DRIVHUS – fritstående, 1 stort eller flere små – fordele og ulemper

Anskaffelse af drivhus kan let løbe op i rigtig mange penge,og derfor er det en god ide fra start, at gøre sig nogen overvejelser om hvilket behov man har.

Generelt set, så er det vores oplevelse, at et drivhus stort set aldrig bliver for stort- men næsten altid det modsatte. Når det er sagt, så er der både fordele og ulemper ved at anskaffe sig flere mindre drivhuset -istedet for eet.   Her i dette blogindlæg kan du læse om vores erfaringer og tanker. Vi håber det kan inspirere dig, og håber du har lyst til at dele dine erfaringer i kommentarfeltet.

Fordele

Fordele ved flere mindre fritstående drivhuse – istedet for ét stort kan inddeles i tre områder

 1) Fleksibilitet
2) Skadedyrskontrol
3) Sikkerhed/tryghed

1) Fleksibilitet
I et andet blogindlæg skrev jeg om vigtigheden af, at gøre sig tanker om HVAD drivhuset skal bruges til og af hvem.

Vi har dyrket mange forskellige ting i vores drivhuse, og har erfaret at der er nogen afgrøder, som simpelthen ikke egner sig til at blive dyrket i drivhuset sammen – f.eks. auberginer og tomater. Begge hører til natskyggefamilien, og auberginernes store blade har hos os bidraget til problemer i drivhuset mht. fugt og skimmel.

Chilier sammen med tomater, synes vi heller ikke er optimalt. Det er vores erfaring, at chilier nyder langt højere temperatur end tomater.

Ved at have flere drivhuse, så oplever vi, at vi langt bedre kan tilgodese de enkelte afgrøders behov, end vi ville kunne gøre, i et meget stort drivhus. I vores store drivhus bliver der kun dyrket tomater, og vores lille – samt det nye vægdrivhus – er alene til chilier og andet der nyder de samme vækstvilkår. Sådan har vi gjort gennem en længere årrække, og det synes vi fungerer super godt.

En anden fordel ved at have et mindre eller flere drivhuse er, at det er lettere at omplacere. Har man ikke haft drivhus før, kan det også være svært at finde ud af, hvor den bedste placering er.

Et mindre drivhus er nemmere at flytte, og teste forskellige placeringer før man begynder at grave ud og fundere, lave terrasse mv.


2) Skadedyrskontrol

Uanset hvor meget umage man gør sig, er der altid risiko for at få skadedyr. Skadedyr kan inden for meget kort tid eksplodere i antal, og kan meget hurtigt udrette stor skade – og i værste tilfælde betyde at hele drivhuset og alle ens tomater, chilier mv. skal kasseres.

Det er noget vi selv har haft erfaring med flere gange. Ved at have flere drivhuse, og placeret væk fra hinanden har vi kunne isolere udbrud af skadedyr, og selvom planterne gik til i det ene drivhus, så havde vi stadig i de andre.


3) Sikkerhed/tryghed – og økonomi

Danmark bliver ofte ramt af en eller flere storme, hvert år – og somme tider får vi også betydelige mængder sne, begge dele kan koste tab af drivhus.

Det er både besværligt, tidskrævende og dyrt at anskaffe nyt, og dertil kommer risikoen forat gå glip af en drivhussæson, med de ofte lange leveringstider der kan være på de lidt større drivhuse.

Vi har valgt at have flere mindre drivhuse, istedet for eet stort, da det giver  os en vis form for sikkerhed og tryghed i at vide, at hvis skaden er ude, så skal vi være meget uheldige, hvis stormen ødelægger alle vores drivhuse. Ryger der eet, så ja er det mere overskuleligt, både tidsmæssigt og økonomisk, at købe et nyt.

Ulemper

De største ulemper vi ser, ved fritstående drivhuse – og flere istedet for et stort

1) Plads og muligheder
2) Kræver mere udstyr
3) Øget vedligehold og rengøring

1) Plads og muligheder
Plads – eller mangel på plads, er helt sikkert en kæmpe ulempe ved at have flere mindre drivhuse end et stort. Det kan være ganske vanskeligt at få plads til både alle vores planter og samtidig hyggekrog og planteborde. Det vil bestemt give flere muligheder at bruge rummet til også andre ting, hvis vi istedet havde et stort drivhus.

2) Mere udstyr
Uanset hvordan du vender og drejer det, så kræver flere drivhuse mere udstyr – både i form af f.eks. sokkel, til oplukkelige vinduer, jalousispjæld, kroge, termometer osv.

3) Øget vedligehold og rengøring
Det tager ikke så lang tid at rengøre hverken et lille drivhus eller et stort. Men det tager betydelig længere tid at rengøre og klargøre flere og er lidt mere besværligt at holde rene på flere placeringer.

 

I denne artikel har vi delt vores erfaringer, samt fordele og ulemper ved at anskaffe sig eet eller flere drivhuse.

Har du spørgsmål eller kommentarer, så kontakt os endelig

Tina & Lars
Tomatdatabasen.dk

(opdateret 6.3.2024)

 

SE OGSÅ DISSE INDLÆG

Tomatsorter der er velegnet til at dyrke på friland

Frilands tomater

Da vi startede med at dyrke tomater, var vi overbevist om, at tomater helst skulle dyrkes i drivhus. Idag har vi erfaret, at sådan er det slet ikke. Der er sorter, som simpelthen trives bedst i drivhus - men der er faktisk også en lang række skønne og smagfulde...
Forspiringsguide til tomatplanter | hos Tomatdatabasen.dk

Forspiring af tomater

Tag det bare med ro Når vi har sådan nogle flotte dage, hvor solen er fremme på en skyfri himmel og temperaturen sniger sig op i nærheden af to cifre, kan man godt mærke det begynder at klø ekstra meget i fingrene efter at komme igang med at forspire tomater. Jeg er...
Capsicum frutescens |chilifrø|Køb dine chilifrø hos Tomatdatabasen.dk

Capsicum frutescens

Iflg. litteraturen bliver chilier inddelt i forskellige grupper. Hver gruppe har sine karakteristika, blandt andet størrelse, varme/styrke og farve på blomsterne. Herunder får du et hurtigt overblik over Capsicum frutescens. Klik på navnene  for at læse om de øvrige...

SÆRLIGT ROBUSTE TOMATSORTER

Ikke alle tomatsorter er ens, når det kommer til modstandsdygtighed overfor sygdomme og andre udfordringer. Nogle sorter har en tendens til at revne eller udvikle BER (blossom end rot), mens andre viser en imponerende modstandskraft over skimmel og andre sygdomme. På...

Udnyt pladsen i drivhuset optimalt – sådan kan du placere dine tomatplanter

Hvem kender ikke dilemmaet - udvælgelsen af årets tomatsorter er igang, og inden man er færdig med at vælge ud, kan man allerede fornemme at der bliver kamp om pladsen i drivhuset. Sådan har jeg det hvert eneste år. Jeg har lyst til at dyrke langt flere sorter, end...

Klimaforandringer og tomatdyrkning 

Der er en noget ustabil sommer vi har, igår var det efterårsagtigt og idag, er det lunt og lækkert...endnu. I al den tid, vi har boet her i Nordsjælland, og dyrket tomater, har vejret være utrolig omskifteligt, både i perioder og også på få timer. Det er vores...

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Nyhed

Kom godt i gang med mikrogrønt