Sideskud – genvej til hurtig modne tomater

af | aug 2, 2021 | Pasning

 

Sædvanligvis anbefaler vi at nippe sideskud af, så hurtigt du ser dem,  hvis du ikke har planer om at bruge sideskuddene til noget.

Vil du derimod skyde genvej til at få flere planter, som hurtigt blomstrer og giver tidlige tomater, så kan det være en ide at lade sideskuddene vokse til de er ca. 5-10 cm før du nipper dem af (er der en stilk, der er knækket af, kan du også bruge den, og lave en ny plante).

Når du har taget sideskuddet af, så skal det omgående i enten vand eller jord/stenuld. Derefter skal det have ro til at kunne danne gode fine og mange rødder.
Du kan vælge at sætte dem i vand, sætte dem i fugtig jord eller anvende stenuld.

Vi har i sommeren 2021, eksperimenteret med alle tre medier,  det kan du læse mere om herunder.

 

Stiklingeformering i forskellige medier – vand, jord og stenuld

 Vand

Når du bruger vand, er det vigtigt at bruge sideskud med en god længde, så der kan være et godt stykke under vand. Ved at lade dem stå og danne rødder i vand, kan du løbende følge med i, hvordan rodudviklingen går.
Vores erfaring er, at sideskud kan være for små eller let rådner, hvis man ikke er lidt opmærksom. Her er vores tip.

Sørg for at

  • det kun er stænglen og hverken blade eller hele planten der er dækket af vand
  • der er en tilpas mængde vand i – i forhold til sideskuddet størrelse
  • skyl stilken, og forny vandet – gerne dagligt
  • lad glasset og stilken stå i lyst vindue – men ikke for varmt

Jord

En anden metode er at sætte stiklingen direkte i fugtig jord. Igen er det vigtigt, at stiklingen er af en god længde, så ikke bladene rør jorden.
Vælger du at bruge den fremgangsmåde, så er det vigtigt at jorden hele tiden holdes fugtig – ikke våd. Sørg for at der er en passende mængde jord- og ikke for meget, så planten rådner.
Her har du ikke mulighed for at følge med i roddannelse, som med vand, men istedet  må du holde øje med at sideskuddet vokser, får nye blade og blomster.

 

Stenuld

Vores fortrukne metode denne sommer er at lave nye planter med stenuld. Metoden giver mulighed for at følge med i roddannelsen, sideskuddet holdes hele tiden fugtigt og giver rødderne virkelig gode betingelser til roddannelse. Personligt synes vi roddannelsen sker hurtigere og er mere massiv med stenuld, end med fx. vand.

Når sideskuddet er klar til ompotning, sættes stiklingen med stenuld i den nye potte. Det er klart den metode, som vi synes er nemmest i en travl hverdag og som vi kun har gode erfaringer med, – og så lykkedes det for os hver gang, med stenuld.

Sådan gør vi – med stenuld

Tag sideskuddet og sæt i en “skive” stenuld og sørg for at det er gennemvandet. Vi laver hul hele vejen igennem stenulden, så et godt stykke af stammen er omgivet af materialet.  Stenulden vil optaget vandet og sørge for at sideskuddet hele tiden holdes fugtigt – men uden at rådne. Denne metoder kræver ikke at sideskuddet skylles dagligt, og kan passe sig selv i flere dage.
Derudover giver materialet rødderne nogle rigtige gode vækstbetingelser.

 

Når du har sat sideskuddet i stenuldet, og vandet det godt (der må gerne være nogle  cm. vand i overskud i beholderen, så sæt det køligt, lyst men uden direkte solskin, i den næste uges tid, indtil det har fået etableret fine rødder, og ompot planten.

Kig dagligt til den, især hvis det er meget varmt.  Når du har ompottet planten, så sørg for at den også de næste 2 døgn, ikke bliver stresset af for høj varme og direkte sol. Herefter tilvænnes planten til direkte sollys. Vi starter med at sætte planten ud i morgen- og aftensol i et par dage, og derefter øges antallet af sol-timer.  Det sikrer at planten ikke bliver solskoldet og får tid til at etablere sig uden at blive stresset.

Snart vil du kunne se at planten er i vækst, og der kommer hurtigt nye blomster.

SE OGSÅ DISSE INDLÆG

Vanding med regnvand

Tomatplanter har brug for rigtig meget vand for at kunne vokse, udvikle tomater og ikke mindst til at afkøle sig selv.

Græs som jordafdækning

Græsafklip kan forbedre jordens næringsindhold, fugtighed og bekæmpe ukrudts, men kan også tiltrække skadedyr, eller sprede sygdomme.

Vejrets betydning for tomathøsten

Går du og undrer dig over, at høsten af tomater lader vente på sig, eller at du slet ikke har så mange tomater på dine planter, som du håbede eller forventede? Vi glæder os alle sammen til, at årets anstrengelser skal bære frugt, og vi kan høste en masse lækre...

Topbeskæring af tomatplanter

I juli og august begynder der at komme mange opslag på nettet som handler om at topbeskæring af tomatplanterne. Måske det er noget, du selv har overvejet at gøre, men er i tvivl om det er en god ide eller ej. Her i denne artikel, ser vi nærmere på hvad topbeskæring...

Knibning af sideskud på tomatplanter

Hvis plantens væksttype er indeterminant, skal den knibes

Det optimale tidspunkt at høste tomater

August og september er sædvanligvis de store høstmåneder i Danmark, når der dyrkes uden tilskudslys og på friland og drivhus. Og der er efter vores vurdering ingen supermarked tomater, der kan hamle op med den smag, som en friskplukket tomat fra egen have har. Det...

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Nyhed

Kom godt i gang med mikrogrønt