DTM – Hvad betyder forkortelsen?

Har du også undret dig over, hvad “sæson” eller betegnelsen DTM/Antal dage betyder, og hvad du kan bruge det til? Så får du svaret her.

DTM er en forkortelse af Days to Maturity / dage til modning.

Tallet er en cirka-angivelse af, hvor længe der går fra tomatplanten er udplantet, til de første modne tomater kan nydes. Det er altså fra udplantningstidspunktet, der tælles.

Tallet bruges til at angive, om planten er meget tidlig, tidlig, mellem sæson, sen eller meget sen.
Det er vigtigt at bemærke, at det er et ca. tal.
Ofte vil der være angivet en tidsperiode, f.eks. 70-90 DTM/Antal dage – det er simpelthen udtryk for, at der kan være store forskelle, som afhænger af blandt andet dyrkningsforhold, tidszone mv.

Men hvad kan du bruge DTM/antal dage til?
Personligt bruger vi informationen som et fingerpeg om, hvordan vi skal planlægge vores forspiring og hvilke sorter, der skal dyrkes på friland eller i drivhus. DTM kan også bruges til at vurdere, hvornår tomaterne kan forventes at modne i forhold til at topbeskære planten og evt. plukke tomaterne og lade dem eftermonde indendørs I Danmark, hvor vi sædvanligvis har en kort sæson, kan det være ganske svært at opnå en tilstrækkelig lang stabil varm periode, som mange tomatsorter, der producerer meget store tomater, har brug for. Ved at forspire disse sorter ganske tidligt og dyrke dem i drivhus, er det faktisk muligt at få et rimeligt til ganske godt udbytte af de store og sene sorter. Nogle steder angives modningstidspunktet som tidlig, mellem og sen – hvor de tidligste er 50 dage og de seneste 95 dage. Andre inddeler det på en anden måde – meget tidlig (45-50 dage) til sen (85-95 dage). Benton Jones foreslår følgende inddeling:
  • Meget tidligt: 45-50 dage
  • Tidlig: 50-60 dage
  • Mellem: 70-80 dage
  • Sen: 85-95 dage.
Der er altså forskellige måder at inddele DTM på, afhængigt af kilden og om DTM beregnes fra såning eller udplantning. Udplantes direkte i jorden, kan tallene på ingen måde bruges. Her er nogle af de tal, vi bruger på Tomatdatabasen.dk, til at angive sæson: DTM/Antal dage – vi beregner fra stadie 1 – altså fra omplantning. Tallene er ikke eksakte, men skal ses som et estimat.
  • Op til 55: Meget tidlig
  • 56 – 68: Tidlig
  • 69 – 80: Mellem
  • 81 – 99: Sen
  • Mere end 99: Meget sen
  (Artiklen er senest opdateret 04.07.2022) Kilde: Benton Jones; Tomato Plant Culture  

SE OGSÅ DISSE INDLÆG

Tomatsorter til friland - høje

Høje – indeterminante tomatsorter

Hver eneste år dyrker vi et stort antal tomatsorter på friland. Vi har tidligere dyrket tomater i kapilærkasser, i plantesække eller højbede. Nu dyrker vi frilandstomater, enten direkte i jorden, på et lille stykke af vores have, som vi har indrettet specielt til...

Undgå ærgelser – sæt focus på vækstbetingelser fra start

Når frøene er lagt til forspiring, eller sået, så er det tid til at overveje hvilke vækstbetingelser du kan give planterne. Det er mange faktorer der har indflydelse på, om du om et par uger står med lange ranglede planter, eller om dine små spirer har udviklet sig...

Kapilærkasser – fordele og ulemper

Der er mange måder at dyrke tomater på, og ligeså mange positive og negative erfaringer med forskellige dyrkningsmetoder. Fra vores synspunkt, så er den rette dyrkningsmetode, den metode som dels passer ind i din hverdag, som er mulig og ikke mindst er realistik at...

Udnyt pladsen i drivhuset optimalt – sådan kan du placere dine tomatplanter

Hvem kender ikke dilemmaet - udvælgelsen af årets tomatsorter er igang, og inden man er færdig med at vælge ud, kan man allerede fornemme at der bliver kamp om pladsen i drivhuset. Sådan har jeg det hvert eneste år. Jeg har lyst til at dyrke langt flere sorter, end...

Chili “familier”

Dykker man ned i litteraturen om chilidyrkning, eller læser om chilisorter på nettet eller andre steder, vil man kunne se at der ofte står "C. annum" - eller slet og ret "Annum" i parentes ved siden af navnet. Men hvad betyder egentlig alle de betegnelser kan kan læse...
Vækstmedier |Grodan|Eazyplugs|Biobriketter|Tomatdatabasen.dk

Valg af dyrknings-/vækstmedier

Når du skal igang med at forspire, skal du ikke blot vælge hvilke sorter du skal have, men du skal også beslutte dig for, hvad dine frø skal spire og vokse i. Her er der meget at vælge imellem. Vi har efterhånden testet en hel del, og fundet ud af, hvad der fungerer...

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Nyhed

Kom godt i gang med mikrogrønt