Hos Tomatdatabasen elsker vi tomater – både at dyrke dem og spise dem!
De fleste som har smagt tomater, der er hentet direkte fra tomatplanten vil være enige med os i, at de smager bare meget bedre end dem man kan købe i butikkerne. Uanset hvor du bor, kan du dyrke tomater – tomater kan nemlig både dyrkes direkte i jord, plantesække, altankasser, hængeampel, store krukker og små potter du kan have i vindueskarmen. Det er næsten kun fantasien der sætter grænser.
Personligt har vi det sådan, at jo mere vi ved om tomatdyrkning, jo sjovere synes vi det er dyrke dem selv. Vi har i dyrket tomater i mange år, og undervejs begået fejl og stødt ind udfordringer med vejret, sygdom og skadedyr. Vi læser om tomatdyrkning, bliver inspireret af andres erfaringer, tester og afprøver nyt og lærer hele tiden mere. Det gør det lige præcis er udfordrende og sjovt, uden det bliver for omstændigt og svært.
Vi deler gerne ud af vores erfaringer med dig – og vi er sikre på at du også vil opleve, at det ikke behøver at være spor svært at dyrke tomater, og vi vil gerne hjælpe dig med at få gode oplever og succes.
Vi håber du kan finde hjælp og inspiration til din tomatdyrkning, på vores blog og videoer.
/Tina og Lars