Anvendelse af uld i tomatdyrkning – En introduktion
Vi har længe været nysgerrig på at teste forskellige dyrkningsmedier og måder at forbedre jorden, der giver mening både økonomisk, men også i forhold til de vejr-og klimaforandringer vi oplever. Da vi sidste år fik foræret en sæk med fåreuld, blev det startskuddet til et forsøg – et projekt, som er blevet lidt større, mere omfattende end vi havde forstillet os. Vores eksperimenter og den viden vi tilegner os, vil vi dele i en række artikler, hvor denne er den første
Uldens næringsmæssige og miljømæssige fordele
Fåreuld er en rig kilde til næringsstoffer og indeholder keratin – et protein fyldt med kvælstof, kulstof og svovl – som spiller en afgørende rolle i planteernæring . Tidligere forskning viser, at uld kan øge produktiviteten for en bred vifte af plantesorter, med forbedringer i udbyttet på op til 142%.
Forsøg med tomater, aubergine og peberfrugt understreger, at anvendelse af uld i dyrkningssubstrater medfører markante forbedringer i både udbytte og frugtantal. Tomater og peberfrugter har eksempelvis vist en udbyttestigning på ca. 30%, hovedsageligt som følge af et øget antal frugter frem for en øget størrelse på de individuelle frugter. Derudover blev vækstsæsonen forlænget, og planterne fremstod sundere med højere frisk vægt og en mere grøn fremtoning.
Langsigtet næringsforsyning
Uldens langsomme nedbrydning sikrer, at den kan forsyne jorden med næringsstoffer over længere perioder. Det er blevet påvist, at selv efter en vækstsæson indeholder ulden stadig store mængder værdifulde næringsstoffer, som kan gavne planter i den efterfølgende sæson.
Forskningen har også fundet ændringer i kemisk sammensætning af planter dyrket med uld. For eksempel blev der observeret en stigning i fosfor, magnesium og calcium i tomatblade, mens indholdet af kvælstof og kalium blev reduceret. Disse egenskaber understøtter uldens potentiale som en miljøvenlig og langsigtet gødningsløsning.
Vores egne eksprimenter
Sidste år begyndte vi at eksperimentere med fåreuld i tomatdyrkning. Selvom vi ikke observerede dramatiske forskelle i vækst eller udbytte, bemærkede vi færre snegle og fandt, at uldens langsomme frigivelse af næringsstoffer sandsynligvis kan vise sig som en fordel i kommende vækstsæsoner.
Denne viden danner fundamentet for vores videre forsøg, hvor vi tester forskellige typer uld og undersøger anvendelsesmuligheder – både i frilandsdyrkning og drivhuse.
0 kommentarer