Græs som jordafdækning

- fordele og ulemper

af | jul 2, 2024 | Drivhus, Friland, Pasning

Vi har brugt græsafklip til afdækning af jorden mellem vores tomatplanter, gennem flere år.

I sæson 2022-2023 gik vi over til at iblande græsafklip i jorden og i stedet afdække jorden med ukrudtsdug.
Fra sæson 2024 bioklippes vores græsplæne, og vi har derfor ikke længere græsafklip.

Der er mange gode grunde til at bruge græs – men også ulemper. Det kan du læse mere om herunder.

Har du en sprøjtefri have, hvor du klipper græs, eller får græsafklip fra, er det en rigtig god ide at genbruge græsset, da græs har mange gode egenskaber.

Men der kan også være udfordringer ved at bruge græs, som det kan være en fordel at kende til, før du beslutter dig for om din jordafdækning skal være af græs eller ukrudtsdug.

Herunder kan du læse mere om de fordele og ulemper som vi har oplevet med at bruge græsafklip som jordafdækning.

Fordele ved at bruge græs som øverste jordafdækning

Afklippet, sprøjtefrit græs, som iblandes eller lægges ovenpå jorden, kan bidrage til en mere hummus og næringsrig jord med et rigt dyreliv.

Et tykt lag græsafklip, kan også bidrage til øget fugtighed, holde fugtigheden i jorden og mindske afdampning f.eks. i drivhus.

Græsafklip kan også bidrage til at øge jordtemperaturen i foråret, når det ligges på opvarmet jord, og under plastic.

Et tykt lag græsafklip, kan forhindre ukrudt i at spire og forebygge at jord rammer bladene, ved vanding eller regn.

Ulemper ved at bruge græsafklip som øverste jordafdækning

Forekomst af snegle og andre insekter, som kan forårsage skade på tomatplanterne

Græs, og især højt græs, kan indeholde og være levested for uønskede insekter, set med en tomatdyrkers briller. Både snegle og larver kan ødelægge en tomatplante og tomater på ganske kort tid, men også græshopper og bladlopper vil vi gerne holde så lagt væk fra vores tomatplanter som muligt. Årsagen er at de kan medvirke til at sprede sygdom.

Det er ikke fordi græshopper eller bladhopper/bladlopper som sådan spiser af bladene, men de suger næring af bladene og når de gør det, kan de lave huller og sprede sygdom. Derudover kan deres ekskrementer o.lign. give grobund for svampevækst.

Græsafklip, der blæser væk eller fjernes af fugle

Det er vores oplevelse, at græsafklip har en magisk tiltrækning på fugle, som i deres søgen efter føde under græsset, smider græsset væk, så det ligger alle andre steder, end omkring planterne, som det var tiltænkt, både på friland og i drivhus. Generelt kan det være problematisk med fugle i drivhuset, der både kan ødelægge planterne når de flyver omkring, ødelægge glas når de forsøger at komme væk, eller miste livet mellem snore eller i mødet med glas og døre.

Græs som afdækning på friland, oplever vi også kan være problematisk, da det tit og ofte blæser væk, især når det bliver tørt. Det efterlader bare pletter, hvor tomatplantens dele kan komme i berøring med jord, også ved kraftige regnskyl/skybrud.

Græsafklip, mulig kilde til sygdom

Når duggen falder om aftenen, og før den fordamper om morgen, vil græsset omkring tomatplanterne være temmelig fugtigt. Det samme er tilfældet når det regner eller har regnet, så kan græsset være fugtigt eller decideret vådt længe efter. Er der plantedele der rammer eller ligefrem hviler på græsset, kan den vedvarende fugtpåvirkning give problemer med sygdom.

Græsafklip fra andre steder

Får du græsafklip fra andre steder, skal du være opmærksom på om der er blevet brugt sprøjtemidler i eller i nærheden af det areal, hvor græsset er blevet slået og i såfald hvilke. 

SE OGSÅ DISSE INDLÆG

Tomatsorter der er velegnet til at dyrke på friland

Frilands tomater

Da vi startede med at dyrke tomater, var vi overbevist om, at tomater helst skulle dyrkes i drivhus. Idag har vi erfaret, at sådan er det slet ikke. Der er sorter, som simpelthen trives bedst i drivhus - men der er faktisk også en lang række skønne og smagfulde...

Høj relativ luftfugtighed i drivhuset – del 3

Dette er del 3 i en serie af indlæg om luftfugtighed i drivhuset. Du kan finde del 2 her.Du har formentlig hørt, at det er en rigtig god ide at øge luftgennemstrømningen i drivhuset, og lade døre og vinduer være åbne, døgnet rundt fra ca. Sankt Hans, i våde fugtige...

BLOSSOM-END-ROT / GRIFFELRÅD

Brune pletter i bunden af tomater kan være griffelråd, også kendt som BER (Blossom-End-Rot). Navnet kan give indikation af, at der er tale om råd, men der er ikke tale om hverken svampeangreb eller bakterier, derimod angives det i litteraturen, at årsagerne skal...

DRIVHUS – fritstående, 1 stort eller flere små – fordele og ulemper

Anskaffelse af drivhus kan let løbe op i rigtig mange penge,og derfor er det en god ide fra start, at gøre sig nogen overvejelser om hvilket behov man har. Generelt set, så er det vores oplevelse, at et drivhus stort set aldrig bliver for stort- men næsten altid det...

Topbeskæring af tomatplanter

I juli og august begynder der at komme mange opslag på nettet som handler om at topbeskæring af tomatplanterne. Måske det er noget, du selv har overvejet at gøre, men er i tvivl om det er en god ide eller ej. Her i denne artikel, ser vi nærmere på hvad topbeskæring...
Tomatsorter med en syrlig smag

Tomater med syrlig smag

Klik her - eller på fotoet, for at få en oversigt over alle vores tomatsorter med en syrlig smag

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Nyhed

Kom godt i gang med mikrogrønt