Dyrket i store krukker på friland, fungerer godt. Dejlig krydret smag, en bøf som man kan spise direkte
Beskrivelse
Beskrivelse
Sorten kendes også under navnene : Black Sea Man, Chernomor, Черномор
Skøn tomat sort der giver smukke sort-brune tomater, der er ribbede i toppen, og med olivenfarvede aftegninger ned over tomaten. Tomaterne har en vægt på mellem 150-300g.
Smagen er krydret og kompleks. Den siges at være én af de bedst smagende tomater - af de sorte varianter. Velegnet til skiver og salat. En tidlig sort.
Sorten er højtydende, væksten er kompakt, busket og determinant.
Kan dyrkes både i drivhus og på friland i store potter.
Sorten er tolerant overfor kulde.
Bladene kan være både almindelig af type og kartoffelblade.
Der synes at være enighed om at Black Sea Man som den også kaldes- er af russisk oprindelse - og siges at være oversat fra Chernomor - som på russisk kan oversættes til Black Sea Man. Nogle steder skrives det at sorter stammer fra Marina Danilenko, Moskva – andre steder kan det læses at der eksisterer to varianter af denne sort - en med almindelige blade og en med kartoffel blad. Disse to versioner af sorten blev indført til Nordamerika af Andrey Baranovsky af Minsk, Hviderusland i begyndelsen af 2000, begge stammer fra Rusland og sælges som forskellige sorter af russiske leverandører.
Sorten er kendt under flere alias. Tomatdatabasen har valt at anvende Chernomor som primærnavn, da sorten har en russisk oprindelse.
Vi har dyrket sorten i krukke og direkte i jorden på friland. Planten der stod direkte i jorden, klarede sig bedst og gav også tomater med en lagt bedre smag.
Yderligere information
Yderligere information
Vægt | 1 g |
---|---|
Anvendelse | |
Bladform | |
Farve | |
Form | |
Oprindelsesland | |
Vækstform | |
Voksested | |
Type | |
Sæson | |
Specielt | |
Bør knibes | |
Smag |
Bedømmelse
Bedømmelse fra Tomatdatabasen
Kommentarer
Brugerkommentarer fra Tomatdatabasen
-
27-08-2022 09:47:13
-
16-12-2017 20:38:22
Dyrket i drivhus. Giver få men meget flotte og store bøftomater.