Tema

Jordforbedring, klimaforandringer og tomatdyrkning

Bokashi – vores erfaringer

af | jul 28, 2025 | Klimatilpasning, Tema

Bokashi spande med indhold

Bokashi-kompostering, sammen med traditionel kompostering, er en fantastisk, bæredygtig og meningsfuld måde, at omdanne have- & køkkenaffald til gødning til din have.

I stedet for at komme det i grønt-affaldsspanden, kan det på kort tid blive omdannet til et næringsrigt materiale du kan genanvende til f.eks. din køkkenhave og ikke mindst dine tomater.

De erfaringer vi har gjort os det seneste år, og alt det vi løbende gør os af erfaringer, vil vi dele her.

Overblik over artiklens indhold

    Udsnit af have med selvbygget drivhus af gamle vinduer
    Men lad mig først tage dig med tilbage til dengang jeg var en stor pige, og jeg havde bygget mit eget drivhus. Min mor var passioneret have-menneske, og alt vores haveaffald blev samlet sammen og komposteret som varm-kompostering. Vi havde flere kompostbeholdere som blev omstukket, og en gang om året, blev de tømt ud i vores køkkenhave. Jeg havde mit eget stykke jord, og mit drivhus, hvor jeg dyrkede tomater, ærter og alt mulig andet. Kompostering er noget jeg har med mig fra barnsben, og jeg har lært, at langt det meste haveaffald kan genanvendes og gøre nytte i haven. Da vi flyttede til Nordsjælland, var det også det mest naturlige for os at fortsætte med. Alle blade, græsafklip mv. blev samlet sammen og når det var tilstrækkeligt nedbrudt, blev det lagt ud i haven, hvor det kunne gøre nytte. Da vi boede med skoven til nabo, var det udelukkende haveaffald vi komposterende – hønsene fik alt det andet
    Høne i profil

    I dag er vi flyttet til en almindelig villahave,  hønsene har vi desværre ikke mere, og vi er i stedet blevet udstyret med en kæmpe stor grønt-skraldespand der bliver hentet hver anden uge.

    Siden vi flyttede ind, har det ærgret mig voldsomt at smide køkkenaffald ud, der kunne genanvendes.  Jeg manglede blot en sikker og effektiv metode.

    Da jeg fik kendskab til bokashi-kompostering, blev min nysgerrighed vagt.

    Sidste år var jeg så heldig at få et bokashi-sæt i gave af mine børn. Det har været flittigt brugt lige siden.

    Bokashi spande med Bokashi Gær

    Bokashikompostering er endnu en metode til kompostering, men til forskel fra en kompostbunke i haven, som man måske har i et højbed eller lignende, som ikke kræver noget særligt for at blive etableret, så kræver bokashikompostering specielt udstyr og materiale.

    En anden kæmpe forskel, som vi ser er, at hvor traditionel kompostering er en langvarig proces, så er Bokashi-kompostering en proces der kræver ganske få uger. Der er lidt forskellige holdninger og informationer om hvor længe det varer, fra 10-21 dage, før ens køkkenaffald er omdannet til et materiale der er egnet til at arbejde videre med.

    Hvordan fungerer bokashi-kompostering

    Bokashi spande med indhold
    Bokashi-kompostering stammer fra Japan, og ordet er japansk og betyder noget i retning af “gæret organisk materiale”. Metoden går i al sin enkelthed ud på, at man lægger alle sit madaffald (frugt, kød, grøntsager, brød, teblade mv.) ned i bokashi-spanden, tilsætter et specielt kompostgær, hvilket man gør lagvis, og derefter sættes låg på. Låget skal kun løftes, når du skal tilsætte affald, og for at trykke massen sammen. Når låget er sættes på, er det vigtigt at sørge for at presse overskydende luft ud. Processen er til forskel for komposteringen i haven, anaerob, dvs. uden ilt. I spanden begynder blandingen at fermentere og i løbet af en 3 ugers tid, kan blandingen nedgraves i et bed, eller jordfabrik, hvor resten af nedbrydningen foregår. Lidt forenklet kan man sige, at bokashi er en fermentering/gæringsproces som ikke kræver ilt, hvorimod en traditionel kompostering er en proces der kræver ilt, og er en aerob proces.
    Bokashi i trillebør og ved siden af pH måling
    I Bokashi-spanden er der væske, som dels er i de madvarer du tilsætter og som dels dannes. Væsken drænes af, nederst fra spanden, hvor der er en hane. Det er vigtigt løbende at dræne det fra, da vi af erfaring ved, at der ellers kan udvikles en meget grim lugt. Væsken du dræner fra, kan du med omtanke bruge til gødning – det er dog meget meget stærkt og skal fortyndes ganske meget. Det siges at væsken hører til noget af det mest næringsrige du kan give til dine planter som gødning. Men hvordan nu med pH-værdien? Det er faktisk ikke til at sige, da materialet man kommer i spanden varierer og det samme gør koncentrationen af den væske der drænes fra. Kompostgæren består af hvedeklid/hvedekim kombineret med melasse og EM (effektive mikroorganismer). Det er netop kombination af mikroorganismer og klid/melasse der gør forskellen, har vi erfaret. Vi har forsøgt at anvende hvedekild alene, men det havde absolut igen effekt. Vi er nu gået over til at bruge kompostgær igen, da vi har erfaret at det er det, der skal til.

    Hvordan graves bokashi-materialet ned – og hvor?

    Spande fyldt med mørkt, fermenteret bokashi-kompost klar til fordeling og nedgravning.
    Når bokashi-spanden er fyldt, skal den stå nogle uger (vist nok 3) før den skal graves ned. Vi har et højbed, som vi bruger som jordfabrik. Først graver vi et hul i den ene side af bedet – faktisk så dybt at der kan komme mindst 20 cm jord ovenpå. Indholdet af bokashispanden hældes ud – og evt. store stykker hakkes over med en spande, og fordeles. Hullet dækkes af jord, og vi har gjort det som en vane, at lave en lille forhøjning, så vi ved at her har vi gravet noget ned. Det medvirker også til at lugten af fermenterede madvarer kommer så dybt ned, at vores katte ikke er interesseret i at grave.

    Hvordan bruger vi det omsatte bokashi-materiale/jordfabrik?

    Sort plastspand fyldt med mørk, porøs kompostjord fra jordhotellet

    Vi bruger vores bokashi materiale til jordforbedring alle steder hvor vi dyrker tomater – det er både i vores drivhuse, på friland og i vores Root Pouches og hængeampler.

    Vi har tidligere også anvendt dem til at forvandle almindelige plantesæke til luksus plantesække med ekstra og næringsrig jord.

    Det gjorde en mærkbar forskel hos os, og kan anvendes både hvis man dyrker i plantesække på jorden/drivhuset eller ovenpå kapilærkasse.

    Fordele og ulemper ved bokashi

    Fordele

    Bokashi-kompostering giver mulighed for, hele året, at genanvende køkkenaffald på en måde, som ikke tiltrækker skadedyr. Der kræves blot et par spande, som kan stå næsten hvor som helst. Hver 3 uge, graves indholdet af bokashi-spandende ned i jordfabrikken, og inden for yderligere et par uger, er næsten alt færdig komposteret. Bokashi-væsken kan bruges, enten som næringsrig tilskud til planter i haven, nogen fortæller endda, at de bruger det som afløbsrens, når de har for meget.

    Ulemper

    Køkkenaffald der er fermenteret nogen uger
    Bokashi-komposteringen er ikke færdig, når det kommer ud af spanden, men skal i en jordfabrik for at blive brugbart. Det kan altså ikke bruges direkte i haven. Det kræver en særlig spand, og kompostgær. Om vinteren, når jorden er frosset, kræver det en ekstra opbevaringsmulighed f.eks. en klodskasse der kan lukkes tæt, indtil materialet kan graves ned.

    Hvor kan man købe bokashi-sæt

    Der findes rigtig mange steder på nettet hvor du kan købe bokashi, og prisen varierer fra sted til sted.

    Disclaimer

    Denne artikel er IKKE en reklame for et bestemt Bokashi-mærke/produkt, men vores egen ærlige mening. Alle vores produkter er købt og betalt af os.

    SE OGSÅ DISSE INDLÆG

    Jordforbedring og klimatilpasning

    Vi omdanner tung havejord til en næringsrig, levende, porøs, klimatilpasset jord, der er mere robust overfor både temperaturudsving, tørke og skybrud.

    Jord og dens egenskaber

    Hvilken betydning har jord for vores tomatdyrkning, og hvordan har kendskab til jorden har været afgørende for os.

    Tomatplantens rødder

    Hvorfor trives nogle tomatplanter langt bedre end andre – selv under tilsyneladende ens forhold? Vi vender blikket mod rødderne.

    Uld og tomatdyrkning

    Uld er kendt for sine mange positive egenskaber, særligt til beklædning. Det er helt nyt for os, at anvende det i vores tomatdyrkning.

    Vandbalance og nedbør

    Vores klima har forandret sig, vi oplever oftere tørkeperioder og skybrud. Begge dele er problematiske ikke bare for vores planter i haven, med også for vores tomatdyrkning, både i drivhus og på friland.

    Klimaforandringer og tomatdyrkning (2025)

    Klimatilpasset tomatdyrkning i Danmark: Vores erfaringer med jordtype, vejrskift, udplantning og høst på friland og i drivhus.

    0 kommentarer

    Indsend en kommentar

    Kom godt i gang med mikrogrønt