Dwarf Tomato Project
Vidste du at der er tomatsorter som ikke bliver så høje, og som ikke nødvendigvis behøver at få fjernet sideskud (som du kender fra de determinante sorter) – og som samtidig yder godt og over en lang periode (som du kender det fra de indeterminante sorter)?
Disse sorter er specielt udviklet af medlemmer af Dwarf Tomato Project, og udmærker sig ved at have en mere kompakt vækst, i forhold til ikke-dværgsorter. Det er vigtigt at være opmærksom på, at dværgsorterne typisk ikke er micro-sorter, men heller ikke så pladskrævende i højden som normale sorter, og egner sig derfor godt til drivhuse med begrænset plads.
Vi har efterhånden dyrket flere forskellige sorter fra projektet, både på friland, i plantesæk i drivhus, direkte i jorden i drivhuset,i krukker og i Root Pouches
Generelt er det vores erfaring, at sorterne trives bedst med at have rigtig god plads til rødderne. De planter som blev dyrket på friland, eller hvor vi havde kun 1-2 plante pr. plantesæk (50l), udviklede sig bedst og med mest udbytte. Det er også vores erfaring, at det er sorter som holder rigtig meget af blive dyrket et beskyttet og varmt voksested.
De seneste par sæsoner, har vi dyrket sorterne fra Dwarf Tomato Project i Root Pouches på friland. Nogen af sorterne stod i deres egne Root Pouches, ofte i 30l, 39 l -enkelte i56 l. I vores 78 l Root Pouches satte vi 2-3 sorter. Alle planterne blev store, robuste, flotte, sunde og gav rigtig godt!
Dwarf sorterne kan have forskellige vækstformer ,og trods de står med inddeterminantvækst, så er det ikke sorter vi kniber sideskud på.
De sidste par år, har vi faktisk ikke gjort andet, end plantet dem ud i Root Pouches, sørget for god støtte med tokinpinde og tomatclips, og ellers passet med vand og gødning.
Mange af de sorter vi har dyrket, har givet et højt til meget højt udbytte.
De sorter som vi har dyrket, har næsten alle været ganske kraftige, fyldige og med en ganske stor bladvækst, som iøvrigt give en god beskyttelse mod solskoldning af tomaterne.
Uanset hvilken type tomat du søger, vil jeg mener, du kan finde i Dwarf Tomato Project-her er alle størrelser, former, farver,smag og kan bruges til ethvert formål.
Fælles for dem alle er, at de kræver ganske lidt pasning.
Her kan du se nogle af vores sorter fra Dwarf Tomato Project.
Du kan læse mere om projektet her
(Sidst opdateret 26.2.2024)
0 kommentarer