Testdyrkning – også før udplantning

Derfor tester vi jord og plantesække – før vi planter ud

Hos Tomatdatabasen.dk arbejder vi med passion for dyrkning – og med respekt for de mange faktorer, der kan påvirke planternes trivsel. I de seneste år har flere tomatdyrkere oplevet, at deres planter gik til kort tid efter udplantning. Årsagen kan være sygdom, kulde, utilstrækkeligt rodnet, uhensigtsmæssigt vækstmedie – men det kan også skyldes problemer med jorden.

Når næringsdeklarationen ikke stemmer

Vores erfaring har vist, at det ikke altid er nok at læse varedeklarationen på plantesækkene. Vi har flere gange oplevet, at pH-angivelsen på plantesækken hverken stemte overens med producentens oplysninger eller vores egne målinger.

Selvfølgelig kan det være enkeltstående tilfælde – men vi tør ikke løbe risikoen. Derfor foretager vi altid pH-måling, både i nye jordprodukter og i vores egen havejord med jordforbedring samt i drivhuset, før vi planter ud. Det er enkelt og forholdsvis hurtigt – og en lille indsats i forhold til risikoen for at miste planter eller planterne får misvækst.

Første skridt: pH-måling

Vi starter altid med at måle pH-værdien i den jord, vi skal bruge,  både før og efter vi har jordforbedret med fx kompost/bokashi. Det gør vi for at:

  • sikre, at jordens surhedsgrad ikke ligger uden for det område, planterne trives i 🌱

  • undgå at en for lav eller for høj pH-værdi slører tegn på eventuelle skadelige stoffer i testdyrkningen

Vi måler også pH-værdien i kompost og ny jord, så vi har en idé om, hvordan de påvirker den samlede blanding.

Andet skridt: testdyrkning med planter og bønner

Når vi har målt pH-værdien, planter vi dubletter af udvalgte planter i jorden, vi ønsker at bruge. Vi følger dem nøje i 2-3 døgn. Samtidig dyrker vi bønner i jordprøver fra forskellige steder i haven og drivhuset – bønner siges nemlig at reagerer hurtigt, hvis der er pesticidrester i jorden.

Vi noterer dagligt og tager billeder. Hvis planterne viser tegn på misvækst, krøllede blade eller usædvanlig farve, ved vi, at der er grund til bekymring – og vi planter ikke ud.

Testen er ikke en garanti, men den giver os et vigtigt fingerpeg om jordens tilstand. Ofte opstår skader fra pesticider allerede inden for 24-48 timer.

Nyt i år (2025): test med havekarse 

I år har vi valgt også at teste med havekarse. Vi har læst at dyrkning af karse kan anvendes som en hurtig og nem indikator for lav pH eller problematisk jord. Karse spirer hurtigt, og det er en billig og visuel metode.

Vi er dog stadig i tvivl om metodens præcision:

  • Nogle kilder angiver, at karse er tolerant over for varierende pH

  • Andre påstår, at den kun trives i et snævert pH-område

Vi fortsætter derfor med egne forsøg og vil løbende opdatere denne artikel med vores erfaringer.

Problemer med pesticider i gødning – stadig en udfordring

De seneste sæsoner har mange tomatentusiaster mistet planter på grund af pesticidrester i gødning – selv i produkter mærket som økologiske eller velegnede til økologisk dyrkning. Pressen har flere gange dækket problematikken, men som forbruger er det svært at vide præcis, hvad produkterne indeholder.

Derfor anbefaler vi altid at lave en testdyrkning, hvis du:

  • anvender ny jord eller gødning for første gang

  • tidligere har oplevet problemer

  • dyrker planter, der er særligt følsomme – som tomater og bønner

 

SE OGSÅ DISSE INDLÆG

Capsicum frutescens |chilifrø|Køb dine chilifrø hos Tomatdatabasen.dk

Capsicum frutescens

Iflg. litteraturen bliver chilier inddelt i forskellige grupper. Hver gruppe har sine karakteristika, blandt andet størrelse, varme/styrke og farve på blomsterne. Herunder får du et hurtigt overblik over Capsicum frutescens. Klik på navnene  for at læse om de øvrige...

Gro-telt – erfaringer fra de første måneder

Grotelt - erfaring med flytning af telt og lys Ca. i midten af april, flyttede vi vores grotelt fra et værelse i vores hus, og ud i vores endnu uisoleret udestue. Placeringen har givet os grå hår, da temperaturen i udestuen kan svinge en del, men samtidig er den...
Test af vækstmedier |Tomatdatabasen.dk

Test: Spagnumfri tomatdyrkning

Spaghnum og især plantesække og så- og priklejord hvor der anvendes sphagnum er ofte et område der er til diskussion, ikke mindst grundet den belastning udvinding siges at have på naturen. Spaghnum anvendes i stor grad i et væld af vækstmedier, og andre produkter,...
C.annum |chilier| Køb frø hos Tomatdatabasen.dk

Capsicum annuum

Iflg. litteraturen bliver chilier inddelt i forskellige grupper. Hver gruppe har sine karakteristika, blandt andet størrelse, varme/styrke og farve på blomsterne. Herunder får du et hurtigt overblik over C. Annum. Klik på navnene  for at læse om de øvrige grupper. C....

🍅 Q & A – pasning af små tomatplanter

Har du forspiret tomatfrø løbende siden marts,  står du sikkert ligesom os, med en masse planter, der er på forskellige udviklingsstadier. Nogle har du måske pottet om, og andre er ved at være klar - måske planterne er klar til at blive pottet om, igen. Der kan være...
Såkalender - April

Det kan du så og forspire i april

Grøntsager og krydderurter du kan forspire eller så i aprilApril er en rigtig skøn måned at så og forspire i. Dagene er blevet længere, det begynder så småt at blive lunere og selvom der stadig er risiko for nattefrost, er det ikke så hyppigt mere. De lysere dage gør...

0 kommentarer

Indsend en kommentar