Plantelys – hvad koster det?

Vi er godt i gang med at forspire chiliplanter og et par enkelte tomatsorter. Med de meget høje og varierende elpriser, har vi været tilbageholdende med at tænde for plantelyset, selvom planterne faktisk har brug for det.

Vi er, ligesom mange andre danskere, opmærksom på vores forbrug og at udgiften til også strøm ikke stikker af og efterlader os med en afsindig høj regning.

Vi har tidligere brugt plantelys, og som du kan læse andet sted på bloggen, har vi helt utrolig gode erfaringer med det, og vil gerne bruge det igen – men ikke for enhver pris!

For at få vished for, hvor stor en stigning vi kunne forvente på vores  elregning, bare ved brug af plantelys, besluttede vi at undersøge det mere grundigt.

Vores konklusion er

Efter at vi har regnet på det, og fundet en strategi for hvor meget, hvordan og hvornår, vi bruger plantelys, er vi positivt overraskede over hvor lidt det egentlig koster i strøm.

Sådan gjorde vi

Det første vi gjorde var, at finde ud af hvor meget strøm, vores plantelys reelt forbruger.

Vi har taget udgangspunkt i vores “store” plantelys, som er et vækstlys, LED, 220W, for det passer fint til det behov vi har til alle faser af vores forspiring.

Plantelyset er et såkaldt full-spectrum lys, der egentlig bare er en betegnelse for at det afgivne lys ser hvidt ud – i modsætning til det lilla tilskudsvækstlys.

Plantelysets styrke kan trinløst indstilles fra meget svagt lys, til kraftigt lys, hvilket vi benytter os af gennem forspiringen. Når de små spirer titter frem, giver vi dem svagere lys, og efterhånden som de vokser øges lysstyrken.

Vi målte plantelysets strømforbrug til, ved det svageste lys at forbruge ca. 10 Watt, og ved fuldt lys at forbruge 218 Watt- det svarer meget godt til de 220Watt som producenten opgiver.

Da vi lige nu bruger lyset til forspiring, har vi indstillet det til kvart styrke – dvs. et forbrug på ca. 60 watt. Når vi kommer længere hen, øges lysstyrken som sagt gradvist.

Det næste vi gjorde var at finde en strategi for hvordan og hvor meget lyset skulle bruges.

Tomatspirer skal ifølge Benton Jones, som har udgivet en bog kun om tomatdyrkning, have 16 timers lys om dagen.

Vækstlys – 16 timer pr. dag

Det kunne vi give dem ved at lade plantelyset være tændt 16 timer hver dag. Derved ville strømforbruget i starten være 60 Watt * 16 timer / 1000 = 0,96 kWh, og til sidst være 220 Watt * 16 timer / 1000 = 3,52 kWh om dagen.

Det svarer til, fra 1 kilowatt-time pr. dag til 3,5 kilowatt-timer pr. dag.

Men vi kan også vælge at plantelyset skal være tilskudslys.

Vækstlys som tilskudslys – supplement til sollys

Her i vintermånederne, og de tidlige forårsmåneder er dagene for korte til at give planterne det lys de har behov for. Der kommer dog noget lys, og det bidrager os. Men de har brug for mere. Derfor har vi stillet vores forspiringsbakker i en sydvendt vindueskarm, hvor det sparsomme dagslys kan nå vores planter. Mens solen/lyset kigger ind af vinduerne og ca. i tidsrummet mellem kl. 9:30 og kl. 15:30 ( i februar) – er der ikke behov for at have plantelyset tændt. Så er vi nede på at lyset kun skal være tændt i 10 timer hver dag.

Nu mangler vi blot at bestemme hvornår lyset skal tændes og slukkes.

 

Natbelysning – hvor strømmen er billigst

Her har vi valgt at snyde planterne en smule, og vende op og ned på dag og nat for dem.

Det har vi gjort fordi prisen på strøm typisk er billigst om natten. Så vi har sat et tænd/sluk ur på, der tænder kl. 0:00 og slukker kl. 9:30, hvor dagslyset er stærkt nok gennem vores vindue. Det giver planterne lys fra kl. 0:00 hvor plantelyset tændes, til kl. 15:30, hvor dagslyset så småt fader ud.

I marts og april kan vi slukke for lyset tidligere, for dér begynder dagen tidligere og tidligere. Så vi regner med at tænde og slukke for lyset hhv. kl 0:00-8:30 og kl. 01:00-8:15 (sommertid).

Til gengæld  skruer vi op for lysstyrken til halv styrke i marts og fuld styrke i april, da der på det tidspunkt er flere og større planter.

Her hos Suninfo.dk – kan du følge hvornår solen står og og ned, året rundt. Du kan også se, at dagen allerede er tiltaget med 1½ time, og dagslængden nu er på ca. 8t og 40 min

Hvad koster det så i strøm?

Det kommer helt an på hvor i landet man bor, og hvilket elselskab man benytter.

Prisen på strøm består groft sagt af 4 ting:
1. Den rå pris pr. kWh.
2. Abonnement til elselskabet.
3. Transporttarif pr. kWh.
4. Afgifter til staten.

Abonnement udelades, da det altid skal betales uanset om man bruger plantelys eller ej.

Transporttarif

Her tager vi udgangspunkt i Radius priser, for vi bor i Radius’ område:

Den er (februar 2023) 18,37 øre/kWh mellem kl. 0-06, og 55,11 øre/kWh mellem kl. 06-9:30, hvor vi slukker lyset.

Det giver 18 øre pr. dag i transporttarif i februar.

For marts giver det knap 30 øre/dag, og for april, hvor vi er gået over på sommertid, og sommertarif, giver det knap 38 øre/dag.

Afgift til staten

Afgift til staten er midlertidigt sænket til 0,8 øre + moms – altså 1 øre pr. kWh. Det giver i alt mellem ½ øre til 2 øre om dagen. Så er vi oppe på transporttarif og afgift tilsammen ca. 20 øre om dagen i februar,  ca. 30 øre om dagen i marts, og 40 øre om dagen i april.

Til sidst mangler vi den rå strømpris.

Rå strømpris

Afhængigt om man har en fastprisaftale med elselskabet, eller timepris, kan prisen svinge som vinden blæser.

Lige nu kan man f.eks. få et fastprisabonnement til ca. 250 øre pr. kWh. Det ville ialt give ca 1,43 kr. om dagen i februar for plantelyset.

Hvis man i stedet har timepris, ville gennemsnittet for sidste uge, i plantelystiden, f.eks. være 1,32 kr. pr. kWh – det giver alt inklusive ca. 0,95 kr. om dagen.

Summa sumarum

Hvis vi kigger på udgiften til el til plantelyset over sæson 2023, altså februar, marts og april, med varierende tider og lysstyrker, vil den samlede ekstra eludgift for sæsonen i vores to prisscenarier være hhv. 262 kr. og 150 kr. – selvfølgelig forudsat at elprisen holder det niveau vi har set i januar.
Det mener vi en en fin pris for at give vores planter en god start.

Dog skal vi være opmærksomme på at det er et estimat, og disse priser kan blive højere afhængigt af det enkelte elabbonnement, eller faktisk også blive være lavere.

SE OGSÅ DISSE INDLÆG

Vælg tomatsorter efter voksested

Voksested

Når årets tomatsorter skal udvælges, er det en god ide at vælge sorter, som kan trives på det sted, hvor man tænker den skal dyrkes.  Nogen sorter trives bedst i drivhus, hvor andre sorter trives bedst på friland og en del sorter kan dyrkes begge steder. Dernæst, er...

DRIVHUS – fritstående, 1 stort eller flere små – fordele og ulemper

Anskaffelse af drivhus kan let løbe op i rigtig mange penge,og derfor er det en god ide fra start, at gøre sig nogen overvejelser om hvilket behov man har. Generelt set, så er det vores oplevelse, at et drivhus stort set aldrig bliver for stort- men næsten altid det...
Tomatsorter med sød og/eller frugtig smag

Tomater med sød og/eller frugtig smag

Klik her - eller på fotoet, for at få en oversigt over alle vores tomatsorter med en sød og/eller frugtig smag.
Tomatsorter der er velegnet til at dyrke i drivhus

Drivhus tomatsorter

Har du drivhus, har du mulighed for at dyrke en lang række forskellige tomatsorter, også tomatsorter som er ganske varmekrævende, eller har brug for en lang dyrkningssæson og længere end den kan være på friland. I et drivhus er det vigtigt, at der er god...

DRIVHUS – gavl/vægmodel

Hvorfor væg/gavl model Der kan være mange gode årsager til at vælge et drivhus - som væg/gavl model, dvs. at det er monteret op af en form for fast væg. Ligesom du kan se det her. En væg/gavl model, kan også være det rette at sætte op f.eks. ved  en garage, skur, side...

Materiale valg – skelet til drivhus

Når du/i er kommet så langt, at i har en nogenlunde klar fornemmelse af, hvad drivhuset skal bruges til, af hvem, og hvordan det skal bruges året rundt, hvor synligt det må være i haven og hvilke installationer du ønsker der er , hvilken størrelse det skal være, så er...

2 Kommentarer

  1. Henning Skytte

    Takker for en meget informativ info vedr lys.
    Har allerede bestilt et sådanne system
    Henning skytte

    • Tina Laugesen

      Det er vi glade for at høre – tak for at give feedback.

      Bh
      Lars & Tina
      Tomatdatabasen.dk

Indsend en kommentar

Nyhed

Kom godt i gang med mikrogrønt