Opbevaring af umodne grønne tomater

I alle de år, vi har dyrket tomater, har vi hvert eneste efterår stået med en god portion tomater, som endnu ikke var nået at modne, inden sæsonen sluttede.

Nogle af dem bruger vi med det samme, f.eks. i salater, chutney, relish eller til syltede grønne tomater. Men hvad gør man med resten? Kan man gemme og opbevare dem, så de kan modne senere?

Ja, det kan man sagtens – hvis forholdene er de rette.

Overblik over artiklens indhold

    Det handler om temperatur, fugt og luft

    Ligesom med forspiring, dyrkning og overvintring af stiklinger, så gælder det samme her: Temperatur, fugtighed og luftcirkulation er nøglen.
    Efter vi flyttede til vores nuværende bolig, har vi fået betydeligt bedre muligheder for opbevaring, og det har gjort en mærkbar forskel.

    Hos os har vi gode erfaringer med at modne tomaterne i vores kælder, hvor temperaturen ligger stabilt omkring 15 °C. Her står de i mørke, i ét lag, på riste eller bakker med avispapir under, så der er luft omkring hver enkelt tomat.

    Vi har også gode oplevelser med at opbevare det på avis papir – og/eller kaffefilter i papkasser med åben låg. Det er ganske praktisk at have sorterne adskilt, hvis man har mange.

    Vores bedste tips til opbevaring og eftermodning

    ^
    Gem kun tomater, der er sunde og uden stød, revner eller sygdomstegn.
    ^

    Sortér tomaterne i tre grupper:
    🔸 Modne
    🔸 Halvmodne
    🔸 Helt grønne

    ^

    Læg tomaterne i ét lag - aldrig ovenpå hinanden.

    ^

    Brug f.eks. bakker, flade kurve eller riste med lidt papir under.

    ^

    Hold dem tørre - undgå fugt, som kan give råd.

    ^
    Tjek dem jævnligt, og fjern straks dem, der begynder at rådne.

    Hvor og hvordan?

    Ifølge faglitteraturen anbefales

    ^

    Temperatur: 13 - 15 °C

    ^
    Relativ luftfugtighed: ca. 85 %

    Tomaterne må gerne stå i mørke – de har ikke brug for sollys for at modne. Det er varmen og tiden, der gør arbejdet.

    Ønsker du at fremskynde modningen

    – kan du lægge fx en banan sammen med tomaterne.
    Den udskiller ethylen, som er et naturligt modningshormon. Vi har prøvet med andre frugter, bananer er det som for os virker bedst.

    Brug hvad du har

    ^
    Har du ikke en kælder? Prøv et køligt bryggers, uopvarmet værelse eller et skab i et køligt rum.
    ^
    Undgå frost – selv kortvarig frost ødelægger tomaterne.
    ^

    Undgå også for høje temperaturer - over 20 °C.

    Bonus: Undgå råd og svamp

    Som D. Blanchard og anden faglitteratur beskriver, har mange sygdomsfremkaldende bakterier og svampe høj overlevelsesevne.

    Nogle kan overleve i og på tomater og planterester i måneder og år. Sørg for at du ikke gemmer plantedele sammen med tomaterne, og vask dem ikke.

    Så brug kun sunde tomater til eftermodning og smid beskadigede frugter ud – de kan inficere resten af høsten.

    Del dine erfaringer

    Har du erfaring med at modne grønne tomater?

    Del gerne dine tips i kommentarfeltet, eller stil spørgsmål, hvis du vil vide mere.
    Rigtig god fornøjelse med efterårshøsten 

    SE OGSÅ DISSE INDLÆG

    Vælg tomatsorter efter anvendelse

    Vælg tomatsorter efter anvendelse

    Når du dyrker tomater, kan det være en fordel at skelne til, hvad du skal bruge dem til. Nogen tomatsorter er mest velegnet til salat og skiver, og andre er formidable til at bruge til sauce og henkogning. Nogen sorter er mindre velegnet til at spise rå, men kommer...

    Betydningen af jord og lufttemperatur for tomatplanterne

    Vi vælger  at hærde vores tomatplanter over en længere tid, ja faktisk flere uger. Det kan måske give indtryk af, at tomatplanter er sarte og følsomme. Men det er ikke tilfældet.

    Mål og fokus for 2025

    Tomatdyrkning er en proces, hvor vi løbende lærer, justerer og tilpasser os. Hvert år bygger vi videre på vores erfaringer og undersøger nye metoder for at optimere dyrkningen.

    Kapillærkasser: Fordele og ulemper

    Der er mange måder at dyrke tomater på, og ligeså mange positive og negative erfaringer med forskellige dyrkningsmetoder. Fra vores synspunkt, så er den rette dyrkningsmetode, den metode som dels passer ind i din hverdag, som er mulig og ikke mindst er realistik at...
    Tomatsorter med en kompleks og/eller mørk smag

    Tomater med kompleks og/eller mørk smag

    Klik her - eller på fotoet, for at få en oversigt over alle vores tomatsorter med en kompleks og/eller mørk smag. Kompleks smag, kan være smagsnuancer der byder på flere og samtidige smagsaromaer, f.eks.salt, røget, sød og mørk. Herunder kan du klikke på det ønskede...
    Få hjælp til udvælgelse af tomatsorter

    Er du ny tomatdyrker?

    Det kan være ret overvældende og uoverskueligt, at finde ud af, hvilke sorter man skal dyrke,  især hvis man skal i gang med at dyrke tomater for første gang, Det er faktisk slet ikke nogen let opgave. at vælge tomatsorter. Vælg tomatsorter efter voksestedDu kan...

    0 kommentarer

    Indsend en kommentar