Vandtemperatur: Derfor måler og tempererer vi vandet

Hvis du vil øge trivslen hos dine tomatplanter og fremme væksten, så er der al mulig grund til at se nærmere på de faktorer som har en betydning for plantens vækst og optagelse af næringsstoffer.

En af de faktorer der har stor betydning, er den temperatur der er omkring rødderne.

Indtil for et par år siden år, brugte jeg vand direkte fra hanen når jeg skulle vande tomatplanterne. Jeg vidste godt, at tomatplanter trives bedst ved at have det lunt omkring rødderne,  men jeg havde desværre ikke skænket det en tanke, om det kolde vand jeg hældte i vandkanden fra hanen, kunne give dem et kuldechock, og have betydning for udvikling af rodnet og optagelse af næringsstoffer.

Det var først, da jeg i faglitteraturen læste specifikt om rødder og forskellige faktorers indvirkning på rodudvikling, at det gik op for mig, at det kunne have en betydning, og at koldt vand muligvis kunne hæmme udvikling, og lunkent vand, kunne fremme udvikling.

Når tomatplanterne står i jord, kan det være svært at se hvordan rødderne udvikler sig. Heldigvis har vi et gro-telt, hvor vi har mulighed for at følge med.

Planterne som du ser her, står ikke i jord, men rødderne holdes hele tiden fugtige af vanddamp, der ligger over 20 grader. Temperaturen i vandet er 23 grader. Det første foto er fra 19/4 og det sidste foto fra 1/6.  Jeg er vildt imponeret over at se, hvor stort rodnettet har vokset sig, på den korte tid, og hvor stor, fin planten er, med små blomsterknopper på.

Vi er jo fristet til at konkludere, at det har en betydning. Men er der noget om snakken? Har temperaturen betydning

Iflg. Benton Jones, så er den optimale temperaturen omkring tomatplantens rødder på mellem 20 – 30 grader. Forskning har vist, at planten har den højeste optagelse af vand og næringsstoffer, når temperaturen omkring rødderne er 20-30 grader.

Samtidig understreges det, at en temperatur under 20 grader, vil have en negativ påvirkning af planten og vil reducere væksten. Når jordtemperaturen falder, så reduceres plantes vandoptag betydeligt, og det samme gør optagelse af næringsstoffer.

Ved at tage temperaturen på vandet, og sikre at temperaturen ligger mellem 20-30 grader, så stimulerer det ikke alene vækst af rødderne, men fremmer også vandoptagelse og optagelse af næringsstoffer.

Som eksperiment, har vi igennem en hel sæson, kun vandet med vand, der havde en temperatur på min. 2o grader – fra forspiring, til udplantning og i samtlige drivhushuse og Root Pouch. Jeg  mener at kunne se en forskel, fra tidligere. Jeg er blevet  yderligere overbevist, efter jeg har set rodudviklingen på vores planter i vores grotelt. Vores erfaringer gør, at vi siden har fortsat med at vande med tempereret vand.

Uanset om du bruger hanevand eller regnvand til at vande med, så kan du med fordel hælde vand i din vandkande om aftenen og stille den i drivhuset, og lade solen varme vandet op. Det er vigtigt at overfladen ikke er for stor, for ikke at få forøget luftfugtigheden i drivhuset.

Når vi måler temperaturen, bruger vi en digital måler, men man kan også bruge et gammel stegetermometer eller noget andet. Hver eneste gang vi vander, måler vi temperaturen i vandkanden og sikrer os at vandet vi vander med, hverken er for lavt eller højt.

Opdataret 10. april 2024

SE OGSÅ DISSE INDLÆG

Tomatsorter med en balanceret smag

Tomater med balanceret smag

Klik her - eller på fotoet, for at få en oversigt over alle vores tomatsorter med en balanceret smag

Højde/sokkel – fundament

Fundament og sokkel til drivhuset er ofte et punkt, som vi vil anbefale at der bruges tid på at overveje. Når vi synes det et et punkt der virkelig kalder på grundige overvejelser skyldes det vores egne oplevelser og erfaringer. I vores ene drivhus har vi ikke sokkel...

Frøkonstante (OP) sorter

Frøkonstante (OP) sorter er selvbestøvende tomater, hvis frø kan gemmes og genbruges år efter år. De tilbyder variation, tilpasning og mangfoldighed, men kan være sårbare over for sygdomme.

Det kan du så i juli

I juni har det stort set været umuligt at så noget som helst udenfor i frilandsbedene, da det våde og kolde vejr, har reduceret spiring og vækst af de skønne grøntsager vi har sået. Hvis ikke frøene rådnede, så gjorde sneglene det af med meget. Vi satser på at vejret...

Prikling af tomatplanter

I denne artikel kigger vi nærmere på begreberne 'prikle' og 'ompotte' og hvordan vi vælger det rette tidspunkt at prikle på. Hvad betyder det at prikle tomater, og hvorfor er det vigtigt?'Prikling' af tomater betyder at flytte tomatspirer fra spirebakke/potte til i...

Kapillærkasser: Fordele og ulemper

Der er mange måder at dyrke tomater på, og ligeså mange positive og negative erfaringer med forskellige dyrkningsmetoder. Fra vores synspunkt, så er den rette dyrkningsmetode, den metode som dels passer ind i din hverdag, som er mulig og ikke mindst er realistik at...

0 kommentarer

Indsend en kommentar