Det er nemt og hyggeligt at klargøre tomatfrø og kræver ingen som helst forkundskaber.

Gennem tiden har vi gjort os nogle erfaringer og har eksperimenteret med forskellige måder at gemme frø på.

I denne artikel kan du læse mere om:

• Hvilke typer tomater, der er velegnede til at tage frø fra
• Hvilke tomater, der er egnet til at tage frø fra
• Høst af tomatfrø – uden fermentering – fordele og ulemper
• Høst af tomatfrø – med fermentering – fordele og ulemper
• Varmtvandsmetode – afsvampning af frø
• Tørring af tomatfrø

Forberedelse og vigtige noter

Før eller samtidig med, du går i gang med at gemme frø, vil vi opfordre dig til lige at tage et foto af tomaten med sortsnavn, og sammenligne det med andre foto af sorten f.eks. på Tomatdatabasen.dk for at se, om den ser ud som den skal.

Vi anbefaler at du også skriver nogle noter om sorten og din bedømmelse af sorten. Det kan hjælpe dig fremadrettet, når du skal til at vælge tomatsorter til de kommende tomatsæsoner, at du har gode noter, som kan fortælle dig noget om ; hvor du dyrkede sorten, hvor yderig den var, om den blev dyrket i jorden eller kapilærkasse osv., Det kan alt sammen have betydning dels for den smag, du oplever tomaterne har, men også i forhold til ydeevne og trivsel. 

Disse informationer kan komme dig (og andre) til gavn senere. Af erfaring ved vi, at detaljerne hurtigt går i glemmebogen.

På Tomatdatabasen.dk kan du dele dine bedømmelser af dine tomatsorter, og se andres (se de nyeste bedømmelser på tavlen ).

Du kan også, oprette din egen personlige liste med dine favorit sorter. Kom i gang lige her.

Personligt skriver vi vores noter ind Tomatdatabasen.dk, ved den enkelte sort. Så har vi altid alle vigtige informationer samlet, samme sted. Det giver et hurtigt, let og godt overblik. Læs her hvordan du opretter logbogsnotoat) 

Når du har skrevet dine noter og bedømmelser, er det en god idé at forberede opbevaring af frøene, når de er tørret godt og grundigt.

Som forside på din frøposen, kan du bruge en etiket, som du kan printe fra vores hjemmeside, som allerede indeholder en del af de informationer, du har brug for. (Læs her hvordan du printer skilt med sortsoplysninger ) – eller du kan lægge dem i zip-posen.

Etiketterne kan du printe ud i forskellige størrelser, også en der passer til de gode kvalitets GRIPPIE zip-poser og de fine manilla  Smukt og informativt.

Hvilke typer tomater er velegnede til at tage frø fra?

Inden du går i gang med at tage frø, er det godt at kende til, om tomatsorten er en F1-hybrid eller en frøkonstant – heirloom sort.
Du kan læse mere om betegnelserne lige her.

Vi anbefaler, at du kun tager frø af sorter, der er frøkonstante, hvis du vil være sikker på at få tomater, der ligner den, du tog frøene fra, når du efterfølgende dyrker frøene.

Undgå at tage frø fra tomater, der er købt i supermarkedet eller feriedestinationer for at undgå spredning af den meget frygtede ToBRFV-sygdom. Læs mere om den alvorlige tomatsygdom her.

Hvilke tomater er velegnede til at gemme frø fra?

De tomater, du tager frø fra, skal være sunde og raske, og det samme gælder den eller de planter, du tager tomaterne fra. Desuden skal tomaten være godt moden – gerne lidt overmoden. Tag ikke frø af tomater som er ramt af sygdom.

Tager du frø fra umodne grønne tomater, vil frøene, ligesom tomaten, være umodne, og du vil ikke få frø, der er spiredygtige.

Klargøring af tomatfrø

Der er flere forskellige måder, du kan høste og behandle tomatfrø på, når du har taget dem fra tomaten. Der er forskellige holdninger og meninger om de forskellige metoder. De to mest udbredte metoder blandt hobbydyrkere er nok tørring af tomatfrø på papir eller fermentering af tomatfrø, og efterfølgende tørring.

Der er fordele og ulemper ved begge metoder, det kan du læse mere om herunder.

Tørring af tomatfrø på papir (uden fermentering) – fordele og ulemper

Fordele
Tørring af tomatfrø på papir går i al sin enkelthed ud på, at du skraber frøene ud af tomaten og gemmer dem på et stykke papir. Nogen renser frøene i en skål, så frugtkød og urenheder kommer væk, andre maser blot frøene ud af tomaten og over på køkkenrulle, serviet og lignende. Efter en uges tid eller mere, afhængigt af forholdene, vil frøene være så tørre, at de kan pakkes væk og gemmes.

Da jeg var barn, var det en metode, jeg selv benyttede. Dels kendte jeg ikke til andre, og dels var det enkelt og let. Det krævede blot et stykke papir!

Metoden har dog sine ulemper
Bakterie-, virus- og svampeinfektioner kan overføres gennem frø. Frø, der ikke behandles eller fermenteres, kan altså være bærer af sygdom, som både kan sidde i frøet, uden på frøet og i det beskyttede gelelag, som omgiver hvert frø. Det er ikke noget, som forsvinder, selvom frøet tørrer.

Derudover er der det rent praktiske med at indsamle og opbevare frø, som sidder fast på f.eks. et stykke køkkenrulle. Tit og ofte kan noget af papiret sidde fast på frøene, hvilket selvfølgelig ikke er så pænt, men også kan gøre det lidt besværligt både at skille frøene ad og gemme dem f.eks. i en pose, især hvis der er mange frø, som alle har papir på sig.

Den anden metode er fermentering – og er også vores foretrukne metode, uanset hvor mange frø, vi skal gemme, selvom det er en lidt mere omstændig og til tider kan være lidt ubekvemt, ikke mindst grundet gener fra evt. lugt og insekter.

Fermentering af tomatfrø og efterfølgende tørring – fordele og ulemper

Fermentering af tomatfrø er noget mere tidskrævende og besværligt end den første metode – og kræver, at du holder øje med frøene og får dem tørret i tide, da frøene nemt kan begynde at spire, når de fermenteres.

En anden – og for os, meget væsentlig ulempe er, at det er både pladskrævende at have mange glas stående med tomatfrø, der fermenterer. Det lugter, og det tiltrækker fluer/insekter i løbet af ingen tid og kræver daglig tilsyn, og du er meget meget omhyggelig, når du noterer navn – både på papir, glas og når du renser og tørrer frøene.

Vi anbefaler altid, at man fermenterer udenfor, for netop at undgå både lugt og irriterende fluer. Har du først fået fluer ind i køkkenet, kan det tage noget tid, før du er af med dem igen.

Når vi alligevel vælger at fermentere alle vores frø, så er det fordi, at fermenteringsprocessen bidrager til at fjerne den beskyttende gele, som omgiver tomatfrøet, og bidrager til at fjerne evt. patogener, som kunne sidde på eller omkring frøet. Når frøene er tørre, er de nemme at adskille og opbevare.

Derudover er det nemt at fermentere en stor portion frø på en gang.

Sådan fermenterer vi tomatfrø

Hygiejne og struktur er vigtig, når du fermenterer tomatfrø, ikke mindst, hvis du skal tage frø af flere sorter og bruger resterne af tomatfrøene til madlavning.

Det bruger vi

• Glas – vi er selv glade for at bruge snapseglas – til at fermentere frø i
• Vandfast tusch
• Beholder med låg – til resten af tomaterne, som vi skal bruge til madlavning
• Ske (rengøres mellem hver sort)
• Kniv (rengøres mellem hver sort)
• Skærebræt (rengøres mellem hver sort)
• Udvælg og vask de tomater, der skal tages frø fra. Vær omhyggelig og sørg for kun at arbejde med en sort ad gangen. Kig tomaterne efter for sygdom og brug kun frø fra tomater, der er raske. Skriv sortsnavn på glasset. Vi sætter altid glasset på et stykke kaffefilter, hvor navnet også står på – en ekstra sikkerhedsforanstaltning.

Det gør vi

1. Fjern stilken og skær tomaterne over i halve eller kvarte – hvad der passer dig bedst. Skrab frøene over i glasset. Hvis der kommer meget frugtkød med, eller der er mange frø, så kommer vi frøene i en skål og pisker med et piskeris, så frøene kan blive adskilt fra frugtkødet. Frugtkødet fisker vi op, og frøene kommer over i glasset.
2. Rør rundt i glasset og sørg for, at der ikke sidder frø op af siden af glasset. Hvis der er få frø og/eller tomatsaft i glasset, kan der tilsættes 1 teske vand, så væsken ikke når at fordampe, før fermenteringen er gennemført.
3. Stil glasset et lunt sted – dog ikke i direkte sollys. Og lad det fermentere. Varigheden afhænger af temperaturen og hvor meget tomatsaft, der er med. Fermentering af frø – altså gæringsprocessen medvirker til at opløse den gelemasse, som er omkring frøene, og derudover sikres, at der ikke udvikles bakterier eller sygdomme, som kan angribe frøene.
4. Check glassene dagligt. Vi rører dagligt rundt i glasset, men du kan lade være og vente på, at der kommer belægning på overfladen, og der begynder at lugte. I litteraturen anbefales det at lade frøene stå og fermentere i tre dage. Andre anbefaler op til 5 dage.
5. Når fermenteringen er gennemført, renses frøene. Tag forsigtigt muglaget væk med en ske eller gaffel og hæld så meget væske væk, du kan, uden at der kommer frø med. Vi hælder frøene i en skål, tilsætter vand og pisker med et piskeris et par minutter. De levedygtige frø vil falde til bunds, og urenheder og andre rester vil kunne ses flyde rundt i overfladen og fjernes. Processen gentages et par gange, indtil vandet og frøene synes at være helt rene.
6. Øverst i glasset – i muglaget ligger der sandsynligvis nogen tomatfrø. Det er de frø, som ikke er levedygtige.
7. Frøene hældes over i en sigte med meget små huller, så små, at frøene ikke kan komme igennem, og skylles igen.
8. Herefter bredes de ud på kaffefiltre. Vi bruger to kaffefiltre og breder frøene ud, så de ligger spredt og i et lag. Skulle der være frø der er sorte/misfarvede eller være andre urenheder, så fjerner du dem. Navnet på tomatsorten skrives på kaffefiltret, og kaffefiltret lægges væk til tørring.
9. Bord, spækbræt, kniv, skål, piskeris og ske rengøres før næste sort fermenteres.

Vandbehandling – dampbehandling og afsvampning af frø

I 1880’erne opfandt J.L. Jensen varmtvandsmetoden, som var en metode til at behandle frø, løg og kartofler, så svampesygdomme kunne bekæmpes eller forebygges. I dansksproget litteratur har jeg ikke set afsvampning omtalt i forbindelse med tomatfrø. Benton Jones omtaler i en af sine bøger varmtvandsmetoden. Her beskrives, hvordan frø bliver behandlet med 50 grader varmt vand i 25 minutter og derefter i 55,5 grader i 30 minutter for at dræbe organismer, der forårsager visse bakterielle – og svampe sygdomme.
Vi har ikke selv testet metoden, har du erfaringer eller mere viden, så del det gerne i kommentarsporet.

Tørring af frø

Sørg for, at der ikke er fugtigt, men at der er en passende luftcirkulation og varme, mellem 20-30 grader, hvor frøene skal tørre. Efter 1-2 uger, afhængigt af forholdene, burde frøene være så tørre, at du kan, at de kan fjernes fra kaffefiltret og pakkes væk.
Bemærk, at frøene nu er lidt lodne.

Frø der er tørret færdige, er nemme at skille ad mellem to fingre, føles som frø og er ikke bløde som f.eks. solsikkekerner.
Sørg for, at frøene er gennemtørre, før du evt. hælder dem over i en pose. Bare et par fugtige frø kan få alle frøene til at rådne.

Tomatfrøene opbevares bedst tørt, mørkt, ventileret og køligt og har sædvanligvis en holdbarhed op til flere år.
Jo varmere der er, hvor de opbevares – jo kortere holdbarhed. Opbevares frøene køligt f.eks. i køleskab forlænges holdbarheden.
Tomatfrøs spireevne falder over tid, og ældre frø som er 4-5 år gamle, kan have en dårlig spireevne, men behøver ikke at have det.
Så høst gerne frø hvert år af sorten, for at sikre at du hele tiden har friske frø.

Vores tips

Vi har de seneste år eksperimenteret med forskellige måder at fermentere på, og ikke mindst med og uden tilsætning af vand og forskellige mængder – som der anbefales i litteraturen. Her i 2023 har vi opdateret artiklen, og du får her også vores tip til fermentering.

➤ Brug små glas

I vores tidligere video blandede vi meget vand i glassene. I dag anvender vi mindre glas, faktisk snapseglas, og kommer ikke vand i glassene, medmindre der ikke er noget tomatsaft. Hvis der er meget væske, eller der er blandet meget vand sammen med frø og tomatsaft, så vil processen tage længere tid.

➤ Sørg for, at der ikke er luft mellem tomatfrø og vand

Frøene skal have kontakt med tomatsaften. Hvis der er luft omkring frøene, vil de ikke fermentere.
Måske vil du også kunne se, at tomatsaften bliver lidt klarere, når der er kontakt til frøene.

➤ Skriv navn direkte på glasset med en vandfast tusch

Vi bruger tidligere nævnte filtre, fordi vi gerne vil have at navnet på tomatfrøene også kommer med, når de efter fermentering bliver tørret og lagt i posen. Dog sker det, at vi kommer til at skrive tomatens navn forkert, eller at vi skriver tomatnavnet på filteret, som vi efterfølgende ikke ved, hører til hvilket glas.

➤ Frø med en dårlig spireevne skal ikke gemmes.

Hvis vi kan se, at der er frø, som ikke kan spire, så ryger de i affaldsspanden.
Frø, der er svært misdannede, eller er blevet sortagtige under fermenteringen, giver vi heller ikke mange chancer. 

➤ Tag frø fra forskellige planter af samme sort, hvis du har mulighed for det.

Der er forskel på, hvordan tomatfrø ser ud og spirer alt afhængig af, om de kommer fra den ene eller anden tomat. Nogle tomatplanter giver rigtig mange frø, mens andre planter, som ellers ligner, giver færre frø, og de kan være lidt større, men dog med dårlig spireevne. Vi har haft frø, der er kommet fra den samme tomatplante, hvoraf nogen har været gennem fermentering, og andre har været lagt til tørring umiddelbart efter udvindingen. De fermenterede har haft en dårligere spireevne. Derfor anbefaler vi, at du tager frø fra forskellige planter og evt. blander frøene, inden de gemmes. 

➤ Gem altid kun frø af en sort, som du selv har dyrket.

Du kan aldrig være sikker på, at de frø, du køber, er sygdomsfrie. Sørg for, at du tager dine frø fra sunde tomater, og at du dyrker dine egne tomater. Så kender du dem bedst. Det er også en anledning til, at du lærer de forskellige sorters vækstbetingelser at kende. Nogen sorter vil trives bedst i drivhus, nogen i jord, mens andre trives bedst i kapilærkasse, på friland eller i potter. 

➤ Brug lup/mikroskop til at undersøge om dine frø er spiret

 Somme tider sker der at frø spirer meget meget nemt og hurtigt når de fermenteres. Frø der er spiret har ikke længere spireevne og skal kasseres. Det kan være ganske svært at se om frø er spiret, derfor anbefaler vi at kigge på frøene med lup/mikroskop med indbygget lys, til at undersøge om de er spiret.

Har du spørgsmål, tips og tricks, vil du bare sige hej eller dele egne erfaringer, så del det gerne i kommentarfeltet. Vi bliver så glade, når I også er aktive her på bloggen. Og ja – vi læser alle kommentarer, og vi svarer gerne på spørgsmål.

Bemærk:
Artiklen er opdateret i August 2023