Checkliste og ‘køreplan’ – i ferietid

af | jun 30, 2024 | Drivhus, Friland, Pasning

Inspicer planterne før du tager afsted, og fortæl evt. dine feriepassere, hvad de skal se efter, så de kan se evt. sygdomstegn i tide

Juli måned er for mange ferietid, og det er også det tidspunkt, hvor mange oplever forskellige problemer med vækst af tomatplanterne, misfarvning af blade, misforming af tomater, griffelråd, skadedyr og meget andet.

Med andre ord, så er sygdomsforebyggelse og optimering af vækstforholdene, et sæligt fokusområde og et af de primære gøremål her i juli og i ferietiden.

Uanset om du skal afsted blot et par dage eller i længere tid, kan du med fordel – og i god tid, gennemgå dine planter, og dine vækstforhold og se hvor der evt. er noget der skal optimeres.

En god hjælp kan være at have en checkliste at gå ud fra. Det kan være en hjælp og gøre tomatpasningen mere overskuelige og sikre, du kommer gennem alle de områder, der er vigtige hos netop dig.

Skal du afsted på ferie, og har nogen til at passe dine tomatplanter, kan en køreplan og præcis angivelser og gøremål, både give dig ro i maven og også dine tomatpassere, så de ved hvad de skal gøre og hvornår. Det giver tryghed for begge parter.

 Herunder får du tips til udvalgte fokusområder og konkrete punkter, du evt. kan checke og forbedre, for at give dine planter bedre vækstbetingelser. Længere nede i artiklen finder du vores bud på en checkliste, til den daglige pasning -og en ‘køreplan’ til tomatpassere.

Har du tip til punkter du synes vi mangler på checklisten eller køreplanen, så skriv endelig til os

Tips til fokusområder og punkter der kan bidrage til at forbedre vækstbetingelserne, og reducere problemer

Optimering af vækstmiljøet er vigtigt når sygdom skal forebygges

Indeklima
* Sørg for tilstrækkelig udluftning, og luftcirkulation. Fjern evt. glas og monter jalousivinduer. Hold evt. døre og vinduer åbne døgnet rundt. Opsæt evt. en ventilator

* Hold jorden tør,  afdækket, og ren

* Flyt planter som hindrer luftgennemstrømning

Vanding & Gødning
* Sørg for at planterne får dækket deres behov for vand og gødning, – hverken mere eller mindre

* Bruger du vandingsanlæg check da om alle de små vandslanger/vandudtag fungerer

* Bruger du automatisk vanding, check at der er vand i din vandtank/vandtønde

* Vand kun jorden

 

Skadedyr
* Fjern ukrudt fra drivhuset og sørg for der ikke ikke efterlades plantedele som skadedyr kan gemme sig i og på

* Hold øje med tegn på skadedyr på bladene – fx. klistrede blade, myrer, små sorter eller hvide ‘prikker’, bid i blade eller tomater

* Tiltræk nyttedyr og køb og udsæt evt. nyttedyr når du observerer dem. Vent ikke for længe med at gribe ind!

Sygdom og mistrivsel

* Undgå at indsætte planter i drivhuset, som du ikke først har haft i karantæne et par uger. Nye planter kan bringe sygdom med sig.

* Overbrus ikke planterne, og særligt ikke med opsamlet regnvand der ikke er filtreret og renset

* Undgå at ramme bladene når du vander

* Sørg for at planternes blade ikke rammer/hviler på flader f.eks. drivhusglas

* Hold øje med farveændringer på både forside og bagside af bladene

* Undgå skader på plantedelene, vær opmærksom på hvornår og hvordan du evt. beskærer eller fjerner sideskud

 

    Checkliste – til den daglige pasning af tomatplanter

    Bemærk forandringer på bladene, det kan være tegn på sygdom
    • Kig efter farveændringer på plantedelene – både stængler og blade, underside og overside
    • Hold øje med skadedyr, og tegn på de er der
    • Fjern beskadiget plantedele, smid dem i en pose med det samme – hold en høj hygeine standard
    • Bind planterne op, og giv dem passende støtte
    • Fjern små sideskud, du ikke ønsker at beholde
    • Stands vækst på sideskud, der er blevet for store
    • Sørg for at planterne får den mængde vand og gødning de har brug for
    • Check at jordafdækningen, ligger som den skal
    • Pluk modne tomater, fjern tomater med skader 
    • Hold øje med om planterne har nok plads til at vokse i – ompot/omplacer planten ved behov

      ‘Køreplan’ til tomat-passere i ferien

      Bemærk forandringer på bladene, det kan være tegn på sygdom

      Det er selvfølgelig meget individuelt hvor meget eller hvor lidt du ønsker dine ferie tomatplante passer skal tage sig af, mens du er på ferie. Derudover er det også en afvejning af, hvor mange opgaver man med rimelighed kan overlade til andre. Herunder er vores bud på en overskuelig og enkel ‘Køreplan’ som indeholder de mest nødvendige punkter.

      • Fjern beskadiget plantedele, smid dem i en pose med det samme. Brug gerne engangshandsker
      • Bind planterne op, og giv dem passende støtte
      • Vand –  Sørg for at planterne får den mængde vand og gødning de har brug for, og vand kun jorden og sidst på eftermiddagen om muligt
      • Pluk modne tomater, fjern tomater med skader 

        SE OGSÅ DISSE INDLÆG

        Høj relativ luftfugtighed i drivhuset – del 3

        Dette er del 3 i en serie af indlæg om luftfugtighed i drivhuset. Du kan finde del 2 her.Du har formentlig hørt, at det er en rigtig god ide at øge luftgennemstrømningen i drivhuset, og lade døre og vinduer være åbne, døgnet rundt fra ca. Sankt Hans, i våde fugtige...

        Fascination: Tomatplanter der udvikler sig anderledes

        Fascination: Naturens uforudsigelighed At dyrke egne tomater er en berigende oplevelse, der kan byde på uventede og inspirerende øjeblikke. Selv de mest erfarne tomatdyrkere kan fra tid til anden blive overraskede og fascinerede, når deres tomatplanter udvikler sig på...
        Lave planter til friland - find tomatsorter hos |Tomatdatabasen.dk

        Lave tomatsorter – til friland

        Hver eneste år dyrker vi et stort antal tomatsorter på friland. Nogen af dem er sorter som ikke bliver så høje, men istedet mere fyldige. Vi har tidligere dyrket i potter, direkte i plantesække, men er gået over til kun at dyrke i Root Pouch. Du kan læse mere om Root...

        DRIVHUS – fritstående, 1 stort eller flere små – fordele og ulemper

        Anskaffelse af drivhus kan let løbe op i rigtig mange penge,og derfor er det en god ide fra start, at gøre sig nogen overvejelser om hvilket behov man har. Generelt set, så er det vores oplevelse, at et drivhus stort set aldrig bliver for stort- men næsten altid det...

        Tomater der ikke modner

        Jeg ved, hvor frustrerende det kan være at se tomatplanter trives, men tomaterne forbliver grønne og nægter at modne. Vi glæder os alle til at nyde vores hjemmedyrkede, saftige tomater, men nogle gange spiller vejrforhold og andre faktorer os et puds. 1️⃣...

        DRIVHUS – gavl/vægmodel

        Hvorfor væg/gavl model Der kan være mange gode årsager til at vælge et drivhus - som væg/gavl model, dvs. at det er monteret op af en form for fast væg. Ligesom du kan se det her. En væg/gavl model, kan også være det rette at sætte op f.eks. ved  en garage, skur, side...

        0 kommentarer

        Indsend en kommentar

        Nyhed

        Kom godt i gang med mikrogrønt