I vores Temaserie Klimatilpasning deler vi i en række artikler vores tanker om klimaforandringernes betydning for den måde vi dyrker tomater på, og hvordan vi arbejder målrettet med at fremme tomatplanternes vækstbetingelser og dermed gøre dem mere robuste overfor ændringer i vejret blandt andet gennem et øget fokus på jorden.

I denne artikel deler vi vores erfaringer med at omdanne tung havejord, til en næringsrig, levende, porøs, klimatilpasset jord, der er mere robust overfor både temperaturudsving, tørke og skybrud.

Fra barns ben, har jeg lært at dyrke jorden. Dengang var det ret almindeligt at have en køkkenhave, bearbejde og berige jorden, dels med indholdet fra dasset og med kompost man selv havde fremstillet i kompostbeholderen, og opsamle og bruge regnvand til vanding. Både mine bedsteforældre og forældre var stort set selvforsynende med grøntsager, frugt og bær. Fra forår til vinter, deltog jeg i havearbejde og høst. Mine bedsteforældre og mine forældres interesse for at dyrke jorden, er jeg sikker på, jeg har båret med mig, og sammen med den viden og de erfaringer jeg har gjort mig, har det været et vigtigt fundament, som Lars og jeg sammen har bygget ovenpå.

Græsted: Fra moræneler til porøs plantejord

Da vi flyttede til Græsted, og gik igang med at anlægge have, erfarede vi hurtigt, at jorden var kompakt og hård. Fra start havde vi fokus på jordforbedring, og her fik vi brug for alt den viden og erfaring jeg har bragt med mig igennem min barndom.

Der hvor vi placerede vores drivhuse og oprettede bede, var jorden ikke tidligere blevet dyrket. Vores udgangspunkt var en jord der var tung, kompakt, hård og meget vanskelig at bearbejde og hvor regnen ikke sivede ned i jorden, når det regnede meget, men løb hen over jorden.  Det var klart at det var nødvendigt at ændre jordens struktur og sammensætning, hvis den skulle kunne anvendes til at dyrke i.

Når man jordforbedre, er det vigtigt at anvende den fremgangsmåde, der passer til den type jord man har og i forhold til det man ønsker at dyrke. I artikler i Temaserien om Klimatilpasning kan du læse mere om forskellige typer af jord, deres karakteristika og betydning i forhold til dyrkning.

Jorden i vores have er meget lerholdig og af samme type, som den jeg kendte til, fra min barndom fra mine bedsteforældre og forældres haver og gav et godt udgangspunkt for at omdanne den tunge lerjord til mere porøs og dyrkningsvenlig køkkenhave jord. Det kan man f.eks. gøre ved at tilsætte organisk materiale f.eks. kompost, velomsat husdyrgødning, græsafklip, hummus og jord. Vi hentede hestegødning i lokalområde, kompost fra genbrugsstationen, tilsatte græsafklip og porøs jord og iblandede det hele i jorden i det tidlige forår, hvor jorden havde en passende temperatur og fugtighed. Med de tiltag formåede vi at jordforbedre så meget, at vi kunne dyrke tomater i jorden, allerede den første sæson, og havde en fantastisk tomatsæson.

Igennem de seneste seks år, har vi lært vores jord endnu bedre at kende, og hvordan den reagerer også under  meget forskellige vejrforhold og i forhold til den jordforbedring vi løbende foretager. og vores jordforbedring har nu også sigte mod klimatilpasning som også har en mere hensigtsmæssig vandbalance.

Kendskab til egen jord, sammensætning og struktur, giver en uvurderlig viden og indsigt i jordens egenskaber. For os, er det afgørende viden og erfaringer, som ikke blot har indflydelse på den måde vi jordforbedre på, men også klimatilpasning af jorden. Vi har igennem den tid vi har boet her, oplevet forår og sommer med hedebølge og tørke med skyhøjt tørkeindeks, og somre der har været meget kølige, blæsende og næsten er regnet væk. Alt sammen kan vi se påvirker jorden, og har ændret vores måde at jordforbedre på.

Vi fokuserer nu i højre grad end tidligere, på at skabe en jord, der er robust over for både temperaturændringer, tørke og kraftig regn. Når der ikke er nok fugt i jorden, risikerer vi mistrivsel eller tab af planter. Ved skybrud er det vigtigt, at jorden kan dræne hurtigt nok. Samtidig er det vigtigt at jorden kan holde på fugten, så den ikke bliver for tør, eller udtørre let. Men det handler faktisk om mere end det, for også livet i jorden har det konsekvenser – og det påvirker igen, vores planter. Det hele hænger sammen.

Klimaforandringerne, og erfaringer, større viden og indsigt om jord, og alt det som påvirker den og dermed også vores tomatplanter, har medført at vi har foretaget nogle justeringer i måden vi jordforbedre på, ligesom vi løbende tester forskellige materialers anvendelighed i forhold til jordforbedring og klimatilpasning. Det fortæller vi mere om i næste afsnit

Husk også at læse vores andre artikler om jord, mikroorganismer, klimaforandringer og dets betydning for tomatdyrkning – dem finder du her i vores nye tema om klimatilpasning.

Hvordan arbejder vi med jordforbedring og klimatilpasning?

Hvordan kender vi vores jords behov?

At finde ud af hvad ens jord har behov for, og hvad den indeholder kan man gøre på flere måder. Man kan tage jordprøver og sende dem til analyse, man kan lave sine egne forsøg, hvor man f.eks. kommer jord i et syltetøjsglas, ryster det og efter nogen tid, kan se hvordan de forskellige bestanddele fordeler sig. Man kan også via portaler som f.eks. Geus.dk få mere viden om den jord, hvor man bor. 

Selvom vi har været i gang med at jordforbedre gennem nogen år, så har vi i 2024 og 2025 benyttet og kombineret nogle forskellige og lette metoder. Såvel i efteråret 2024 og foråret 2025 har vi gennemgået alle vores tomatbede og vores drivhusjord, hvor planterne skulle dyrkes direkte i jorden.

Jordprofil

Pølse-test

Vi har også foretaget den såkaldte pølse-test. Med den undersøgers jordens villighed til at blive formet og dermed også jordens sammenhængskraft, lerindhold og evne til at fastholde og binde vand.

Vi tager en klump jord, krammer den, ruller den til en kugle og derefter  til en aflang ‘pølse’ og former den til en cirkel. Jo mere ler jorden indeholder, jo lettere lader den sig forme. Det giver indblik i struktur og forbedringsmuligheder. Vi laver en pølsetest for hver 20 cm dybde i jorden. Det kan vise variationer i jorden, ikke bare i det øverste lag, men også dybere nede. Det har stor betydning for både planternes rødder og for vandbalance. Afhængig af resultatet af pølse-testen, kan der være behov for at tilsætte materiale der enten kan gøre jorden mere løs eller mere fast. Hos os var det tydeligt, at jo længere vi gravede ned, jo mere lerholdig var jorden og jo lettere var det at forme en pølse, også uden at den knækkede eller revnede. Når man foretager en jordtest kan det være nyttigt at kende til ens egen jord og hvad der præger jorden lige der hvor man bor. 

Kaste-test

Endelig laver vi også en ‘kaste-test’ hvor vi med en spade, gravede ned i jorden, løfter spaden op i ca. 1 m højde og lader det falde ned. Måden jorden falder på, kan sige noget om jordens sammensætning og struktur.

Vi kan se, at når vi anvender jord fra det øverste lag, fordeler jorden sig jævnt i småklumper. Når vi gentager kaste-testen med jord fra dybere jordlag, så falder jorden ned i store stykker som ikke går i stykker.

Det kan vi, sammen med jordprofilen og pølse-testen bruge til at vurdere behovet for evt. yderligere jordforbedring.

Hvornår arbejder vi med jorden

Vi starter som regel i efteråret når vores Root Pouches skal tømmes for jord, og når vi foretager jordskifte i drivhusene, efterår og forår. Det er et godt tidspunkt da det iflg. faglitteraturen, er vigtigt at arbejde med jorden, på de rette tidspunkter, dvs. når den hverken er for tør eller for våd. Det sikrer den bedste effekt af jordbearbejdning og mindsker skader på strukturen. Her spiller tørkeindeks, temperatur og nedbør igen en stor rolle – mere end kalenderen. Iflg. faglitteraturen, er det når jorden er fugtig og halvfast, og opleves smuldrende og sprød. På baggrund af vores viden og erfaringer med vores jord, har vi igennem de sidste par år, tilført mere organisk materiale, sand, grus, overskudsjord og løsnet jorden i dybden. Det bidrager blandt andet til at løsne jorden, optimere vand og ilts bevægelse i jorden, og gøre det muligt for plantens rødder, at etablere sig så bredt og dybt i jorden, som muligt.

Tidligere var det et spadestik vi gravede ned, siden blev det til 50 cm – og nu endnu længere – faktisk ned til ca. 1 m. 

På sigt, håber vi på at få skabt en jord, som mindst muligt skal forstyrres og graves i, blandt andet ved også at tilså med lupiner, hestebønner, rødkløer og lucerne, som har en særlig evne til at gennembryde kompakte jordlag, og kan bidrage til jordforbedring.

Vores metoder er altså

Har vores indsats nogen effekt?

Det korte svar er: Ja!
Og vi er selv overrasket over hvor stor og mærkbar betydning det allerede har fået f.eks.

En stabil vandbalance er afgørende for tomatdyrkning. Aktiv jordtilpasning giver planterne de bedste betingelser under skiftende vejrforhold.

Vi har allerede opnået mærkbare forbedringer med de tiltag vi har allerede har iværksat. Iflg. DMI så kan vi forvente højere temperatur, perioder med højt tørkeindeks og flere skybrud. Det scenarie forbereder vi os på, og arbejder derfor fortsat med at klimatilpasse jorden. Det gør vi blandt andet ved at undersøge hvilket potentiale uld evt. kan have.

Ofte stillede spørgsmål om jordforbedring i praksis

Kilder

Hougaard Nielsen, A. (2024). Dyrk din jord. Muusmann Forlag
Sørensen, A. (2017). Plantebiologi (5. udg.). Praxis
Jones, J. B. (2007). Tomato Plant Culture. CRC Press
Seymour, J. (2002). Den selvforsynende have. Gyldendal
Lognonné, H. (2024). JORD – Fremtiden begynder her. Koustrup & Co.
Dingeo.dk
Geus.dk