Tema

Jordforbedring, klimaforandringer og tomatdyrkning

Jord og dens egenskaber

af | jul 28, 2025 | Klimatilpasning, Tema

Her fortæller vi, hvorfor jorden, vores havejord og dyrkningsjord, optager os så meget, hvilken betydning det har for vores tomatdyrkning, og hvordan kendskab til jorden har været afgørende for os, i vores bestræbelser på at klimatilpasse vores jord og tomatdyrkning. Du inviteres hermed med ned under overfladen, bogstaveligt talt.

Overblik over artiklens indhold

    Jord er mere end bare det, vi kan se på overfladen. Den består af mineralske partikler, organiske materialer, mikroorganismer, dyreliv, luft, mellemrum og vand, som tilsammen skaber de betingelser, vores planter lever i og er afgørende for omsætning og optagelse af næringsstoffer.

    Gennem tiden, har vi erfaret, hvordan behandling af jorden, og jordens fysiske egenskaber kan fremme eller hæmme tomatplanternes trivsel og høstudbytte.

    Jorden: En levende påvirkelig ressource

    En hånd holder mørk, fugtig overjord med fin, smuldrende struktur.

    Jorden er en levende ressource, som påvirker alt fra planters trivsel til høstens størrelse. Forståelse og kendskab til jordens opbygning, lag, tekstur og struktur giver en vigtig forudsætning for at forstå, hvad der påvirker jordens kvalitet og hvordan vi kan få mest muligt ud af vores tomatplanter og give dem de bedst mulige betingelser. Med andre ord, gøre vores tomatdyrkning sjovere, med færre udfordringer, og større og langvarig høst.

    Alt efter hvilken jord man har, kan man påvirke jorden på forskellige måder. Vi er optaget af, at gøre det på en måde som gavner både jord, dyreliv og planter, både over jorden og under jorden.

    Vi har i mange år interesseret os for jordens egenskaber og kvalitet, især i forhold til dyrkning af grøntsager og særligt tomater.

    Vores erfaringer har vist os, at når vi begynder at interessere os mere for jorden, og give den mere opmærksomhed, så har det en direkte og langvarig effekt på vores tomatplanter og dermed også på vores tomathøst. Det gælder ikke bare jorden i det øverste jordlag, men også de dybere lag, som i Danmark kan variere betydeligt. For at forstå hvorfor jorden kan være så forskellig, skal vi mange millioner år tilbage i tiden til istiderne, hvor jord blev skubbet frem af gletsjere, ligesom noget jord lå under.

    Ifølge GEUS.dk har gletcher-isen og smeltevand, medført at vi i Danmark kan finde mange forskellige jord – og bjergarter i undergrunden f.eks. smeltevandsgrus, smeltevandssand, smeltevandssilt, smeltevandsler,  morænesand, morænegrus og moræneler. Her, hvor vi bor, dominerer moræneler, og det har stor betydning for vores dyrkningsforhold. Det kommer vi tilbage til. Men lad os først kigge på, hvad jorden består af, og hvilken betydning det konkret har.

    Hvad består jorden af?

    Illustration af jordprofil med annoterede cirkler: mineralske partikler (sten, sand, silt, ler), organiske dele (humus, mikroorganismer, dyreliv) og porer (vand- og luftfyldte mellemrum).

    Jordens sammensætning varierer afhængigt af landskab, klima og geologi. Den består af

    ^

    Mineralske dele
    Sten, grus, sand, silt og ler.

    ^

    Organiske dele
    Humus, mikroorganismer og dyreliv i jorden.

    ^

    Porer
    Mellemrum mellem de faste partikler, hvor vand og luft opbevares og ledes.

    Mineralske dele: Jordens faste fundament

    Fire typer jord med forskellig evne til at optage og holde på vand – sandjord, siltjord, lerjord og humusrig jord – illustrerer betydningen af jordens struktur for vandbalance.
    Jordens mineralske sammensætning er afgørende for dens fysiske egenskaber, vandhåndtering og næringsstofkapacitet. Den består af faste partikler, der er en blanding af sten, grus, sand, silt og ler, som hver især spiller en unik rolle i jordens tekstur, struktur og dyrkningsegenskaber.  Det er fordelingen og indholdet af partikler, dvs. teksttur, der definerer jordtype om det betegnes lerjord, humus, fin sandblandet lerjord, grovsandet jord etc. Iflg. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, indeholder en god jord, både ler, silt, sand og humus og har en pH på mellem 6,5-7,5. Herunder opridses kort deres egenskaber, og fordele og ulemper – set i et tomatdyrkningsperspektiv.

    Sten og grus: Stabilitet og dræning

    Større mineraldele som sten og grus bidrager til jordens stabilitet og har en central betydning for dræning. De skaber kanaler i jorden, hvor overskydende vand hurtigt kan ledes væk. Stenholdig jord kan være fordelagtig i områder med høj nedbør, da den reducerer risikoen for vandmættede rødder, der kan føre til rodskader og svampeangreb.

    Fordele ved sten og grus

    N

    Forbedrer dræning og mindsker risiko for oversvømmelse.

    N

    Stabiliserer jordens struktur og sikrer bæreevne for planter med dybe rødder.

    N

    Beskytter jorden mod erosion og forhindrer aflejring af tung lerjord.

    Men stenholdig jord kan også være ufordelagtig, da den har lav kapacitet til at holde på vand og næringsstoffer, hvilket gør den mindre egnet til intensiv tomatdyrkning uden supplerende jordforbedring.

    Sand: Fleksibilitet og vandafledning

    Sand
    Sandpartikler er større end silt og ler og giver en let, luftig jord, som hurtigt leder vand væk. Sandrig jord har en høj infiltrationsevne, hvilket betyder, at regnvand hurtigt synker ned i jorden og reducerer risikoen for stående vand.

    Fordele ved sandrig jord

    N

    Sikrer god iltning af rødderne.

    N

    Reducerer risikoen for jordpakkethed og vandmættede forhold.

    N

    Letter jordbearbejdning og forbedrer rodudvikling.

    Dog har sandholdig jord lav næringsstofkapacitet, da næringsstofferne hurtigt skylles ud med vandet. Derfor kræver sandrig jord regelmæssig tilførsel af organisk materiale og næringsstoffer for at opretholde en sund balance.

    Silt: Vandbinding og næringsstofopbevaring

    Silt

    Siltpartikler er mindre end sand, men større end ler. De har en høj vandholdende evne, hvilket gør siltjord velegnet til dyrkning, da den kan fastholde vand og næringsstoffer i længere tid.

    Fordele ved siltjord

    N

    Holder bedre på vand end sand, hvilket giver jævn fugtighed til rødderne.

    N

    Øger jordens evne til at fastholde næringsstoffer.

    N

    Bidrager til en blød jordstruktur, der fremmer rodvækst.

    Silt kan dog pakke sig tæt ved hyppig vanding, hvilket kan forringe jordens luftcirkulation og reducere rodsystemets iltforsyning. Derfor kræver siltjord regelmæssig bearbejdning og tilførsel af strukturforbedrende materiale.

    Moræneler og dyrkningsudfordringer

    Lerrig jord

    Moræneler er som navnet antyder en lerholdig jordtype, hvor lerindholdet er mellem 15-35%. Moræneleret stammer fra istiden, og består af fint sand, silt og ler. Den har et godt dyrkningspotentiale, da den blandt andet kan holde effektivt på både vand og næringsstoffer. Samtidig kan moræneler være udfordrende, fordi den er tung og kompakt. Det kan gøre det vanskeligt for både vand og ilt at bevæge sig frit i jorden og dermed påvirke strukturen i jorden negativt, hæmme rodvæksten og mikroorganismernes aktivitet.

    Vi har som test, dyrket tomater direkte i vores havejord, jord som ikke er blevet jordforbedret. Det vi observerede var blandt andet

    ^

    En jord, der var hård, og vanskelig at grave i.

    ^

    Problemer med vand, der havde svært ved at trænge ned – især efter regn.

    ^

    Planter med tegn på mistrivsel, og stærkt begrænset vækst.

    ^

    Sparsom eller ingen tomater på planterne.

    ^

    Langsom opvarmning af jorden i foråret.

    Vi har gentaget forsøget igennem årene, også i jord, der er er blevet jordforbedret for seks år siden. Her er billedet det samme. Dyrker vi direkte i jorden, får det både direkte og langsigtede konsekvenser, som f.eks. i bedste fald kan give dårlig vækst, og sparsom tomathøst og i værste tilfælde betyde plantedød.

    Men det er muligt at ændre situationen. Hos os, har vi haft fokus på jordforbedring, hvor vi kan drage nytte af morænelers kvaliteter.

    Fordele ved lerjord, som vi gerne vil bevare

    N

    Bevarer fugt og næringsstoffer, hvilket reducerer behovet for hyppig vanding.

    N

    Giver strukturstabilitet til jorden.

    N

    Øger mikrobiel aktivitet, som bidrager til en sund jord.

    At vide, hvilken jordtype der er dominerende hvor vi dyrker tomater, er ganske afgørende for os. Lige så vigtigt er det, at få fingrene ned i jorden og undersøge den. Her kan tidligere bearbejdning, tunge maskiner, og andre forhold spille ind. Når man har undersøgt jorden, kan man sætte ind med den forbedring, der er behov for. Men hvordan kan man undersøge jorden? Vi undersøgte jorden vha. af f.eks. jordprofil, kastetest og ‘pølsetest’.
    Læs mere i artiklen: Jordforbedring og klimatilpasning.

    Hvad kendetegner en god tomatjord?

    For os, er en god tomatjord en jord der blandt andet har flg. kendetegn

    • Porøs og mørk med høj andel af organisk materiale
    • Rigt mikroliv: Regnorme, svampe og bakterier
    • Har gode vandmæssige egenskaber

    Vi har allerede opnået mærkbare forbedringer med de tiltag vi har allerede har iværksat. Iflg. DMI så kan vi forvente højere temperatur, perioder med højt tørkeindeks og flere skybrud. Det scenarie forbereder vi os på, og arbejder derfor fortsat med at klimatilpasse jorden. Det gør vi blandt andet ved at undersøge hvilket potentiale uld evt. kan have.

    Organiske dele: Jordens livskraft og næringsstoflager

    Mens de mineralske dele danner jordens fysiske fundament, er de organiske komponenter afgørende for at skabe et frugtbart og dynamisk dyrkningsmiljø. Organisk materiale forbedrer jordens struktur, understøtter biologisk aktivitet og øger dens evne til at fastholde vand og næringsstoffer.

    Hvad består de organiske dele af?

    Tværsnit af jordlag med haveaffald, humus, omsat gødning og regnorme i det nederste lag.
    Organisk materiale i jorden består af nedbrudte planterester, mikroorganismer og forskellige biologiske forbindelser. Over tid bliver dette materiale omdannet til humus, som har en central rolle i jordens frugtbarhed.
    ^

    Humus
    Stabil organisk substans, der forbedrer jordens struktur og næringsstofkapacitet.

    ^

    Biologisk aktivitet
    Bakterier, svampe og regnorme, som nedbryder organisk materiale og gør næringsstoffer tilgængelige.

    ^

    Planteaffald
    Blade, græs, køkkenrester og kompost, der beriger jorden med kulstof og mineraler.

    ^

    Husdyrgødning
    En effektiv kilde til kvælstof og andre essentielle næringsstoffer.

    Disse elementer arbejder sammen for at skabe en balanceret jord, hvor planterne kan trives optimalt.

    Humus: Fundamentet for en frugtbar jord

    Humus
    Humus dannes, når organiske materialer nedbrydes af mikroorganismer og omdannes til en stabil jordkomponent. Det fungerer som en næringsstofsamlende og vandbevarende faktor, der forbedrer jordens evne til at understøtte plantevækst. Humus kan indeholde store mængder af kvælstof, svol og fosfor, plantenæringsstoffer som frigives, når humusstofferne nedbrydes.

    Fordele ved humus

    N

    Forbedrer jordens struktur
    Binder partikler sammen og skaber en porøs, krummestruktur.

    N

    Øger vandholdningsevnen
    Hjælper jorden med at fastholde vand og reducere udtørring.

    N

    Fremmer mikrobiel aktivitet
    Skaber et gunstigt miljø for bakterier og svampe, der understøtter plantevækst.

    N

    Stabiliserer pH-værdien
    Modvirker ekstreme surhedsgrader, så jorden forbliver næringsrig.

    En jord med et højt humusindhold kræver mindre vanding og gødskning, da den naturligt bevarer fugt og næringsstoffer i længere perioder, og har dermed ganske stor betydning for planterne i tørre perioder.

    Hos os arbejder vi målrettet på at jorden hele tiden har en god andel humus. Det gør vi blandt andet ved at genanvende haveaffald, hvor vi kompostere blade og græs, og ved at omdanne køkkenrester via Bokashi-metoden. Også rester fra vores ølbrygning anvendes, og istedet for husdyrgødning anvender vi resteuld fra lokalområdet. Det sammen med øget biologisk aktivitet, øger dannelse af humus.

    Det er for os meningsfuldt at reducere affald og samtidig kunne bruge det til at fremme kvaliteten af jorden og dermed også bidrage til klimatilpasning.

    Biologisk aktivitet: Jordens skjulte arbejdere

    Jordens skjulte arbejdere
    Jorden er langt mere end en samling mineraler og organiske stoffer – den er et komplekst økosystem, hvor milliarder af mikroorganismer, svampe og smådyr arbejder konstant på at nedbryde organisk materiale, forbedre jordstrukturen og frigive næringsstoffer til planter.

    Hvorfor er biologisk aktivitet afgørende for tomatdyrkning?

    Bakterier, svampe, orme, insekter og andre smådyr i jorden er afgørende for at skabe en god jord. De har betydning for næringsstofferne i jorden, kan fremme røddernes optagelse af plantenæringsstoffer, øge jordens porøsitet, påvirke vandbalance og indvirke på reduktion af skadegøre.

    I vores artikel om Biologisk aktivitet, kigger vi nærmere på hvordan et aktivt og mangfoldigt dyreliv i jorden, indvirker på og er medansvarlig for en sunde og modstandsdygtige tomatplanter.

    Mikroorganismer: Jordens usynlige motor

    Mikroorganismer er de primære aktører i nedbrydningen af organisk materiale og frigivelsen af essentielle næringsstoffer. Der findes forskellige typer, som hver har en specifik rolle.

    ^

    Bakterier
    Nedbryder organisk stof, binder kvælstof fra luften og stabiliserer jordens pH.

    ^

    Mykorrhizasvampe
    Danner symbiose med planters rødder og øger mineraloptagelsen.

    ^

    Aktinobakterier
    Hjælper med nedbrydning af cellulose og lignin fra planterester.

    ^

    Gavnlige nematoder
    Kontrollerer skadelige mikroorganismer og skaber balance i jordens mikroflora.

    Hvordan påvirker mikroorganismer tomatplanter?

    N

    Forbedrer næringstilgængelighed
    - hvilket giver sundere og mere produktive planter.

    N

    Øger modstandsdygtighed mod sygdomme
    - da gavnlige bakterier bekæmper patogener.

    N

    Optimerer jordens struktur
    - hvilket sikrer bedre vandfordeling og luftcirkulation

    Jordtilpasning og mikroorganismer

    For at sikre et aktivt mikrobielt liv i vores tomatbede arbejder vi målrettet med
    N
    Tilførsel af organisk materiale som kompost.
    N
    Brug af Bokashi-metoden, der fremmer mikrobiell aktivitet.
    N
    Balanceret vanding, ved tørke, så jorden ikke udtørrer og hæmmer mikroorganismerne.
    Resultatet er en sund og dynamisk jord, hvor tomatplanternes rødder har optimale vækstbetingelser.
    Gruppe af regnorme i jorden

    Regnorme: Jordens naturlige jordforbedrere

    Regnorme spiller en kritisk rolle i opretholdelsen af en porøs, næringsrig og biologisk aktiv jord, hvilket er essentielt for tomatdyrkning.

    Læs mere om jordens superhelte lige her.

    Porer: Jordens indre netværk for vand og luft

    Mellemrummene mellem jordens partikler, betegnes porer. Porer i jorden spiller en afgørende rolle for, hvordan vand og luft bevæger sig.
    De fungerer som kanaler for vand, luft og næringsstoffer, hvilket har stor betydning for tomatplanternes vækst og trivsel. Porernes størrelse og fordeling er med til at bestemme jordens evne til at dræne vand, fastholde fugt og sikre ilt til rødderne.
    De findes i forskellige størrelser og har specifikke funktioner.

    ^

    Store/grov porer
    giver et godt luftskifte og bortleder overskydende vand.

    ^

    Mellemstore porer
    fastholder vandet, som planterne kan optage.

    ^

    Små/finporer
    binder vand så hårdt, at planter ikke kan udnytte det.

    Moræneler-jorden, som vi har i vores have, kræver særlig opmærksomhed for at sikre, at planterne får tilstrækkeligt med ilt, vand og næringsstoffer.

    Hvordan porer påvirker tomatdyrkning

    Illustration af vand- og luftbevægelse i jordlag
    Tomatrødder kræver både vand og ilt, og balancen mellem store og små porer er afgørende for, hvor godt planterne trives.
    ^

    For få store porer
    Jorden kan blive for kompakt og reducere luftskiftet, hvilket hæmmer rodudviklingen.

    ^

    For få mellemstore porer
    Vandet drænes for hurtigt, og jorden bliver tør, hvilket skaber stressede planter.

    ^

    For få små porer
    Jorden kan ikke holde på vandet i tørkeperioder, hvilket gør planterne sårbare.

    En velafbalanceret jordstruktur med store, mellemstore og små porer er essentiel for at sikre optimal vand- og næringsstofhåndtering.

    Forbedring af jordens porer

    Iflg. faglitteraturen, bør en optimal veldrænet god dyrkningsjord
    ^
    Bestå af 50% faste partikler – og 50% porer, hvilket vil svarer til en vandprocent på 25.
    ^
    Indeholde luftfyldte grove porer, mellemporer der er delvist vandfyldte (dem som planterødderne primært får vand fra) og vandfyldte små/finporer (vandet her er ikke tilgængeligt for planterne).

    For at optimere fordelingen af porer har vi gennem årerne arbejdet med forskellige metoder til jordforbedring.

    Tilførsel af organisk materiale

    N

    Øger antallet af mellemstore porer, hvilket forbedrer vandholdningsevnen.

    N

    Giver en mere løs jordstruktur, hvor rødderne lettere kan trænge ned.

    Dyb jordbearbejdning

    N

    Bryder kompakte jordlag og forbedrer fordelingen af store porer.

    N

    Sikrer bedre luftskifte og reducerer risikoen for vandmættede rødder.

    Tilførsel af sand og grus

    N

    Hjælper med at øge dræningen og reducerer jordens tendens til kompakthed.

    N
    Giver en mere stabil jordstruktur, hvor vand ikke ophober sig unødvendigt.
    Gennem disse metoder har vi skabt tomatbede med en sund jordstruktur, hvor vand, luft og næring fordeles optimalt.

    Jordens tekstur: Hvordan partiklerne påvirker dyrkningen

    Jordens tekstur bestemmer, hvordan den håndterer vand og næringsstoffer.

    Den ideelle jordstruktur er en krummestruktur, hvor partiklerne ligger passende i forhold til hinanden. Den forbedrer

    N

    Vandoptagelse

    N

    Vandoptagelse

    N

    Vand- og næringsstofbinding

    Partikeltype Størrelse Betydning for dyrkning
    Sten > 20 mm Dræner vand hurtigt, ingen næringsværdi
    Grus 2-20 mm God dræning, stabilitet for rødder
    Grovsand 0,2-2 mm Hurtig vandafledning, let jordbearbejdning
    Finsand 0,02-0,2 mm Holder vand moderat, kan pakke sig tæt
    Silt 0,002-0,02 mm Øger jordens evne til at holde på vand
    Ler < 0,002 mm Binder vand og næringsstoffer, men kan blive kompakt

    Tomatplantens rødder og jord

    Tegning af tomatplanter med varierende størrelse rodnet

    Tomatrødder er mere end blot en fysisk forankring i jorden – de er plantens livline til vand, næringsstoffer og stabilitet.

    Et veludviklet rodsystem har direkte indflydelse på vækst, udbytte og modstandsdygtighed over for klimaudsving, og derfor er jordkvaliteten og forbedring af denne en afgørende faktor for dyrkningssucces.

    Sammenhæng mellem jord, rødder og klimatilpasning

    For at forstå tomatplanters trivsel skal vi se på hvordan jordens egenskaber påvirker rodsystemets udvikling, og hvorfor det spiller en nøglerolle i klimatilpasning.
    ^

    Jordens struktur og porøsitet
    bestemmer, hvor nemt rødder kan trænge ned.

    ^

    Jordforbedring med organisk materiale
    forbedrer planterøddernes evne til at optage vand og næring.

    ^

    Veltilpasset jord sikrer vandtilgængelighed
    og reducerer risikoen for stress i tørkeperioder.

    ^

    Dyb rodudvikling gør tomatplanter mere modstandsdygtige
    over for både skybrud og lange perioder uden nedbør.

    Tomatrødder udvikler sig afhængigt af jordens struktur, vandtilgængelighed og de biologiske processer, der understøtter roddannelsen. Under optimale vækstforhold kan tomatrødder strække sig dybt ned i jorden, hvilket har stor betydning for planternes robusthed, næringsoptagelse og modstandsdygtighed over for tørke.

    En dyb rodudvikling betyder, at planten kan
    N

    Optage vand fra de dybere jordlag
    hvilket gør den mindre afhængig af hyppig vanding.

    N

    Sikre en kontinuerlig næringsforsyning
    da de nederste jordlag indeholder essentielle mineraler.

    N

    Forbedre planternes stabilitet
    hvilket resulterer i stærkere og mere produktive tomatplanter.

    Når tomatplanter har mulighed for at udvikle lange rødder, bliver de mere modstandsdygtige i varme og tørre perioder, da de kan trække vand fra jorden, hvor fugt bevares i længere tid.

    En tomatplante med stærke rødder i en jord med optimal struktur har langt bedre vækstbetingelser, større tolerance over for klimaudsving og kan bære et større antal frugter gennem sæsonen.

    Hvordan tomatrødder optager vand og næringsstoffer

    Optagelsen af vand og næring sker primært gennem de fine rodhår, som danner et komplekst netværk i jorden. Disse sugeorganer spiller en central rolle for tomatplantens sundhed.

    Jordens struktur og porøsitet
    bestemmer, hvor nemt rødder kan trænge ned.

    Når jorden er kompakt og iltfattig
    hæmmes rodudviklingen, og planterne vokser langsommere.

    Faktorer, der påvirker rodsystemet

    ^

    Jordstruktur
    Løs jord sikrer fri bevægelse, mens kompakt jord begrænser rodvækst.

    ^

    Vandtilgængelighed
    Velafbalanceret jord holder på vandet uden at drukne rødderne.

    ^

    Næringsstoffer
    Organisk materiale forbedrer næringstilgængeligheden og styrker rodsystemet.

    Jordens evne til at understøtte stærke og sunde rødder afhænger direkte af den måde, vi arbejder med og forbedrer jorden.

    Jordens samspil med rodsystemet er en af de mest afgørende faktorer for succesfuld tomatdyrkning, og netop derfor bør man interessere sig for tomatplanters rødder. I vores artikel om tomatplantens rødder, kan du læse endnu mere om tomatplantes rødder, deres opbygning, funktion, og hvilke faktorer der har indflydelse på om rodnettet udvikler sig kraftigt og sundt, og hvilken betydning vækstbetingelser har for optagelse af næringsstoffer.

    Vandbalance og nedbør: Jordens evne til at håndtere vand

    Klimaforandringerne betyder at vejret her i Danmark vil være præget af mere vind, højere temperaturer og mere nedbør. Nedbøren vil ikke være fordelt jævnt, hverken hen over året eller rundt omkring i Danmark. Nogen vil inden for den samme periode opleve tørke, andre vil opleve at der kommer store mængder nedbør. Hvad det betyder for vores tomatdyrkning og hvilke tiltag der kan gøre en forskel, f.eks. i forhold til jordens evne til at håndtere nedbør og skab en bedre vandbalance, kan du læse mere om i vores artikel ‘Vand’.

    Fortsat udvikling og nye eksperimenter

    Gennem de seneste år har vi gjort store fremskridt med vores jordforbedring. Vores systematiske tilgang til jordstruktur, vandbalance og biologisk aktivitet har skabt en mere frugtbar og stabil dyrkningsjord, hvor tomatplanterne trives bedre end nogensinde.

    Hvert år sætter vi os mål for vores tomatdyrkning og har focus på særlige områder, vi har lyst til at fordybe os i. I år fortsætter vi blandt andet vores arbejde med at forbedre og optimere vores metoder, og vi har et særligt fokus på anvendelsen af uld i frilandsdyrkning. Tidligere forskning har vist, at uld kan have en positiv effekt på plantevækst, blandt andet ved at tilføre langsomt frigivende næringsstoffer og forbedre jordens evne til at holde på fugt samt varme Vi er nysgerrige efter at undersøge, hvordan uld kan integreres i vores tomatdyrkning, og hvilke konkrete fordele det kan give for tomatplanternes trivsel. Vi har gjort os erfaringer med uld i Root Pouches og vi ser frem til at teste, hvordan denne metode kan tilpasses friland.

    Ofte stillede spørgsmål om jordens rolle i tomatdyrkning

    Hvordan vurderer jeg min jords kvalitet?

    En metode kan være at lave en jordprofil og pølse-test, hvilket kan sige noget om jordlag, fugt, porøsitet og jordens formbarhed.

    Hvorfor er tekstur vigtig?

    Den afgør, hvordan vand og luft bevæger sig i jorden, og dermed røddernes trivsel.

    Hvad er en levende jord?

    En jord med mikroliv, regnorme og aktiv omsætning. Det gør jorden stabil og næringsrig.

    Hvilken jordtype er bedst til tomater?

    En løs, næringsrig og fugtighedsbevarende jord – gerne lerblandet muldjord med struktur.

    Hvordan kommer jeg i gang med jordforbedring?

    En god start kan være at finde ud af hvilken jord, der er hvor du skal dyrke tomater, og hvordan den evt. tidligere er anvendt. Derefter kan du foretage forskellige tests, både nogle du selv kan foretage og jordprøver der kan sendes til laboratorium. Med disse informationer, er du et godt skridt på vej mod jordforbedring.

    SE OGSÅ DISSE INDLÆG

    Vanding i drivhus - drypvanding

    Vores vandingsstrategi – 2024

    Forkert vanding er en af de mest almindelige fejl i tomatdyrkning. Utilstrækkelig vanding kan føre til visne planter og dårlig frugtdannelse, mens overvanding kan forårsage blandt andet visnesyge.  Ofte bliver vi spurgt, hvor meget og  hvor ofte der skal vandes. Der...
    Regnorm på jordoverflade ved siden af visne blade

    Regnorme

    Regnormene er jordens stille superhelte. De arbejder næsten ubemærket i jorden og medvirker afgørende til, at vi får en vellykket tomatsæson.

    Vejrets betydning for tomathøsten

    Går du og undrer dig over, at høsten af tomater lader vente på sig, eller at du slet ikke har så mange tomater på dine planter, som du håbede eller forventede?

    Vandbalance og nedbør

    Vores klima har forandret sig, vi oplever oftere tørkeperioder og skybrud. Begge dele er problematiske ikke bare for vores planter i haven, med også for vores tomatdyrkning, både i drivhus og på friland.

    Tomatplantens rødder

    Hvorfor trives nogle tomatplanter langt bedre end andre – selv under tilsyneladende ens forhold? Vi vender blikket mod rødderne.

    Klimaforandringer og tomatdyrkning (2025)

    Klimatilpasset tomatdyrkning i Danmark: Vores erfaringer med jordtype, vejrskift, udplantning og høst på friland og i drivhus.

    0 kommentarer

    Indsend en kommentar