August måned bringer et nyt kapitel i haven. Selvom sommeren langsomt går på hæld, er der stadig masser af muligheder for at så nye og spændende afgrøder i din have. I august er det stadig lunt, og med al den regn, vi har fået i juli, er der godt med fugt i jorden. Det, du sår nu, kan give dig masser af mad og farver i løbet af de næste måneder.
Herunder kan du lade dig inspirere og opdage, hvilke grøntsager og krydderurter du kan dyrke i august måned – og her finder du spændende sorter og frø på shoppen. fra kun 14 kr.
➤ Basilikum – Aromatisk, smagfuld – uundværlig
Basilikum er en uundværlig krydderurt med lækre anvendelsesmuligheder. Personligt nyder jeg de forskellige varianter, duften, smagen og hvordan den løfter de skønne sommerretter. Vælger du at dyrke den i Root Pouch, kan du blot tage potten ind, når det bliver koldt udenfor, og dyrke den i vindueskarmen.
➤ Bladbede – Farverig og næringsrig
Bladbede er ny i vores have i år, og jeg forstår faktisk ikke rigtig hvorfor. Udover at de er meget smukke, kan bladene anvendes på samme måde som spinat, og stænglerne kan skæres i mindre stykker og indgå som fyld i gryderetter, på pizzaer og i tærter. En sand delikatesse!
➤ Feld-salat og Kina-kål – Den stærke og milde
Feldsalat har en lidt mere markant og fyldig, stærk smag end almindelig salat. Den er faktisk også ganske eminent at bruge til en lækker tomatsalat – både flot og smagfuld. Nogle gange er det mest enkle, det allerbedste. Er du til asiatiske retter og glad for kål, så er kinakål uundværlig. Den er nem at arbejde med, har lang holdbarhed og kan både spises rå, steges, og bladene kan også rulles om grøntsager og ris og steges.
➤ Pak choi – Delikat og elegant
Pak choi, med sine delikate, grønne blade og faste stilke, er en smuk lille grøntsag. Den anvendes meget i asiatiske retter og supper. Pak choi er en kåltype med en mild salat og er så fin, at den sagtens også kan bruges i salater. En fryd for både øjne og smagsløg!
➤ Persille – Friskhakket, rå – brug den som du lyster
Persille er en af de krydderurter, der kan bruges i næsten alt – både rå og varmet. Den passer perfekt til supper, salater, og til en af retterne, som stadig er populær herhjemme “Steget flæsk med persillesovs.” Når du dyrker din egen persille, kan du være selvforsynende hele året. Dit overskud kan du fryse, og derudover kan du sagtens dyrke den i vindueskarmen. Har du, som jeg, hang til pesto, er den et absolut must.
➤ Pluk-salat – Vildt nem, nøjsom og meget meget smuk
Pluksalat er super nem at dyrke, da den stort set passer sig selv. Vi dryssede frø ud på et stykke bart jord, og det er det eneste, vi har gjort. I flere uger har salaten stået flot og givet et stort udbytte. Normalt bliver vores salat spist af snegle, men vi har bemærket, at lige præcis denne her salat, den rører de ikke. Bladene er lange, har en flot farve og kan bruges både til dekoration, som pyntegrønt og i salatskålen. En fryd for øjet og ganen!
➤ Radiser og sennepskål – Smag til maden
Tilsæt lidt krydderi til din mad med radiser og sennepskål. Disse små vidundere har virkelig meget smag og adskiller sig fra andre ved at have lidt skarphed i deres smag. De er også hurtige til at spire, så der går ikke længe fra, du har sået, til du kan hente friske grøntsager. En sprællevende smagsoplevelse!
Spinat og tatsoi er to næringsrige afgrøder, som vi er ret begejstrede for. Begge har utallige anvendelsesmuligheder og er lette at dyrke. Et skønt tilskud til din madlavning!Husk at tjekke frøpakningerne for specifikke såvejledninger og anbefalinger. Held og lykke med din havedyrkning!
0 kommentarer