Det er varmt både ude og inde i disse uger

Sørg for den rette temperatur i drivhuset

I drivhuset skal der være varmt, derfor er det oplagt at sørge for at både vinduer og døre er lukkede. Men i perioder med meget sol og høje temperaturer er det vigtigt at sørge for at temperaturen ikke blive for høj, men holdes i det rette niveau. Tomatplanterne trives bedst med temperatur mellem 21-24 grader – helst ikke over 27 grader. Og det kan faktisk være ganske udfordrende at holde temperaturen inden for et passende niveau, både nat og dag.

Når temperaturen i drivhuset stiger mere end godt er, dvs. bliver højere end ca. 27 grader , kan det få negative konsekvenser for både planter og frugter.

Planterne kan visne, bladene kan blive brændte eller svedne, planterne kan blive vandlidende, og bestøvningen kan fejle eller blive påvirket negativt.

Iflg. Linn, kan de høje temperaturer og varmt vejr, fremme f.eks. udvikling af Fusarium.

Varme og fugtighed er iøvrigt også ganske fordelagtig for udvikling af svampe og bakterier, hvilket i den grad understreger vigtigheden af god udluftning.

For høje temperaturer har også betydning for modning af tomaterne. Tomaterne bliver overophedet, og det kan ses ved at modningen af den enkelte tomat er uens med modne og umodne områder og kan have misfarvet områder. Denne tilstand betegnes også grønskjold. En over opvarmning af tomaterne kan også resulterer i modningsprocessen stopper i tomaten og der forekommer det som kaldes grønnakke.

Sådan kan temperaturen i drivhuset sænkes om dagen

Der er mange holdninger til hvordan man skaber og opretholder et godt klima i drivhuset, og sænker temperaturen i drivhuset om dagen, der på den ene side tilgodeser tomatplanternes behov for varme, – dog ikke for varmt så de bliver overophedet, og på den anden side sikre at tomaterne får sol, men ikke så meget at de bliver solskoldede.

Der er flere måder at sænke temperaturen både i luften og i og omkring tomatplanterne. De metoder vi kigger på i dette indlæg, henvender sig til hobbydyrkere. Ingen af metoderne kan forventes at kunne gøre det alene, en kombination af flere vil være en fordel.

Der er ingen metode der kan siges at være bedre eller at foretrække end de andre. Det afhænger af mange forhold blandt andet størrelse af drivhus, antallet af vinduer, højde af drivhuset, æstetik, og hvilke andre muligheder man har for at styre indeklimaet.

Nogle mener at skyggegardin og skyggepasta er helt forkert, andre bruger ikke andet. Nogle bruger gardiner – andre fraråder det. Nogle vælger at bruge skyggepasta på hvert andet vindue, som du kan se her på fotoet. Herunder kan du læse mere om hver metode, og de fordele og ulemper, der kan være og vi håber, det kan hjælpe dig til at finde den metode, som fungerer bedst for dig og virker bedst, der hvor du dyrker dine tomatplanter.

Skyggegardin/skyggenet – fordele og ulemper

Skyggenet eller skyggegardiner bruges oftes i toppen af drivhuset, hvor det kan hænges udvendigt, eller indeni, ovenover tomatplanterne. Hvid materiale er at foretrække, da det ikke akkumulerer varmen. Det kan være en fordel at montere skyggenettet/gardinet så det kan trækkes frem eller tilbage afhængigt af behovet.

Der er dog fordele og ulemper ved at bruge skyggenet.

Hvis skyggenettet bruges indvendigt, kan det være vanskeligt at bekæmpe evt. skadedyr, ligesom at planterne kan vokse ind i nettet og forhindre nettet i at kunne blive flyttet. Skyggenet kan også være livsfarligt bekendskab, hvis småfugle kommer på afveje og besøg i drivhuset.

Hvis skyggenettet er mørkt, så kan det det optage lys som afgiver varme, hvilket er uhensigtsmæssigt.

Bruges skyggenettet udenpå drivhuset, kan det omvendt være svært at trække til og fra, dog vil skyggedugen omdanne sollys til varme – før det kommer ind i drivhuset.

Skyggepasta/kalkning af vinduer – fordele og ulemper

Skyggepasta/kalkblanding, har samme effekt som skyggegardiner/skyggenet. Skyggepasta/kalk kan købes fortyndet eller ufortyndet og skal sædvandlig påføres med sprøjte eller pensel/rulle på ydersiden af drivhusglasset.

Som med skyggenet/gardin er der også fordele og ulemper ved at bruge skyggepasta og kalk.

Skyggepasta/kalk er ofte ikke så pænt at se på, og regn, vind og vejr kan slide det af, så det skal påføres flere gange. En anden ulempe er, at at skyggepastaen også sidder der, de dage hvor det er overskyet, og du har så ikke mulighed for at vælge til eller fra. Fordelen er, at det ikke har nogen negativ betydning i forhold til muligheden for evt. effektiv bekæmpelse af skadedyr og planterne ville ikke kunne vokse ind i det.

Planter som skyggegivere – fordele og ulemper

Brug af planter som skyggegiver er et andet fif,  f.eks. ved at dyrke agurker på den mest solrige side af drivhuset, da agurkernes store blade, kan bidrage til at danne skygge. Det er vores erfaring, at det heller ikke er helt problemfrit. Hviler agurkens blader op af drivhusets glas, så kan kondens i drivhuset betyde at de bladene vedbliver at værre fugtige, ikke tørrer op, og der skabes grobund for sygdom og svampeangreb. En anden mulighed er at bruge en vin plante, som så tilgengæld kan få skjoldlus. Uanset hvad du bruger, så er der altid risiko for sygdom, som kan være svær at bekæmpe når der er stor bladmasse, dertil er risikoen for sygdom blandt andet meldug.

Luftcirkulation – betydning for temperatur og sygdomsforebyggelsen

Luftcirkulation og tilstrækkeligt, og de rigtige steder, kan bidrage til at sænke temperaturen et par grader. Det er ikke helt ligegyldigt hvor du måler temperaturen, og hvor der skabes cirkulation. Læs mere om udluftning af drivhuset her.

Hvilken temperatur er så den idelle, hvor og på hvilket tidspunkt af dagen?

Benton Jones foreslår flg. guidelines.

Optimal lufttemperatur for plantevækst:

Dag: 18,3°C–29,4°C
Nat: 19,3°C–21°C
Optimal luft omkring planten: (20°C–23°C)

Vores erfaringer

Vi har tidligere brugt skyggenet, men er gået bort fra det, da vi synes det har flere ulemper end fordele. Vi har også gennem flere år testet brug af skyggepasta, og heller ikke det, synes vi var den helt rigtige løsning.

Flere steder i litteraturen peger på, at luften skal bevæge sig nedefra og op gennem planten. Det bidrager til at holde planterne kølige, tørre og vanskeliggøre det også for insekter som hvide fluer i at sætte sig fast, hvis luften holdes i bevægelse. Luftbevægelse, som holder bladmassen tørt, bidrager endvidere til at planterne er mindre modtagelige for at blive angrebet af svampesygdomme, – som kræver stillestående fugtig luft, for at udvikle sig.

Med den viden i mente, så forsøger vi at implementere løsninger, der netop kan bidrage til at der er kontinuerlig bevægelse i hele drivhuset.

Den løsning som fungerer bedst for os, er at øge luftcirkulationen og derved reducere temperaturen og fugtigheden i hele drivhuset, også i midten hvor der kan være lidt stillestående luft. Da det er temperaturen og fugtigheden omkring bladene, blomsterne og tomaterne der har betydning,  forsøger vi at øge luftcirkulationen netop det.

Det gør vi på flere måder. Dels har vi indsat flere vinduer, hvor vi har monteret automatiske vinduesoplukkere. Det betyder at vinduerne selv åbner når temperaturen bliver høj og lukker i takt med at temperaturen sænker sig om aftenen.

Da luftfugtigheden er høj om aftenen og natten, er det en ulempe at vinduerne er lukket helt i. En lille klud i kanten af vinduet, forhindrer vinduet i at lukke helt til, og at fugt kan komme ud. Vi har indsat et lamelspjæld i enden af drivhuset, som også bidrager til at fører luft fra enden og bunden af drivhuset og op. Derudover fjerner vi et vindue i hver ende af drivhuset, så der kan komme øget luft  ind. Det er en nem løsning, da vi hurtigt kan sætte det ene eller begge vinduer på igen, hvis vejret skulle ændre sig. Se hvordan – lige her.

En af de store udfordringer som vi oplever, er at holde lufttemperaturen, og fugtighed i drivhuset, på et passende niveau. I store gartnerier har vi set at der er installeret ventilatorer og andre anordninger til at blande luften og sikre en tilpas luftfugtighed. Som hobbyavler er det muligheder, vi kigger på, i forhold til vores størrelse drivhus, og det antal planter vi dyrker, og er ved at teste mulige løsninger for bedre måling og styring, der også tager forholdene udenfor drivhuset, i betragtning.

(Opdateret 24.6.2022)

Kilder

Snyder, Greenhouse Handbook
Benton Jones, Tomato Plant Culture
Linn, M.B, Tomato diseases & insects pestes: identification & control
Dominique Blancard, Tomato Diseases