Høj luftfugtighed i drivhuset – sygdomme og kendetegn

Når luftfugtigheden i drivhuset er høj gennem længere tid, ændrer det hele indeklimaet omkring tomatplanterne.

Det handler ikke kun om, at luften føles tung, eller at der er kondens på ruderne om morgenen. Det handler også om, hvor hurtigt bladene tørrer op, hvor længe fugten bliver hængende nede mellem planterne, og om der er gamle blomsterdele, sår, visne blade eller tætte områder i planten, hvor svampe og bakterier kan få bedre betingelser.

Sygdomme, bakterier og svampe opstår ikke ud af ingenting, bare fordi luftfugtigheden er høj. Der skal også være smitstof til stede, en modtagelig plante og de rette forhold for infektion. Men høj luftfugtighed, kondens, stillestående luft og fugtige plantedele kan være med til at gøre risikoen væsentligt større.

Det er derfor, høj relativ luftfugtighed i drivhuset ikke kun er et tal på et hygrometer.

Det er en del af plantens vækstmiljø.

Sygdomme der især bliver problematiske ved høj relativ luftfugtighed.

Som vi skrev i del 1, anbefales det ofte at holde den relative luftfugtighed under 90 %. I faglitteraturen nævnes 60–80 % relativ luftfugtighed som et relevant målområde for tomater i vegetativ vækst og frugtbærende fase. Samtidig beskrives flere tomatsygdomme, blandt andet gråskimmel/Botrytis og fløjlsplet, som sygdomme der især bliver problematiske ved høj relativ luftfugtighed.

I praksis er det bare ikke altid let i Danmark.

Her hos os viser den aktuelle vejrudsigt for eksempel, at den relative luftfugtighed udenfor flere nætter kan ligge over 90 % i mange timer ad gangen. Natten til torsdag den 11. juni 2026 kan luftfugtigheden ifølge prognosen ligge omkring 93–96 % fra cirka kl. 01.00 til 07.00. Og det ser ikke ud til at være en enkeltstående nat. Noget tilsvarende kan gentage sig de kommende dage og nætter.

Det er netop gentagelsen, vi lægger mærke til.

Et kortvarigt udsving over 90 % i få minutter er sjældent det, der alene skaber et sygdomsproblem. Men når fugten ligger højt i flere sammenhængende timer, når bladene ikke tørrer op, når drivhuset føles tungt om morgenen, og når det sker nat efter nat, så bliver forholdene mere gunstige for flere af de sygdomme, vi især forbinder med drivhusdyrkning.

Gråskimmel og fløjlsplet

Gråskimmel
Gråskimmel, også kaldet Botrytis, er et godt eksempel på sygdom der kan opstå. Botrytis kan angribe blade, stængler, blomster og frugter, men begynder ofte i svækket, dødt eller beskadiget væv. Det kan være gamle blomsterdele, sår efter fjernede blade, steder hvor sideskud er knebet af, bladstilke der ikke er tørret ordentligt ind, eller områder hvor planten har stået tæt og fugtigt. Under fugtige forhold kan man se grålige eller brune pletter, og senere den karakteristiske grå, lodne svampevækst.

Fløjlsplet
Fløjlsplet er et andet vigtigt eksempel i drivhus. Den kan være svær at opdage tidligt, fordi de første tegn ofte ses som svage, gullige eller lysegrønne områder på oversiden af bladene. De kan i starten se ret uskyldige ud. Men hvis man vender bladet om, kan der på undersiden vise sig grålige, brunlige, olivengrønne eller fløjlsagtige belægninger. Sygdommen begynder ofte på de nederste, ældre blade, hvor luftfugtigheden er højest, og hvor luften bevæger sig mindst.

Gråskimmel

Gråskimmel, også kaldet Botrytis, er et godt eksempel på sygdom der kan opstå. Botrytis kan angribe blade, stængler, blomster og frugter, men begynder ofte i svækket, dødt eller beskadiget væv. Det kan være gamle blomsterdele, sår efter fjernede blade, steder hvor sideskud er knebet af, bladstilke der ikke er tørret ordentligt ind, eller områder hvor planten har stået tæt og fugtigt. Under fugtige forhold kan man se grålige eller brune pletter, og senere den karakteristiske grå, lodne svampevækst.

Fløjlsplet

Fløjlsplet er et andet vigtigt eksempel i drivhus. Den kan være svær at opdage tidligt, fordi de første tegn ofte ses som svage, gullige eller lysegrønne områder på oversiden af bladene. De kan i starten se ret uskyldige ud. Men hvis man vender bladet om, kan der på undersiden vise sig grålige, brunlige, olivengrønne eller fløjlsagtige belægninger. Sygdommen begynder ofte på de nederste, ældre blade, hvor luftfugtigheden er højest, og hvor luften bevæger sig mindst.

Kendetegnene

Det kan være usædvanligt svært at fastslå præcis, hvad en tomatplante fejler, især i begyndelsen. Det er derfor, vi ikke kun kigger på oversiden af bladene.
Vi vender bladene om. Vi kigger nede i planten. Vi kigger på stænglerne. Vi kigger på de steder, hvor blade er klippet af, eller hvor sideskud er knebet af. Vi sætter os ned i drivhuset og inspicerer planterne nedefra og op. Vi kigger efter alt det som afviger fra sådan som planterne normalt ser ud.

Sorte, grålige, brunlige eller vanddrukne områder på stængler, bladstilke eller sårflader er noget, vi tager alvorligt. Det betyder ikke altid, at planten skal væk med det samme, men det betyder, at vi skal se nærmere på det og følge udviklingen tæt.

Septoria-bladplet og early blight kan også blive mere alvorlige, når planterne står tæt, når løvet begrænser luftbevægelsen, og når blade tørrer langsomt op. Septoria kan begynde med små vanddrukne pletter, ofte på ældre blade, og senere ses grålige eller lyse centre med mørkere rand og små sorte prikker i pletterne. Når sygdommen udvikler sig, kan bladene gulne, tørre ind og falde af, og planten kan miste meget bladmassen.

Bakterielle pletter kan også være vanskelige at skelne fra svampeangreb i de tidlige stadier. Små mørke pletter, vanddrukne områder, pletter på stængler, blomsterstilke eller frugter kan have flere mulige årsager. Varmt og vådt vejr, stænk, fugtige blade og håndtering af våde planter kan bidrage til spredning.

Det gør diagnosticeringen vanskelig.

Flere svampe- og bakteriesygdomme kan ligne hinanden. Fysiologiske problemer kan også give pletter, misfarvninger eller blade, der ser forkerte ud. Og nogle gange er der flere forhold på spil på én gang.

Det minder lidt om os mennesker.

Hoste, snotnæse og røde øjne kan være tegn på influenza. Men det kan også være allergi, overfølsomhed, dårligt indeklima eller en kombination af flere ting. Sådan er det også med tomatplanter. Symptomet er ikke altid det samme som årsagen.

Derfor prøver vi at se på hele situationen.

Hvordan har vejret været? Har drivhuset været fugtigt i mange timer ad gangen? Er der kondens om morgenen? Tørrer bladene hurtigt op? Står planterne tæt? Er der luft nede mellem stænglerne? Er der gamle blomsterdele, visne blade eller klippesteder, der holder på fugt? Er symptomerne kun på ét blad, eller breder de sig?

Ved mistanke kan det være nyttigt at kigge nærmere på et blad f.eks. gennem en lup

Anvend lup eller forstørrelsesapparat

Vi har anskaffet os et lille forstørrelsesapparat, og det kan kan vise det, som vi IKKE kunne se FØR vi så det igennem forstørrelsesapparatet.

Kilder

Snyder; Greenhouse Tomato Handbook
B. Aglave; Handbook of Plant Disease, Identification and Management
Ep Heuvelink (ed); Tomatoes
B. Jones; Plant Nutrition and Soil Fertility Manual
Jones; Agronomic Handbook; Management of Crops, Soils and Their Fertility
Jones; Tomato Plant Culture, In the Field, Greenhouse, and Home Garden
Blancard; Tomato Diseases, Identification, Biology and Control
Lynne Boddy; The Fungi
Williamson et al,  , Botrytis cinerea : the cause of grey mould disease, Molecular Plant PathologyVolume 8, Issue 5 p. 561-580
Michelle Marks, UV-Madisom Plant Pathology, Bacterial Spot of Tomato
B. Hudelson, Powdery Mildew (Vegetables),UW-Madison Plant Pathology
Botrytis spp, Svampe; Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Landbrugsstyrelsen
Gevens et al.Late Blight, UW-Madison Plant Pathology
https://www.indeklimaportalen.dk/luftkvalitet/toer_luft_sektion/toer_luft – sidst besøgt 22.7.2022
https://at.dk/arbejdsmiljoeproblemer/indeklima/saadan-haandterer-du-daarligt-indeklima/hvad-er-aarsagen-hvis-luften-foeles-toer/ – sidst besøgt 22.7.2022