Udnyt pladsen i drivhuset optimalt – sådan kan du placere dine tomatplanter

Hvem kender ikke dilemmaet – udvælgelsen af årets tomatsorter er igang, og inden man er færdig med at vælge ud, kan man allerede fornemme at der bliver kamp om pladsen i drivhuset. Sådan har jeg det hvert eneste år. Jeg har lyst til at dyrke langt flere sorter, end hvad der er plads til i drivhuset og samtidig vil jeg gerne have modne tomater, over en så lang periode som muligt. 

Tilbage i 2017 testede vi, om udvælgelse og udplantning af tomatplanter efter vækstform og tidlighed, kunne give en bedre udnyttelse af pladsen i drivhuset,  og give modne tomater over en længere periode OG give plads til flere tomatsorter. Det var en stor succes!

Her i dette blogindlæg deler vi vores erfaringer og får du tips til, hvordan du kan gøre os kunsten efter, skridt for skridt.

1. Mål drivhuset op

Første skridt er,  at få styr på hvor meget plads der er til rådighed i drivhuset til planter, og hvor. Her må du rent fysisk ud og måle drivhuset op.

Tegn en skitse af dit drivhus, med angivelse af længde og bredde i centimeter, og hvor du har din indgang, hvor bred indgangen er, hvor der er fliser, jord og hvilke andre ting der står i drivhuset. Det er en fordel, hvis du på din skitse, markere nogle måleenheder, fx. for hver 40 cm. 

Når du har målt op, er du klar til at gå videre. På din skitse, sætter du en lille cirkel eller firkant f.eks. ved hver 40-50 cm, evt. med angivelse af mål. Figuren markerer hvor tomatplanten skal stå.

Der skal ideelt set, være den samme afstand til alle planter, uanset i hvilken retning du måler, dvs. både til siderne og foran og bagved.   Har du et mindre drivhus, som os, så betyder det, at du formentlig kun har plads til en række i hver side og evt. to rækker i midten, som du kan se her på vores skitse.

Du kan evt. sætter nummer på, så du samtidig tæller op hvor mange planter, der kan være. Nummeret kan du også skrive på din planteoversigt f.eks. på Tomatdatabasen.dk, som en note, så ved du altid, hvor hvilke sorter er sat. Det kan være en stor fordel og hjælp, f.eks. hvis planteskiltet forsvinder eller teksten på skiltet bliver ulæselig.

2. Mål op, hvor tomatplanterne skal plantes ud

Det kræver meget omtanke når tomatplanterne skal placeres.

Du skal forestille dig og nøje gennemgå hvordan du færdes og bruger drivhuset. Hvordan kommer du rundt og passer planterne, binde op, knibe sideskud, efterse planterne og evt. vande, når planterne er blevet store.

Derudover er det vigtigt at kende til luftgennemstrømningen i drivhuset.

Får man placeret for mange planter og er luftgennemstrømning begrænset, kan drivhuset let bliver overfyldt og øge risikoen for sygdom, skadedyr og måske resultere i at du kan høste langt færre tomater, end du håbede på.

Når du har din skitse af drivhuset, kan du gå igang med at planlægge hvilke tomatsorter, der skal stå hvor – deres præcise placering, når de skal plantes ud. Når man står og skal til at plante ud, er planterne ikke så store, og det er nemt at komme til at plante for tæt. Derfor er det en god ide at have en plan og overblik, allerede ved planlægningen.

 For at få en bedre fornemmelse af hvor meget plads hver enkelt plante optager, og hvor meget afstand der rent fysisk vil være imellem dem, kan du prøve at lave en test, som vist her. Her har vi målt ud med ca. 40 cm imellem og lavet et hul med et pælebord.  Det giver et ret konkret og visuelt billede af, plantetætheden. 

3.  Tip til bedre udnyttelse af pladsen i drivhuset, placer planterne efter vækstform og modenhed

Hvad gør man. når der ikke er plads i drivhuset, til at dyrke alle de sorter man har udvalgt?

Tilbage i 2017, lavede vi også skitse af drivhuset, og til min store ærgelse, måtte jeg konstatere, at selvom jeg synes der var god plads til at have to rækker tomatplanter stående i siden af drivhuset, så sagde målingen noget andet – der var ikke nok plads!

Det stod klart, at enten skulle jeg dyrke færre tomatsorter/planter, eller jeg skulle finde en måde, at få plads til flere på den samme plads – uden at det vel og mærke gav en øget risiko for sygdom og mistrivsel hos tomatplanterne. Som du nok har gættet, så var det ikke en mulighed, at dyrke færre sorter/planter. Der MÅTTES findes en brugbar løsning.

Vi fik den ide, at vi måske kunne flytte nogen af de determinante sorter som ikke blev så store, som ikke krævede så meget plads, og som vi havde tænkte vi skulle dyrke i krukke, ind i drivhuset foran tomatplanterne, istedet.

Så kunne krukkerne istedet bruges til nogen af de sorter, som vi ikke fik plads til i drivhuset. 

Det er det, da et af kendetegnene ved de determinante sorter er,

* planterne ofte ikke er særligt høje
* alle tomaterne modner næsten samtidig – over en kort periode.

Ved at plante determinante, tidlige sorter, i en forskudt række foran rækken med tomater, i siden af drivhuset, så fik vi

  • udnyttet pladsen i drivhuset
  • fik tidligt modne tomater
  • efter høst, blev planterne fjernet og der blev mere luft og færre planter, som er godt for indeklimaet i drivhuset.

Samtidig fik vi plads til at dyrke flere sorter. Her på tegningen kan du se hvor mange sorter, vi fik plads til i drivhuset.

På Tomatdatabasen har vi samlet informationer om flere tusinder tomatsorter.

Det er også her du kan se vækstformen på de enkelte tomatsorter.

Er begreberne “determinant” og “indeterminant” nye for dig – så kan du læse mere om vækstformerne her

Opdateret 23.12.2022

SE OGSÅ DISSE INDLÆG

Såkalender - Marts - Det kan du så og forspire i marts

Det kan du så og forspire i marts

Grøntsager og krydderurter du kan forspire eller så i martsUdover chili -/peberfrugt og tomater, er der mange andre skønne ting, du kan forspire eller så i løbet af marts. Måske du har lyst til at kunne høste egne krydderurter og grøntsager som du kan bruge i sommeren...
Tomatsorter der er velegnet til at dyrke på friland

Frilands tomater

Da vi startede med at dyrke tomater, var vi overbevist om, at tomater helst skulle dyrkes i drivhus. Idag har vi erfaret, at sådan er det slet ikke. Der er sorter, som simpelthen trives bedst i drivhus - men der er faktisk også en lang række skønne og smagfulde...

Temperatur og skygge i drivhuset – højsommer

Det er varmt både ude og inde i disse ugerSørg for den rette temperatur i drivhusetI drivhuset skal der være varmt, derfor er det oplagt at sørge for at både vinduer og døre er lukkede. Men i perioder med meget sol og høje temperaturer er det vigtigt at sørge for at...

Det kan du så og forspire i maj

Grøntsager og krydderurter du kan forspire eller så i majMaj er en fantastisk skøn forårsmåned, hvor haven summer af liv,og mulighederne for at så og forspire er nærmest uendelige. I denne skønne tid, hvor jorden er ved at være godt lun, er der en bred vifte at...

Høj relativ luftfugtighed i drivhuset – del 5

Dette er del 5 i en serie af indlæg om luftfugtighed i drivhuset. Du kan finde del 4 her.Sygdom i vores hobbydrivhus er formentlig noget vi alle oplever før eller siden, i løbet af en sæson. Der er mange faktorer der har indflydelse, og fremme af indeklimaet i...
Såkalender - April

Det kan du så og forspire i april

Grøntsager og krydderurter du kan forspire eller så i aprilApril er en rigtig skøn måned at så og forspire i. Dagene er blevet længere, det begynder så småt at blive lunere og selvom der stadig er risiko for nattefrost, er det ikke så hyppigt mere. De lysere dage gør...

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Nyhed

Kom godt i gang med mikrogrønt