Tema

Jordforbedring, klimaforandringer og tomatdyrkning

Græs som jordafdækning

- fordele og ulemper

af | jul 28, 2025 | Klimatilpasning, Tema

Håndfuld frisk græsafklip

Vi har brugt græsafklip til afdækning af jorden mellem vores tomatplanter, gennem flere år.

I sæson 2022-2023 gik vi over til at iblande græsafklip i jorden og i stedet afdække jorden med ukrudtsdug.
Fra sæson 2024 bioklippes vores græsplæne, og vi har derfor ikke længere græsafklip.

Der er mange gode grunde til at bruge græs – men også ulemper. Det kan du læse mere om herunder.

Overblik over artiklens indhold

    Har du en sprøjtefri have, hvor du klipper græs, eller får græsafklip fra, er det en rigtig god ide at genbruge græsset, da græs har mange gode egenskaber.

    Men der kan også være udfordringer ved at bruge græs, som det kan være en fordel at kende til, før du beslutter dig for hvilken type jordafdækning du vil anvende.

    Herunder kan du læse mere om de fordele og ulemper som vi har oplevet med at bruge græsafklip som jordafdækning.

    Fordele ved at bruge græs som øverste jordafdækning

    Tomatplanter i et frilandsbed

    Afklippet, sprøjtefrit græs, som iblandes eller lægges ovenpå jorden, kan bidrage til en mere hummus og næringsrig jord med et rigt dyreliv.

    Et tykt lag græsafklip, kan også bidrage til øget fugtighed, holde fugtigheden i jorden og mindske afdampning fra jorden.

    Græsafklip kan også bidrage til at øge jordtemperaturen i foråret, når det ligges på opvarmet jord, og under plastic.

    Et tykt lag græsafklip, kan forhindre ukrudt i at spire og forebygge at jord rammer bladene, ved vanding eller regn og dermed forebygge sygdom, forårsaget via jordstænk

    Ulemper ved at bruge græsafklip som øverste jordafdækning

    Forekomst af snegle og andre insekter, som kan forårsage skade på tomatplanterne

    Græs, og især højt græs, kan indeholde og være levested for uønskede insekter, set med en tomatdyrkers briller. Både snegle og larver kan ødelægge en tomatplante og tomater på ganske kort tid, men også græshopper og bladlopper vil vi gerne holde så lagt væk fra vores tomatplanter som muligt. Årsagen er at de kan medvirke til at sprede sygdom.

    Det er ikke fordi græshopper eller bladhopper/bladlopper som sådan spiser af bladene, men de suger næring af bladene og når de gør det, kan de lave huller og sprede sygdom. Derudover kan deres ekskrementer o.lign. give grobund for svampevækst.

    Græsafklip, der blæser væk eller fjernes af fugle 

    Det er vores oplevelse, at græsafklip har en magisk tiltrækning på fugle, som i deres søgen efter føde under græsset, smider græsset væk, så det ligger alle andre steder, end omkring planterne, som det var tiltænkt, både på friland og i drivhus. Generelt kan det være problematisk med fugle i drivhuset, der både kan ødelægge planterne når de flyver omkring, ødelægge glas når de forsøger at komme væk, eller miste livet mellem snore eller i mødet med glas og døre.

    Græs som afdækning på friland, oplever vi også kan være problematisk, da det tit og ofte blæser væk, især når det bliver tørt. Det efterlader bare pletter, hvor tomatplantens dele kan komme i berøring med jord, også ved kraftige regnskyl/skybrud.

    Græsafklip, mulig kilde til sygdom

    Tomatblad med delvist gulnende pletter, hvilende direkte på et lag græsafklip som jorddække.

    Når duggen falder om aftenen, og før den fordamper om morgen, vil græsset omkring tomatplanterne være temmelig fugtigt. Det samme er tilfældet når det regner eller har regnet, så kan græsset være fugtigt eller decideret vådt længe efter. Er der plantedele der rammer eller ligefrem hviler på græsset, kan den vedvarende fugtpåvirkning give problemer med sygdom.

    Græsafklip fra andre steder

    Forskellige typer og størrelse af sprøjtemidler

    Får du græsafklip fra andre steder, skal du være opmærksom på om der er blevet brugt sprøjtemidler i eller i nærheden af det areal, hvor græsset er blevet slået og i så fald hvilke. 

    SE OGSÅ DISSE INDLÆG

    Biologisk aktivitet

    Under vores fødder gemmer sig et meget komplekst økosystem, som er afgørende for balancen i jorden.

    Tomatplantens rødder

    Hvorfor trives nogle tomatplanter langt bedre end andre – selv under tilsyneladende ens forhold? Vi vender blikket mod rødderne.

    Uld og tomatdyrkning

    Uld er kendt for sine mange positive egenskaber, særligt til beklædning. Det er helt nyt for os, at anvende det i vores tomatdyrkning.

    Planteproblemer: Rodhalsråd

    Uanset om man er ny inden for tomatdyrkning eller har dyrket tomater i mange år, så oplever vi alle fra tid til anden at få problemer med planter som bliver syge, eller der opstår udfordringer på stængler, blade, blomster, tomater. Eller de bliver angrebet af...

    Vejrets betydning for tomathøsten

    Går du og undrer dig over, at høsten af tomater lader vente på sig, eller at du slet ikke har så mange tomater på dine planter, som du håbede eller forventede?

    Sørgemyg

    Sørgemyg er et lille sort insekt (se foto her), som svirrer rundt om planterne, og holder sig tæt ved jorden og omkring planterne. Når man køber jord, køber potter med blomster eller får planter udefra, er der risiko for at du får sørgemyg med hjem, da der kan være...

    0 kommentarer

    Indsend en kommentar