Brug af bokashi/jordfabrik i drivhuset – hvilken pH værdi har det?

af | apr 23, 2021 | Andet, Drivhus

Erfaring med bokashi og jordfabrik

For flere år siden fik jeg et bokashi-startsæt i fødselsdagsgave. Det har været i brug lige siden – og det er en gave, jeg stadig sætter stor pris på.

Alt, der har været egnet til at komme i bokashi-spandene, er også endt der. Dengang – når spandene var færdigfermenterede – blev indholdet gravet direkte ned i vores højbede. Vi dækkede den fermenterede masse med 40-50 cm jord, og i takt med at ét højbed blev fyldt, gik vi videre til det næste.

Fra højbede til kompostbeholder

Siden da har vi anskaffet os en kompostbeholder. I dag bruger vi den både til at genanvende brugbart haveaffald og som “jordfabrik”. I stedet for at grave bokashi direkte ned i bedene, hælder vi nu indholdet fra spandene i kompostbeholderen. Her bliver det blandet med blade, jord, smågrene og græsafklip.

Over tid udvikler det sig til en lækker, næringsrig jordmasse – perfekt til jordforbedring i haven.

Bokashi og pH – hvad siger tallene?

Når man selv laver jord og arbejder med bokashi, kan det være svært at vide, hvordan pH-værdien ender – medmindre man måler den. Vi har været spændte på at finde ud af, om bokashi påvirker pH-værdien – og i så fald hvordan.

Vi har derfor målt pH-værdien på jorden fra vores “jordfabrik”. Resultatet var at

pH-værdien ligger mellem 5,5 og 7 – og det er helt perfekt!

Testen her viser ikke pH-værdien helt nøjagtig. Iflg. Benton Jones, så vokser tomatplanter bedst når jordens pH værdi er melem 5.5 og 6.8, og skal det være helt optimalt, bør den være mellem 6-6.5.

Hvad gør vi med den gamle jord fra drivhuset?

Når sæsonen slutter, og vi fjerner jorden fra drivhuset, bliver den ikke smidt ud. Vi renser den for ukrudt og genbruger den forskellige steder i haven, fx:

  • omkring større buske

  • under hækken

  • til at fylde huller i græsplænen

Det giver god mening – både økonomisk og miljømæssigt.

Vi måler pH hvert år – og det bør du måske også?

Hvert eneste år måler vi pH-værdien i jorden i drivhuset. Det er en fast del af vores forberedelse og testdyrkning, før vi planter ud.

Både for lav og for høj pH-værdi kan påvirke planternes trivsel negativt – især tomater er følsomme over for det. Derfor er pH-målingen en vigtig indikator for, om jorden er klar til en ny sæson


Bruger du også bokashi eller jordfabrik i din have – og har du målt pH-værdien? Så del meget gerne dine resultater med os. Vi er altid nysgerrige efter at høre andres erfaringer

SE OGSÅ DISSE INDLÆG

Vanding i drivhus - drypvanding

Vores vandingsstrategi

Forkert vanding er en af de mest almindelige fejl i tomatdyrkning. Utilstrækkelig vanding kan føre til visne planter og dårlig frugtdannelse, mens overvanding kan forårsage blandt andet visnesyge.  Ofte bliver vi spurgt, hvor meget og  hvor ofte der skal vandes. Der...

Materiale valg – rude/vinduer

Materiale valg - rude/vinduer Sædvanligvis består et stort areal af drivhuset, af ruder - det kan være små, der sættes sammen med clips, det kan være hele lange baner eller noget helt andet. Her skal du ofte beslutte dig, om du vil have glas, plastic, polycarbonat...

Materiale valg – skelet til drivhus

Når du/i er kommet så langt, at i har en nogenlunde klar fornemmelse af, hvad drivhuset skal bruges til, af hvem, og hvordan det skal bruges året rundt, hvor synligt det må være i haven og hvilke installationer du ønsker der er , hvilken størrelse det skal være, så er...

Tomater og smag

Tomater smager da af - tomat... eller gør de? I takt med at udvalget af tomater er blevet større i de danske supermarkeder, og der er kommet flere og flere spændende tomatsorter på markedet, er der også kommet en større variation i, hvordan tomater smager. Smagen af...
A

Guide til udplantning i drivhus – med ukrudtsdug

Vi har igennem en årrække gjort os en række erfaringer, og samtidigt løbende fået en større viden og forståelse for en række faktorer der har indvirkning på tomatplanternes udvikling, trivsel, sundhed og udbytte af høst. De forhold som vi altid har fokus på, før...
Tomatsorter der er velegnet til at dyrke i drivhus

Drivhus tomatsorter

Har du drivhus, har du mulighed for at dyrke en lang række forskellige tomatsorter, også tomatsorter som er ganske varmekrævende, eller har brug for en lang dyrkningssæson og længere end den kan være på friland. I et drivhus er det vigtigt, at der er god...

0 kommentarer

Indsend en kommentar