F1-sorter – deres fordele og ulemper

Når du skal vælge tomatsorter, kan du af og til se at nogen sorter bærer betegnelsen ‘F1’.

Med hvad dækker betegnelsen over – og hvad betyder det konkret for dig. Det er noget af det, som du får svar på i denne artikel.

F1-sorter, også kendt som hybrider, er resultatet af en bevidst, målrettet, kontrolleret krydsning mellem to nøje udvalgte forældreplanter. Det er en langvarig proces, som resulterer i en første generations plante, der kombinerer de bedste egenskaber fra begge forældre.

De egenskaber, der ofte er i fokus ved udvikling af F1-sorter, kan eksempelvis være:

Sygdomsresistens
Modstandsdygtighed overfor skimmel, virus eller bakteriesygdomme, som kan reducere udbyttet.

Ensartethed
Planter der producerer tomater af samme størrelse og kvalitet, hvilket gør dem ideelle til særlig kommericel dyrkning.

Produktivitet
Et højt udbytte på kort tid, hvilket gør dem attraktive for særlig produktions virksomheder.

Modningstid
F1-sorter kan avles til at modne hurtigt, hvilket gør det muligt at høste tidligere i sæsonen.

Smagsprofil
Nogle F1-sorter fokuserer på en balanceret smag, der appellerer bredt.

Udvælgelse af tomatsorter af en bestemt frøtype, handler tit og ofte om et kompromis, tilvalg og fravalg.
Herunder kan du læse om nogle af de fordele og ulemper der er ved dyrkning af tomatsorter af F1 typen.

Fordele

Ensartethed
Alle tomaterne på planten har samme størrelse, form og kvalitet, hvilket gør dem ideelle til både hobbydyrkning og kommerciel produktion.

Højt udbytte
F1-sorter leverer pålidelig og rigelige høst, selv under mindre optimale forhold.

Sygdomsresistens
Nogle sorter kan være udviklet til at modstå almindelige tomatsygdomme, hvilket gør dem lettere at passe.

Ulemper

Ikke muligt at høste stabile frø
De frø, du samler fra F1-tomater, vil ikke producere planter og/eller tomater der ligner forældreplanten, så du skal købe nye F1 frø hvert år.

Smag
Selvom mange F1-tomater er lækre, foretrækker nogle dyrkere smagen fra heirlooms eller frøkonstante sorter, som mange finder mere smagsrige.

Egenskaber

Udbytte
Frø
Sygdomsresistens
Variation
Pris
F1 sorter
Højt og stabilt
Høst af frø, giver ikke identiske tomater
Ofte meget høj
Ensartede frugter
Kan være dyre i indkøb

Her på bloggen kan du læse mere om de forskellige typer – Frøkonstante sorter Heirloom sorter – eller læse vores artikel der giver tips til, hvordan du kan finde den eller de typer, der er de rette for dig.

Gå på opdagelse på shoppen, hvor vi har et stort og bredt udvalg af tomatsorter, både frøkonstante og de gamle arvesorter.

Ofte stillede spørgsmål om F1-sorter

Hvad betyder "F1" betegnelsen?

F1 refererer til første generations hybrider, der kombinerer styrker fra to forskellige forældrelinjer.

Kan jeg tage frø af f1 tomatsorter og få de samme tomater ud af frøene?

Sædvanligvis ikke. Frøene er udviklet specielt, og er ikke frøkonstante. Frø fra tomater af F1 typen, vil give planter der kan variere ganske meget både i udseende, form, farve og smag.

Er F1-sorter svære at dyrke?

Nej, de er ikke mere svære at dyrke, end andre typer.

Kan F1-sorter stabiliseres?

Ja, det er muligt at stabilisere en F1-sort, men det kræver systematisk kryds- eller selvbestøvning over en meget lang periode, adskillige generationer. Denne proces sikrer, at de ønskede egenskaber bliver genetisk stabile. Arbejdet kræver tålmodighed, da det indebærer nøje udvælgelse af de bedste planter fra hver generation.

Hvad gør F1-sorter populære?

Deres pålidelighed, høje udbytte og sygdomsresistens gør dem til et oplagt valg.

Kilder

Benton Jones Jr., J.: Tomato Plant Culture in Greenhouse and Field
LeHoullier, Craig: Epic Tomatoes
Blancard, Dominique: Tomato Diseases: Identification, Biology, and Control

SE OGSÅ DISSE INDLÆG

DTM – Hvad betyder forkortelsen?

Har du også undret dig over, hvad "sæson" eller betegnelsen DTM/Antal dage betyder, og hvad du kan bruge det til? Så får du svaret her. DTM er en forkortelse af Days to Maturity / dage til modning. Tallet er en cirka-angivelse af, hvor længe der går fra tomatplanten...
Forspiringsguide til tomatplanter | hos Tomatdatabasen.dk

Forspiring af tomater

Tag det bare med ro Næsten hvert år, når vi når midt februar og vi har nogle flotte dage, hvor solen er fremme på en skyfri himmel og temperaturen sniger sig op i nærheden af to cifre, kan man godt mærke det begynder at klø ekstra meget i fingrene efter at komme igang...
Capsicum frutescens |chilifrø|Køb dine chilifrø hos Tomatdatabasen.dk

Capsicum frutescens

Iflg. litteraturen bliver chilier inddelt i forskellige grupper. Hver gruppe har sine karakteristika, blandt andet størrelse, varme/styrke og farve på blomsterne. Herunder får du et hurtigt overblik over Capsicum frutescens. Klik på navnene  for at læse om de øvrige...

Grodan cubes

Grodan cubes er et vækstmedie, som vi er blevet særdeles glade for at bruge. Vi har testet forskellige stenuldsprodukter et par år, og i 2022, testede vi de små Grodan cubes. Herunder kan du læse om de fordele og ulemper, som vi har erfaret. Længere nede, viser vi...
Tomatsorter der er velegnet til at dyrke i vindueskarm

Tomater til vindueskarmen -små potter

  Uanset hvor lidt plads du har, har du mulighed for at stille en lille urtepotte et sted, med godt lys, så kan du faktisk dyrke tomater.. Der findes efterhånden en hel del micro- mini tomatsorter der er velegnet til at dyrke i vindueskarmen, på havebordet, eller...

Nyhedsbrev uge 17

🍅 Kære med-tomatentusiast 🍅Kære med-tomatentusiast Velkommen tilbage til dig som plejer at læse med – og dig, som er ny modtager af vores nyhedsbrev. Tusinde tak for alle de positive tilkendegivelser vi har modtaget den sidste tid. Det gør os oprigtig rigtig glade, og...

0 kommentarer

Indsend en kommentar