Overblik over artiklens indhold
Jord er mere end bare det, vi kan se på overfladen. Den består af mineralske partikler, organiske materialer, mikroorganismer, dyreliv, luft, mellemrum og vand, som tilsammen skaber de betingelser, vores planter lever i og er afgørende for omsætning og optagelse af næringsstoffer.
Gennem tiden, har vi erfaret, hvordan behandling af jorden, og jordens fysiske egenskaber kan fremme eller hæmme tomatplanternes trivsel og høstudbytte.
Jorden: En levende påvirkelig ressource
Jorden er en levende ressource, som påvirker alt fra planters trivsel til høstens størrelse. Forståelse og kendskab til jordens opbygning, lag, tekstur og struktur giver en vigtig forudsætning for at forstå, hvad der påvirker jordens kvalitet og hvordan vi kan få mest muligt ud af vores tomatplanter og give dem de bedst mulige betingelser. Med andre ord, gøre vores tomatdyrkning sjovere, med færre udfordringer, og større og langvarig høst.
Alt efter hvilken jord man har, kan man påvirke jorden på forskellige måder. Vi er optaget af, at gøre det på en måde som gavner både jord, dyreliv og planter, både over jorden og under jorden.
Vi har i mange år interesseret os for jordens egenskaber og kvalitet, især i forhold til dyrkning af grøntsager og særligt tomater.
Vores erfaringer har vist os, at når vi begynder at interessere os mere for jorden, og give den mere opmærksomhed, så har det en direkte og langvarig effekt på vores tomatplanter og dermed også på vores tomathøst. Det gælder ikke bare jorden i det øverste jordlag, men også de dybere lag, som i Danmark kan variere betydeligt. For at forstå hvorfor jorden kan være så forskellig, skal vi mange millioner år tilbage i tiden til istiderne, hvor jord blev skubbet frem af gletsjere, ligesom noget jord lå under.
Ifølge GEUS.dk har gletcher-isen og smeltevand, medført at vi i Danmark kan finde mange forskellige jord – og bjergarter i undergrunden f.eks. smeltevandsgrus, smeltevandssand, smeltevandssilt, smeltevandsler, morænesand, morænegrus og moræneler. Her, hvor vi bor, dominerer moræneler, og det har stor betydning for vores dyrkningsforhold. Det kommer vi tilbage til. Men lad os først kigge på, hvad jorden består af, og hvilken betydning det konkret har.
Hvad består jorden af?
Jordens sammensætning varierer afhængigt af landskab, klima og geologi. Den består af
Mineralske dele
Sten, grus, sand, silt og ler.
Organiske dele
Humus, mikroorganismer og dyreliv i jorden.
Porer
Mellemrum mellem de faste partikler, hvor vand og luft opbevares og ledes.
Mineralske dele: Jordens faste fundament
Sten og grus: Stabilitet og dræning
Større mineraldele som sten og grus bidrager til jordens stabilitet og har en central betydning for dræning. De skaber kanaler i jorden, hvor overskydende vand hurtigt kan ledes væk. Stenholdig jord kan være fordelagtig i områder med høj nedbør, da den reducerer risikoen for vandmættede rødder, der kan føre til rodskader og svampeangreb.
Fordele ved sten og grus
Forbedrer dræning og mindsker risiko for oversvømmelse.
Stabiliserer jordens struktur og sikrer bæreevne for planter med dybe rødder.
Beskytter jorden mod erosion og forhindrer aflejring af tung lerjord.
Sand: Fleksibilitet og vandafledning
Fordele ved sandrig jord
Sikrer god iltning af rødderne.
Reducerer risikoen for jordpakkethed og vandmættede forhold.
Letter jordbearbejdning og forbedrer rodudvikling.
Silt: Vandbinding og næringsstofopbevaring
Siltpartikler er mindre end sand, men større end ler. De har en høj vandholdende evne, hvilket gør siltjord velegnet til dyrkning, da den kan fastholde vand og næringsstoffer i længere tid.
Fordele ved siltjord
Holder bedre på vand end sand, hvilket giver jævn fugtighed til rødderne.
Øger jordens evne til at fastholde næringsstoffer.
Bidrager til en blød jordstruktur, der fremmer rodvækst.
Silt kan dog pakke sig tæt ved hyppig vanding, hvilket kan forringe jordens luftcirkulation og reducere rodsystemets iltforsyning. Derfor kræver siltjord regelmæssig bearbejdning og tilførsel af strukturforbedrende materiale.
Moræneler og dyrkningsudfordringer
Moræneler er som navnet antyder en lerholdig jordtype, hvor lerindholdet er mellem 15-35%. Moræneleret stammer fra istiden, og består af fint sand, silt og ler. Den har et godt dyrkningspotentiale, da den blandt andet kan holde effektivt på både vand og næringsstoffer. Samtidig kan moræneler være udfordrende, fordi den er tung og kompakt. Det kan gøre det vanskeligt for både vand og ilt at bevæge sig frit i jorden og dermed påvirke strukturen i jorden negativt, hæmme rodvæksten og mikroorganismernes aktivitet.
Vi har som test, dyrket tomater direkte i vores havejord, jord som ikke er blevet jordforbedret. Det vi observerede var blandt andet
En jord, der var hård, og vanskelig at grave i.
Problemer med vand, der havde svært ved at trænge ned – især efter regn.
Planter med tegn på mistrivsel, og stærkt begrænset vækst.
Sparsom eller ingen tomater på planterne.
Langsom opvarmning af jorden i foråret.
Men det er muligt at ændre situationen. Hos os, har vi haft fokus på jordforbedring, hvor vi kan drage nytte af morænelers kvaliteter.
Fordele ved lerjord, som vi gerne vil bevare
Bevarer fugt og næringsstoffer, hvilket reducerer behovet for hyppig vanding.
Giver strukturstabilitet til jorden.
Øger mikrobiel aktivitet, som bidrager til en sund jord.
At vide, hvilken jordtype der er dominerende hvor vi dyrker tomater, er ganske afgørende for os. Lige så vigtigt er det, at få fingrene ned i jorden og undersøge den. Her kan tidligere bearbejdning, tunge maskiner, og andre forhold spille ind. Når man har undersøgt jorden, kan man sætte ind med den forbedring, der er behov for. Men hvordan kan man undersøge jorden? Vi undersøgte jorden vha. af f.eks. jordprofil, kastetest og ‘pølsetest’.
Læs mere i artiklen: Jordforbedring og klimatilpasning.
Hvad kendetegner en god tomatjord?
- Porøs og mørk med høj andel af organisk materiale
- Rigt mikroliv: Regnorme, svampe og bakterier
- Har gode vandmæssige egenskaber
Vi har allerede opnået mærkbare forbedringer med de tiltag vi har allerede har iværksat. Iflg. DMI så kan vi forvente højere temperatur, perioder med højt tørkeindeks og flere skybrud. Det scenarie forbereder vi os på, og arbejder derfor fortsat med at klimatilpasse jorden. Det gør vi blandt andet ved at undersøge hvilket potentiale uld evt. kan have.
Organiske dele: Jordens livskraft og næringsstoflager
Hvad består de organiske dele af?
Humus
Stabil organisk substans, der forbedrer jordens struktur og næringsstofkapacitet.
Biologisk aktivitet
Bakterier, svampe og regnorme, som nedbryder organisk materiale og gør næringsstoffer tilgængelige.
Planteaffald
Blade, græs, køkkenrester og kompost, der beriger jorden med kulstof og mineraler.
Husdyrgødning
En effektiv kilde til kvælstof og andre essentielle næringsstoffer.
Disse elementer arbejder sammen for at skabe en balanceret jord, hvor planterne kan trives optimalt.
Humus: Fundamentet for en frugtbar jord
Fordele ved humus
Forbedrer jordens struktur
Binder partikler sammen og skaber en porøs, krummestruktur.
Øger vandholdningsevnen
Hjælper jorden med at fastholde vand og reducere udtørring.
Fremmer mikrobiel aktivitet
Skaber et gunstigt miljø for bakterier og svampe, der understøtter plantevækst.
Stabiliserer pH-værdien
Modvirker ekstreme surhedsgrader, så jorden forbliver næringsrig.
Hos os arbejder vi målrettet på at jorden hele tiden har en god andel humus. Det gør vi blandt andet ved at genanvende haveaffald, hvor vi kompostere blade og græs, og ved at omdanne køkkenrester via Bokashi-metoden. Også rester fra vores ølbrygning anvendes, og istedet for husdyrgødning anvender vi resteuld fra lokalområdet. Det sammen med øget biologisk aktivitet, øger dannelse af humus.
Det er for os meningsfuldt at reducere affald og samtidig kunne bruge det til at fremme kvaliteten af jorden og dermed også bidrage til klimatilpasning.
Biologisk aktivitet: Jordens skjulte arbejdere
Hvorfor er biologisk aktivitet afgørende for tomatdyrkning?
Bakterier, svampe, orme, insekter og andre smådyr i jorden er afgørende for at skabe en god jord. De har betydning for næringsstofferne i jorden, kan fremme røddernes optagelse af plantenæringsstoffer, øge jordens porøsitet, påvirke vandbalance og indvirke på reduktion af skadegøre.
I vores artikel om Biologisk aktivitet, kigger vi nærmere på hvordan et aktivt og mangfoldigt dyreliv i jorden, indvirker på og er medansvarlig for en sunde og modstandsdygtige tomatplanter.
Mikroorganismer: Jordens usynlige motor
Mikroorganismer er de primære aktører i nedbrydningen af organisk materiale og frigivelsen af essentielle næringsstoffer. Der findes forskellige typer, som hver har en specifik rolle.
Bakterier
Nedbryder organisk stof, binder kvælstof fra luften og stabiliserer jordens pH.
Mykorrhizasvampe
Danner symbiose med planters rødder og øger mineraloptagelsen.
Aktinobakterier
Hjælper med nedbrydning af cellulose og lignin fra planterester.
Gavnlige nematoder
Kontrollerer skadelige mikroorganismer og skaber balance i jordens mikroflora.
Hvordan påvirker mikroorganismer tomatplanter?
Forbedrer næringstilgængelighed
- hvilket giver sundere og mere produktive planter.
Øger modstandsdygtighed mod sygdomme
- da gavnlige bakterier bekæmper patogener.
Optimerer jordens struktur
- hvilket sikrer bedre vandfordeling og luftcirkulation
Jordtilpasning og mikroorganismer
Regnorme: Jordens naturlige jordforbedrere
Regnorme spiller en kritisk rolle i opretholdelsen af en porøs, næringsrig og biologisk aktiv jord, hvilket er essentielt for tomatdyrkning.
Porer: Jordens indre netværk for vand og luft
Mellemrummene mellem jordens partikler, betegnes porer. Porer i jorden spiller en afgørende rolle for, hvordan vand og luft bevæger sig.
De fungerer som kanaler for vand, luft og næringsstoffer, hvilket har stor betydning for tomatplanternes vækst og trivsel. Porernes størrelse og fordeling er med til at bestemme jordens evne til at dræne vand, fastholde fugt og sikre ilt til rødderne.
De findes i forskellige størrelser og har specifikke funktioner.
Store/grov porer
giver et godt luftskifte og bortleder overskydende vand.
Mellemstore porer
fastholder vandet, som planterne kan optage.
Små/finporer
binder vand så hårdt, at planter ikke kan udnytte det.
Moræneler-jorden, som vi har i vores have, kræver særlig opmærksomhed for at sikre, at planterne får tilstrækkeligt med ilt, vand og næringsstoffer.
Hvordan porer påvirker tomatdyrkning
For få store porer
Jorden kan blive for kompakt og reducere luftskiftet, hvilket hæmmer rodudviklingen.
For få mellemstore porer
Vandet drænes for hurtigt, og jorden bliver tør, hvilket skaber stressede planter.
For få små porer
Jorden kan ikke holde på vandet i tørkeperioder, hvilket gør planterne sårbare.
Forbedring af jordens porer
For at optimere fordelingen af porer har vi gennem årerne arbejdet med forskellige metoder til jordforbedring.
Tilførsel af organisk materiale
Øger antallet af mellemstore porer, hvilket forbedrer vandholdningsevnen.
Giver en mere løs jordstruktur, hvor rødderne lettere kan trænge ned.
Dyb jordbearbejdning
Bryder kompakte jordlag og forbedrer fordelingen af store porer.
Sikrer bedre luftskifte og reducerer risikoen for vandmættede rødder.
Tilførsel af sand og grus
Hjælper med at øge dræningen og reducerer jordens tendens til kompakthed.
Jordens tekstur: Hvordan partiklerne påvirker dyrkningen
Den ideelle jordstruktur er en krummestruktur, hvor partiklerne ligger passende i forhold til hinanden. Den forbedrer
Vandoptagelse
Vandoptagelse
Vand- og næringsstofbinding
| Partikeltype | Størrelse | Betydning for dyrkning |
|---|---|---|
| Sten | > 20 mm | Dræner vand hurtigt, ingen næringsværdi |
| Grus | 2-20 mm | God dræning, stabilitet for rødder |
| Grovsand | 0,2-2 mm | Hurtig vandafledning, let jordbearbejdning |
| Finsand | 0,02-0,2 mm | Holder vand moderat, kan pakke sig tæt |
| Silt | 0,002-0,02 mm | Øger jordens evne til at holde på vand |
| Ler | < 0,002 mm | Binder vand og næringsstoffer, men kan blive kompakt |
Tomatplantens rødder og jord
Tomatrødder er mere end blot en fysisk forankring i jorden – de er plantens livline til vand, næringsstoffer og stabilitet.
Et veludviklet rodsystem har direkte indflydelse på vækst, udbytte og modstandsdygtighed over for klimaudsving, og derfor er jordkvaliteten og forbedring af denne en afgørende faktor for dyrkningssucces.
Sammenhæng mellem jord, rødder og klimatilpasning
Jordens struktur og porøsitet
bestemmer, hvor nemt rødder kan trænge ned.
Jordforbedring med organisk materiale
forbedrer planterøddernes evne til at optage vand og næring.
Veltilpasset jord sikrer vandtilgængelighed
og reducerer risikoen for stress i tørkeperioder.
Dyb rodudvikling gør tomatplanter mere modstandsdygtige
over for både skybrud og lange perioder uden nedbør.
Tomatrødder udvikler sig afhængigt af jordens struktur, vandtilgængelighed og de biologiske processer, der understøtter roddannelsen. Under optimale vækstforhold kan tomatrødder strække sig dybt ned i jorden, hvilket har stor betydning for planternes robusthed, næringsoptagelse og modstandsdygtighed over for tørke.
Optage vand fra de dybere jordlag
hvilket gør den mindre afhængig af hyppig vanding.
Sikre en kontinuerlig næringsforsyning
da de nederste jordlag indeholder essentielle mineraler.
Forbedre planternes stabilitet
hvilket resulterer i stærkere og mere produktive tomatplanter.
Når tomatplanter har mulighed for at udvikle lange rødder, bliver de mere modstandsdygtige i varme og tørre perioder, da de kan trække vand fra jorden, hvor fugt bevares i længere tid.
En tomatplante med stærke rødder i en jord med optimal struktur har langt bedre vækstbetingelser, større tolerance over for klimaudsving og kan bære et større antal frugter gennem sæsonen.
Hvordan tomatrødder optager vand og næringsstoffer
Jordens struktur og porøsitet
bestemmer, hvor nemt rødder kan trænge ned.
Når jorden er kompakt og iltfattig
hæmmes rodudviklingen, og planterne vokser langsommere.
Faktorer, der påvirker rodsystemet
Jordstruktur
Løs jord sikrer fri bevægelse, mens kompakt jord begrænser rodvækst.
Vandtilgængelighed
Velafbalanceret jord holder på vandet uden at drukne rødderne.
Næringsstoffer
Organisk materiale forbedrer næringstilgængeligheden og styrker rodsystemet.
Jordens samspil med rodsystemet er en af de mest afgørende faktorer for succesfuld tomatdyrkning, og netop derfor bør man interessere sig for tomatplanters rødder. I vores artikel om tomatplantens rødder, kan du læse endnu mere om tomatplantes rødder, deres opbygning, funktion, og hvilke faktorer der har indflydelse på om rodnettet udvikler sig kraftigt og sundt, og hvilken betydning vækstbetingelser har for optagelse af næringsstoffer.
Vandbalance og nedbør: Jordens evne til at håndtere vand
Klimaforandringerne betyder at vejret her i Danmark vil være præget af mere vind, højere temperaturer og mere nedbør. Nedbøren vil ikke være fordelt jævnt, hverken hen over året eller rundt omkring i Danmark. Nogen vil inden for den samme periode opleve tørke, andre vil opleve at der kommer store mængder nedbør. Hvad det betyder for vores tomatdyrkning og hvilke tiltag der kan gøre en forskel, f.eks. i forhold til jordens evne til at håndtere nedbør og skab en bedre vandbalance, kan du læse mere om i vores artikel ‘Vand’.
Fortsat udvikling og nye eksperimenter
Gennem de seneste år har vi gjort store fremskridt med vores jordforbedring. Vores systematiske tilgang til jordstruktur, vandbalance og biologisk aktivitet har skabt en mere frugtbar og stabil dyrkningsjord, hvor tomatplanterne trives bedre end nogensinde.
Hvert år sætter vi os mål for vores tomatdyrkning og har focus på særlige områder, vi har lyst til at fordybe os i. I år fortsætter vi blandt andet vores arbejde med at forbedre og optimere vores metoder, og vi har et særligt fokus på anvendelsen af uld i frilandsdyrkning. Tidligere forskning har vist, at uld kan have en positiv effekt på plantevækst, blandt andet ved at tilføre langsomt frigivende næringsstoffer og forbedre jordens evne til at holde på fugt samt varme Vi er nysgerrige efter at undersøge, hvordan uld kan integreres i vores tomatdyrkning, og hvilke konkrete fordele det kan give for tomatplanternes trivsel. Vi har gjort os erfaringer med uld i Root Pouches og vi ser frem til at teste, hvordan denne metode kan tilpasses friland.
Ofte stillede spørgsmål om jordens rolle i tomatdyrkning
Hvordan vurderer jeg min jords kvalitet?
En metode kan være at lave en jordprofil og pølse-test, hvilket kan sige noget om jordlag, fugt, porøsitet og jordens formbarhed.













0 kommentarer