Når frøene er lagt til forspiring, eller sået, så er det tid til at overveje hvilke vækstbetingelser du kan give planterne.
Det er mange faktorer der har indflydelse på, om du om et par uger står med lange ranglede planter, eller om dine små spirer har udviklet sig til små robuste planter, og fortsat vil gøre det, så du om nogle måneder, kan udplante nogen kraftige, robuste og sunde planter.
Punkterne herunder, er områder, vi anbefaler at kigge nærmere på, da øget opmærksom på netop disse forhold, virkelig har været en game-changer for os.
- temperatur
- fugtighed – både luft og jord
- lys
- dyrkningsmedium
- næringsstoffer
- luftcirkulation
F.eks. så er vi blevet meget mere opmærksomme på næringsstofoptagelse, og hvad vi kan gøre for at planterne udvikler et godt, sundt og stort rodnet. Noget af det vi gør, er at måle temperaturen på vandet, før vi vander. Du kan bruge en digital-kombi måler, eller du kan bruge et gammel stegetermometer.
Vi bruger også jordforbedring primært vermiculite og perlite (se evt. sammenligning af dem her), til at skabe mere optimale forhold nede i jorden og omkring rødderne. Derudover eksperimenterer vi med forskellige booster for at fremme rodvækst, og har god erfaring med at tilsætte det allerede fra første ompotning.
Også skift af gødning, og det at kunne følge et skema der er tilpasset vækstforholdene, og hvor i vækststadiet planten er, og kan bruges hvad enten vi vander med hanevand, regnvand, dyrker indenfor eller udenfor – har gjort en markant forskel, for os.
Jeg bliver også nødt til at nævne styring af temperatur, især fordi mange – også os, forspirer i vindueskarmen i stuen. Vi har lært på den hårde måde, at det er nødvendigt at der er balance mellem temperatur, både dag og nat samt mængden af lys. Og nu hvor vi er ved lys, og forspiring i vindueskarmen. Flere har skrevet og spurgt, om det er nødvendigt at bruge plantelys, og om vi selv bruger det. Ja – til begge spørgsmål. Vi bruger selv plantelys. Alle vores planter står med ekstra tilskudslys, allerede fra de spirer, da der endnu ikke er tilstrækkeligt med lys udefra.
Ved at skabe optimale vækstbetingelser fra start, så er der gode chancer for at du kan undgå plantedød som skyldes f.eks. rodhalsråd. Forebygge sorte fluer,/sørgemyg, og springhaler, eller planter der går i vækststandsning, og mange andre problemer og ærgrelser.
Har du fået lyst til at læse mere, er her et par tips der måske kan interessere dig
- Vækstformer; micro,- mini sorter, indeterminante vs, determinante, og guide til hvilke sorter der skal knibes og ikke knibes
- Hvilke type skal du vælge – læs mere om F1, frøkonstante og heirloom
- Gamle frø – kan de spire?
- Dovne tomater – sådan træner du dine tomatplanter
- Plantelys og lysbehov
- Gødning af små planter
- Betydning af udluftning for plantetrivsel
Derudover få du vores fif og tip f.eks. Til hvad du kan gøre, hvis du står med frø som ikke vi spire, eller frøkapslen sidder fast.
0 kommentarer