Multiflora og centiflora tomatsorter

af | mar 27, 2019 | Ordbog, Tomatsorter

Jeg er utrolig fascineret af multiflora tomattyperne, og hver eneste gang vi dyrker dem, bliver jeg svært imponeret af den overvældende mængde af små blomster og tomater, som kan sidde på en enkelt plante – for slet ikke at tale om på en enkelt tomatstængel.

Vi har dyrket flere forskelige multiflora tomatsorter, deriblandt flere sorter som giver små snack tomater som f.eks. Galinas Yellow, Estisk Gul og Barrys Crazy Cherry, Geranium Kiss, Rose Quartz Multiflora og  Zluta Kytice for blot at nævne nogle få.

Vi har dyrket dem både i drivhus og på friland hvor de gav rigtig godt.

Det er sorter,som vi erfaringsmæssigt mener, giver god mening at dyrke på friland, da de der kan få lov at brede sig.

Dog er det vores erfaring at de også har en tendens til at revne ved regnvejr, hvorfor det kan anbefales at placere dem på en måde, så de står lidt beskyttet for regn, f.eks. ved et halvtag eller lign.

En sort der ikke er lige så fyldig som de andre, er Michael Pollan, som vi dyrkede i drivhus sidste år, og var en af årets absolutte favoritter.

Der er så mange spændende såkaldte multiflora tomatsorter at vælge imellem, det er svært at vælge – dette års kandidater er  blandt andet : Chio Chio San, Ildi, Anna Herman, Gelbe Dattelwein og Lea Von Annemarie. Nogen er nye, andre har vi haft ført.

Der er langt flere på min ønskeseddel,som jeg endnu ikke har frø af blandt andet ; Britains Breakfast,Cerise Champagne, og Orange Centiflor

På Tomatdatabasen kan du læse mere om de enkelte sorter, og du kan gå på opdagelse på denne liste, hvor vi har samlet nogle af de mange multiflora tomatsorter. Har du lyst til selv at dyrke multiflora tomatsorter,  så kan du se vores udvalg på webshoppen her

Jeg har forsøgt at finde en præcis definition og beskrivelse af multiflora typen. Jeg var faktisk overbevist om, at når begrebet er så hyppigt anvendt, ville det være ganske nemt og hurtigt at finde en valid kilde, der beskrev og definerede begrebet.

Det viste sig at være sværere end antaget, og i min søgen stødte jeg på beslægtede begreber som inflorescence og  centiflor. Trods min ihærdige søgen, har jeg ikke fundet nogen kilder, jeg kan referere til. Ud fra hvad det var muligt at finde, så anvendes begreberne “multiflora” og “centiflora” til at beskrive nogle karakteristika på tomatplantes blomsterstand.

Når tomatplanter producerer kaskader af blomster/tomater fra en hovedgren eller mange hovedgrene, så er det blomsterstandens karakteristika, hvordan blomsterne er arrangeret, og hvordan de blomstrer der afgør hvilken betegnelse den har.

Multiflora synes at være en betegnelse for tomatsorter, som på en enkelt blomsterklase har et enormt stort antal tomater, uden at tallet er nærmere defineret. Centiflor, refereres flere steder til at betyde at sorten har hundrede tomater pr.klase.

Du kan læse mere om forskning på området – her

Har du kendskab til multiflorasorter – eller centiflora, så tip os endelig på mail eller kommentarfeltet

(Red. 6.3.2024)

SE OGSÅ DISSE INDLÆG

Tomatsorter med sød og/eller frugtig smag

Tomater med sød og/eller frugtig smag

Klik her - eller på fotoet, for at få en oversigt over alle vores tomatsorter med en sød og/eller frugtig smag.
Tomatsorter der er velegnet til at dyrke på friland

Frilands tomater

Da vi startede med at dyrke tomater, var vi overbevist om, at tomater helst skulle dyrkes i drivhus. Idag har vi erfaret, at sådan er det slet ikke. Der er sorter, som simpelthen trives bedst i drivhus - men der er faktisk også en lang række skønne og smagfulde...

Tomater og smag

Tomater smager da af - tomat... eller gør de? I takt med at udvalget af tomater er blevet større i de danske supermarkeder, og der er kommet flere og flere spændende tomatsorter på markedet, er der også kommet en større variation i, hvordan tomater smager. Smagen af...
Tomatsorter der er velegnet til at dyrke i vindueskarm

Tomater til vindueskarmen -små potter

  Uanset hvor lidt plads du har, har du mulighed for at stille en lille urtepotte et sted, med godt lys, så kan du faktisk dyrke tomater.. Der findes efterhånden en hel del micro- mini tomatsorter der er velegnet til at dyrke i vindueskarmen, på havebordet, eller...

Gamle frø- kan de spire?

I min frøkasse har jeg frø der er mange år gamle, nogle er tilbage fra 2014, og 2016. Hvad stiller man op med de gamle frø, kan de bruges – eller skal de bare kasseres? Selvom tomatfrø er meget gamle, så er der stadig en chance for at de kan spire, hvis de vel at...

Kom godt igang med at dyrke dine egne tomater

Hvad enten du skal igang med at forspire tomater, eller allerede er igang, så tænker vi du har det ligesom os, at du gerne have succes og gerne spare tid og undgå “fælder” og unødige udfordringer. På bloggen hjælper vi dig igennem hele processen fra frø til høst. Vi...

0 kommentarer

Indsend en kommentar