Mål og fokus for 2025

Retningen for vores tomatdyrkning

Tomatdyrkning er en proces, hvor vi løbende lærer, justerer og tilpasser os. Hvert år bygger vi videre på vores erfaringer og undersøger nye metoder og tiltag, for at optimere dyrkningen.

Vi dyrker tomater på friland, i drivhus, i vindueskarmen og i udestuen – i potter, direkte i jorden og i hængeampel. Alle steder har deres fordele og ulemper, og vi kan ikke længere gøre, som vi “plejer”.

Vi må løbende justere i forhold til klimaforandringer samt til vores aktuelle livssituation og måden, vi ønsker at bruge vores tid på.

Status og fremtidsplaner

Hvert år, når sæsonen er afsluttet, laver vi en status over året over.

^
Hvilke udfordringer og succeser har vi haft?
^
Hvor skal vi sætte ind den kommende sæson?
^
Hvordan prioriterer vi tid og ressourcer?
^

Hvordan balancerer vi vores dyrkning sammen med ferieplaner og andre aktiviteter?

Dette resulterer i en overordnet plan med en række punkter, vi ønsker at arbejde målrettet med. Vi søger hele tiden ny viden, får flere erfaringer, får indsigt, undersøger og eksperimenterer.

Men er alt dette nødvendigt? Er det ikke lige lovlig meget at gøre ud af tomatdyrkning?

Jo, det vil nogen måske mene. Men for os er det også en hobby, og når man er passioneret omkring sin hobby, hvad enten det er stauder, strikning, cykling, golf eller noget helt andet, så bruger man gerne tid på det.

Måske genkender du det fra dig selv? Herunder ser du nogle af de fokuspunkter vi havde i 2024

Faktaboks: Eksempler på konkrete tiltag i 2024

  • Kratky-metoden vs. hydroponik
    Pasning af tomater i ferietid
  • Forbedring af indeklima i drivhus
    Justering af planteafstand og luftgennemstrømning i lille drivhus / Root Pouches
  • Opsætning af vandingsanlæg
    Automatisering af vanding
  • Uld
    Test af effekt af uld i tomatdyrkning

Planer for 2025

Vi fokuserer i år på de områder, hvor vi dels oplevede størst udfordringer sidste sæson og nye fokusområder f.eks. at teste nye metoder, vi ikke har prøvet før – afstemt i forhold til vores tid og ressourcer.

For 2025 har vi udvalgt en række indsatsområder, der afspejler både de erfaringer vi har gjort os og de behov vi ser for tilpasning, bl.a.:

^
Følge den astronomiske kalender
^
Klimatilpasning af bede – herunder anvendelse af uld
^
Selvvanding / vandingsanlæg
^
Kratky-metoden
^
Forsøg med forskellige dyrkningsformer i drivhus
^
Forbedring af indeklima med fokus på at nedbringe fugt og øge luftcirkulation
^
Tiltag der kan forhindre fugle, katte m.v. i drivhus
^
Podning af tomater

Løbende opfølgning

I løbet af sæsonen besøger vi andre tomatdyrkere, suger inspiration til os og bliver klogere på andre måder at dyrke tomater på. Dyrkning af tomater, indeholder så mange forskellige og spændende facetter. Der er altid noget nyt at lære. 

Omkring 1 .august, laver vi en opfølgning, et strategimøde, hvor vi tager temperaturen på de ting vi har igang sat og arbejder med. Vi laver en del-evaluering og kigger frem mod den næste periode. Vores plan, hjælper os med at holde retning

Vi inspireres af andre, og håber du har lyst til at dele dine erfaringer

SE OGSÅ DISSE INDLÆG

Chili “familier”

Dykker man ned i litteraturen om chilidyrkning, eller læser om chilisorter på nettet eller andre steder, vil man kunne se at der ofte står "C. annum" - eller slet og ret "Annum" i parentes ved siden af navnet. Men hvad betyder egentlig alle de betegnelser kan kan læse...

Højde/sokkel – fundament

Fundament og sokkel til drivhuset er ofte et punkt, som vi vil anbefale at der bruges tid på at overveje. Når vi synes det et et punkt der virkelig kalder på grundige overvejelser skyldes det vores egne oplevelser og erfaringer. I vores ene drivhus har vi ikke sokkel...

Frøkonstante (OP) sorter

Frøkonstante (OP) sorter er selvbestøvende tomater, hvis frø kan gemmes og genbruges år efter år. De tilbyder variation, tilpasning og mangfoldighed, men kan være sårbare over for sygdomme.

Det kan du så og forspire i maj

Grøntsager og krydderurter du kan forspire eller så i majMaj er en fantastisk skøn forårsmåned, hvor haven summer af liv,og mulighederne for at så og forspire er nærmest uendelige. I denne skønne tid, hvor jorden er ved at være godt lun, er der en bred vifte at...
Vælg tomatsorter efter anvendelse

Vælg tomatsorter efter anvendelse

Når du dyrker tomater, kan det være en fordel at skelne til, hvad du skal bruge dem til. Nogen tomatsorter er mest velegnet til salat og skiver, og andre er formidable til at bruge til sauce og henkogning. Nogen sorter er mindre velegnet til at spise rå, men kommer...
Test af vækstmedier |Tomatdatabasen.dk

Test: Spagnumfri tomatdyrkning

Spaghnum og især plantesække og så- og priklejord hvor der anvendes sphagnum er ofte et område der er til diskussion, ikke mindst grundet den belastning udvinding siges at have på naturen. Spaghnum anvendes i stor grad i et væld af vækstmedier, og andre produkter,...

0 kommentarer

Indsend en kommentar