Nyhedsbrev juli

Velkommen til endnu et friskt nyhedsbrev fra os her fra Kongernes Nordsjælland

af | jul 8, 2023 | Nyhedsbrev

 Så blev det juli, og hvor har vi glædet os! 

Det kan du så i juli i vindueskarm og på friland |Tomatdb.dk

Juni har på alle måder være ekstrem travl, både på webshoppen og med tomatdyrkningen. 

Vi har haft super lækkert og flot junivejr, som vi virkelig har nydt. Men fra et tomatdyrkningsperspektiv, har det været langt fra optimalt. De mange mange dage med høje dagtemperaturer og fuld sol, og kølige nætter, og jord der var lang tid om at blive varmet om i rodzonedybde, og manglende nedbør, har udskudt tidspunktet for udplantning. Det betød at vi i ganske lang tid måtte bære alle planterne – både tomater, chilier, squash, græskar og meget andet, ud og ind hver eneste dag. Det er ganske kort tid siden at vi plantede de sidste planter ud på friland, og ca. tre ugers tid siden vi begyndte at udplante tomater i drivhuset. Vi håber og tror på, at vores sene udplantning, er det hele værd.

Mangold - bladbede - Peppermint

I den sidste tid, har varmen været afløst af den gråvejrsdag efter den anden, med blæst, regn og kølige dage, som heller ikke optimalt for os tomatdyrkere. Men efter uvejr  kommer sol, og det må man sige gælder for denne skønne weekend, og der er masser at se frem til og glæde sig over. Foruden pasning af tomatplanterne, og nyde de modne tomater der er begyndt at dukke op, nyder vi at også at ærterne og chilierne er begyndt at modne, og der er agurker og bønner på vej. I denne uge, har jeg forspiret en masse spændende grøntsager, tomater og chilier som skal indgå i et lille eksperiment. 

Der er masser skønne afgrøder der kan såes og forspires her i juli, blandt andet salat, kål, spinat, tatsoi, beder (bladbede, rødbede), gulerødder og basilikum. Selv skal jeg blandt andet have bladbede. Jeg er faldet pladask for den smukke “Peppermint” som udover at være en meget hurtigtvoksende sort, også udmærker sig ved at både blade og stængler kan spises, og på næsten alle stadier dvs. både små blade og de store blade.
Jeg har også besluttet mig at prøve at dyrke ‘Scarlet‘ – som er en rød grønkål. Jeg forestiller mig, at den vil være fantastisk til efterårssalaterne!

I de sidste mange uger har vi kunnet høste Rød havesyre, Tatsoi og Aspargeskål. Jeg er ret glad for bladgrønt, og i denne har jeg sået Tyrkisk spinat og Sennepskål. Rundt omkring hvor der er plads, kommer der radisser, også imellem dahlia og stauder udnyttes pladsen.  Foran vores hæk, har jeg også sået lidt grøntsager. Det kan være, at du også kan få øje på steder hos dig, hvor du kan udnytte jorden og få mulighed for at dyrke nogen af de mange skønne afgrøder du kan så her i juli.  Se hele oversigten her.

Nu hvor vi har taget hul på  juli måned, betyder det også at vores fokus er ændret fra at få planterne i god vækst før udplantning, holde øje med temperaturen osv. til at vi er særlig opmærksomme på planternes vækstforhold, med fokus på det omgivende miljø, da det ofte er her, at små forandringer kan gøre en stor forskel.

Kondens på ruderne i drivhuset  - øger risiko for udvikling af sygdom

Forandringer i vejret og temperaturforholdene, især i drivhuset, kan betyde dannelse af kondens og øget luftfugtighed – og øget risiko for udvikling af sygdom.
Iflg. data fra vores målestation, så har vi ca. halvdelen af døgnet, dvs. fra aftentid og frem til morgen, ganske betydelig øget luftfugtighed, der ofte rammer 100% især i regnvejr.
Det er der som sådan ikke noget usædvanligt i, for også udenfor er luftfugtigheden i samme periode, temmelig høj. (På DMI kan du se tallene for din by – her er data fra Græsted

Den høje fugtighed er på ingen måde optimalt, når man dyrker tomater i drivhus og der er al mulig grund til at tænke i løsninger til, hvordan luftfugtigheden kan sænkes.

Sår og skader på planten og frugterne kan skabe grobund for udvikling og spredning af sygdom

Et drivhus med stillestående luft, høj luftfugtighed, varme og tæt bladmasse, er en vældig uheldig kombination som hurtigt kan give sygdom i drivhuset, er vores erfaringer.
Sygdom som finder fodfæste i åbne sår, f.eks. ved beskæring af blade, og knibning af sideskud og skader efter f.eks. snegle, bænkebidere, og tomater som er syge eller skadet.

Vejrmæssigt er der ikke meget at gøre, det er, som det er.
På friland, hvor der er god luftgennemstrømning, oplever vi ikke de store problemer. Anderledes er det, de steder hvor tomatplanterne står beskyttet, dvs. udestue, drivhus, lukket altan mv., Her er det vigtigt at sørge for at nedsætte risikoen for sygdoms- og/eller skadedyr angreb.

Her hos os, arbejder vi målrettet med at monitorere vækstforholdene i vores drivhus, og eksperimentere med at holde den relative luftfugtighed mellem 60-80 % – og helst også under 90% om natten.
Du kan læse mere på bloggen,hvor du får du vores tip til hvordan du kan ændre rutiner, og hvilke tiltag du kan gøre, for at reducere fugt i drivhuset – se link længere nede.

Den voldsomme juli blæst og det medfølgende regnvejr, kan også give problemer for os, der dyrker på friland.
Her er det især vigtigt at have fokus på sikring af planterne, så de ikke vælter i deres potte eller hvor du har dem stående. Den voldsomme blæst kan ruske godt i planterne. Ved at  sørge for at planten er godt støttet, både med en solid snor og tomatclips, stammestøtte og klasestøtter, der kan sikre planten bevægelighed, og støtte, så kan du sikre, at de ikke knækker eller brækker, heller ikke når der er kastevinde.

Afdækning af jorden bidrager til at forebygge sygdom

Inspektion af og/eller afdækning af jorden, ved vi erfaringsmæssigt også kan gøre en stor forskel, både i potter og på jorden/drivhuset.
Det holder fugt i jorden, holder rent og bidrage til at holde blade og tomater fri for jordstænk, der plasker op ved vanding eller regnvejr.
Alt i alt tiltag der kan gøre en stor forskel, reducerer risikoen for sygdom og bane vejen for at du får en god høst af dine tomater, uden alt for store udfordringer undervejs.

Som sagt, har de sidste par dage har budt på heftigt regn og blæsevejr.
Det er en vejrsituation der ikke er ny for os. Faktisk oplever vi at det er et tilbagevendende fænomen hvert år.
Af samme årsag, er det et område vi har særlig fokus på, da vi dyrker størtedelen af vores tomatplanter på friland.

Ved at sikre at tomatplanterne er godt sikret, kan du forebygge væltede og skadet planter og tomater
Vores nye Root Pouch pottebed, står alle stabile og sikret mod vind og vejr
Inspicer planterne før du tager afsted, og fortæl evt. dine feriepassere, hvad de skal se efter, så de kan se evt. sygdomstegn i tide

I år har vi søgt at optimere dyrkning af tomater endnu mere, og de sidste dage har virkelig været en test af, om vi har grebet det rigtigt an.

De første dage, da det blæste og regnede ganske voldsomt, var jeg ganske bekymret for alle planterne. Det var med en vis nervøsitet at jeg imellem bygerne, listede ud for at besigtige haven. Mine bekymringer viste sig heldigvis ubegrundet. Det var en stor lettelse at kunne konstatere, at vores nye potte tomatbed og friland har klaret skærene med glans.

Der er mange måder at sikre dine frilands tomater på. Du kan som vi, bruge et lille hegn, bruge trådhegn og sætte omkring planterne, anvende bambuspinde. sætte planterne på en sådan måde, at de støtter hinanden, og endelig kan du også dyrke i store potter. I år dyrker vi i Root Pouch, lige fra 3,8l til 78l. Alle – hver og en, som står på friland, har ikke rykket sig en eneste centimer! Vi håber det fortsætter sådan! Skulle vi mod forventning, få nedbør i form af hagl, er det forholdsvis let at bære dem alle i læ, under halvtag.

Juli måned er for mange ferietid, og det er også det tidspunkt, hvor mange oplever forskellige problemer med vækst af tomatplanterne, misformning af tomater, griffelråd, skadedyr og meget andet.

Med andre ord, så er sygdomsforbyggelse og optimering af vækstforholdene, hovedtemaet for juli måned.
Skal du afsted på ferie, kan du med fordel og i god tid, forebygge og optimere, hvor det er meningsfuldt for dig, og måske også orientere den/dem du har til at se efter planter, hvad de skal se efter.

Herunder finder du link til udvalgte artikler på bloggen som vi synes er relevante netop nu.

Har du glæde af Tomatdatabasen.dk og vores artikler, håber vi du vil anbefale os til andre og måske skrive et par ord på Google anmeldelse.
Det gør en forskel og motiverer os til at fortsætte, når vi læser jeres fine ord. Vi gør os umange, og håber vi kan bidrage til at du får endnu mere succes med din tomatdyrkning. Tusinde tak for det!

Vi ønsker dig en skøn juli og sommerferie. Webshoppen har åbent døgnet rundt, og vi er på kontoret og sender dagligt pakker afsted, også hele juli måned.

Vi takker dig fordi du følger med i vores tomatdyrkningseventyr, og håber, at du vil nyde juli måned og alle dens tomater, chilier og andre lækkerier, lige så meget som os. Vi ses i næste nyhedsbrev!

Tak for at du læser med!

Lars & Tina

Håndtering af almindelige problemer med tomatdyrkning   🐛

At dyrke tomater kan være en berigende og givende oplevelse, men det er ikke uden udfordringer. Du kan støde på forskellige problemer, der kan påvirke planternes vækst og sundhed. Der er flere ting, der kan bidrage til at forebygge problemer og sygdom.

Her får du et par tip, som vi selv følger:

  • Inspicer planterne regelmæssigt – gerne dagligt. Check også underside af bladene
  • Fjern syge/revede tomater, og plantedele
  • Undgå at håndtere/berøre planterne når de er våde/fugtige, og hold generel en høj hygeine standard.
  • Smid ikke blade/grene på jorden, men bortskaf dem med det samme i plastikpose.
  • Sørg for at steriliser det værktøj du evt. bruger.
  • Bind op, og fjern sideskud
  • Sørg for god luftcirkulation – også mellem planterne
  • Ryk plantedele og tomater væk fra glasset

På bloggen kan du læse om nogle af de mest almindelige problemer, der kan opstå i tomatdyrkning, og give dig effektive løsninger til at håndtere dem.

Skadedyr

Skadedyr kan være svære at se med det blotte øje - brug derfor et mikroskop

Skadedyr som bladlus, trips, snegle, larver og hvide fluer kan angribe tomatplanter og forårsage skader på bladene og frugterne.
Disse skadedyr kan formere sig hurtigt og sprede sig til hele planten. Udfordringen er, at flere af dem kan være ganske svære at spotte, før de har spredt sig så meget, at der er store mængder af dem. Et mikroskop kan gøre det lettere at opdage og være en uvurderlig hjælp, især på tidligt stadie.

En effektiv måde at bekæmpe skadedyr på er dels ved at fjerne dem manuelt, f.eks. larver og snegle og dels ved hjælp af naturlig og biologisk bekæmpelse, både dem som findes i den omgivende natur og dem der kan købes i større mængder på nettet. Nyttedyr kan hjælpe med at holde bestanden af skadedyr nede på et acceptabelt niveau.

Læs mere her

Sygdomme og andre udfordringer

Bemærk forandringer på bladene, det kan være tegn på sygdom

Tomatplanter kan være modtagelige for en lang række forskellige sygdomme som f.eks. tomatbladplet og meldug. Disse sygdomme kan sprede sig hurtigt og forårsage væsentlige skader på planterne.
Forebyggelse er vigtig for at undgå sygdomme, Hvis sygdommen allerede er til stede, kan det være svært at bekæmpe. Effektiv problemløsning: Hvis du ser tegn på sygdomme som pletter på bladene eller hvid belægning, skal du fjerne og ødelægge syge planter eller dele af planterne for at forhindre spredning af sygdommen. Flere af sygdommene kan ikke bekæmpes når først de er der, men kun holdes nede. Derfor er forebyggelse første og vigtige skridt.

Læs mere om en af de store plager her

Her kan du læse om andre hyppige udfordringer

Næringsstofmangler

Misfarvede og/eller gule blade på planten kan være tegn på ubalance i næringsstofbalancen

Næringsmangler kan påvirke tomatplanternes vækst og produktion af sunde tomater. Mangel på vigtige næringsstoffer, kan føre til gulning af blade. Oplever du at planten får misfarvede blade, andre steder end i bunden af planten (som kan skyldes alderdom), kan det være tegn på ubalance i næringsstofbalancen,og resultere i dårlig vækst, mangelfuld blomsterdannelse og dårlig frugtsætning.

En god jordforberedelse før plantning, ompotning og anvendelse af gødning rig på de nødvendige næringsstoffer kan hjælpe med at forhindre næringsmangler.Hos Tomatdatabasen.dk har vi selv rigtig gode erfaringer med at bruge BIG, en danskproducet gødning, og gøder alle vores planter, også chilierne, efter gødningsskema som producenten har udarbejdet til Tomatdatabasen.dk

 

Vanding og overvanding

Vanding i drivhus - drypvanding

Forkert vanding er en af de mest almindelige fejl i tomatdyrkning. For lidt vanding kan føre til visne planter og dårlig frugtdannelse, mens overvanding kan forårsage blandet andet visnesyge. Sørg for, at jorden er fugtig, men ikke gennemblødt. Overvej også at anvende jordafdækning rundt om tomatplanterne for at hjælpe med at bevare jordfugtigheden. Dyrker du i potte, så undlad at lade potterne stå med vand i underpotten konstant.

Sådan vander vi i år

Friland
Efter planterne har etableret sig på friland, vander vi stort set ikke.
Vores RootPouch og Root Pouch tomatpottehace, vander vi efter behov, i forhold til vejret og lader planterne tørre let ud mellem vanding.
Vi er blevet spurgt, hvor meget vi vander vores store Root Pouch (56 l og 78 l). Fra udplantning til nu, har vi vandet ca. 1 gang om ugen.
I vores ampelsorter giver vi kun vand i vandbeholderen, og fylder den løbende op

Drivhus
I vores drivhus eksperimenterer vi løbende med forskellig vandingsformer. Vi har gode erfaringer med drypvandingsanlæg, og har i år planer om at udvide det og teste et nyt .Der er utrolig mange løsninger på markedet, men ingen der rigtig kan matche vores ønsker og behov, så måske det ender med at vi må finde på noget selv. Indtil da, vander vi efter, som vi skønner der er behov for

Udluftning og luftcirkulation i drivhuset

Optimering af vækstmiljøet er vigtigt når sygdom skal forebygges

Reducér risikoen for sygdom hos tomatplanterne

Herunder kan du læse om luftfugtighed, absolut luftfugtighed, relativ luftfugtighed, evapotraspiration, kondens, bladtemperatur, osmose.

  1. Høj relativ luftfugtighed i drivhuset
  2. Sygdomme der kan udvikle sig ved høj luftfugtighed
  3. Relativ luftfugtighed, evapotraspiration, kondens
  4. Tips til sænkning af luftfugtighed i drivhus
  5. Vores tiltag i 2022

Sideskud på tomatplanter med blomster – hvad gør man?

Sideskud der danner blomster - sådan kan du gribe det an

Man skal ikke undlade at gå i drivhuset og fjerne sideskud, i ret mange dage, før at der kan være vokset sideskud frem, overalt. Nogen sorter kan være mere tilbøjelig til at danne sideskud end andre. Sideskud er planten der begynder at udvikle nye stængler, typisk i bladhjørnerne på hovedstammen. Lader du sideskuddene blive siddene på planten, vil de danne både blomster og tomater- som igen kan danne sideskud.

Det er meget almindeligt at man for de tomatplanter der dyrkes i drivhuset, fjerner sideskuddene for at styre plantens vækst, undgå at drivhuset meget hurtigt vokser til og fremme et sundt vækstmiljø.

Det sker somme tider hos os, at nogle planter stikker af, og det er nødvendigt at fjerne nogle sideskud.
Vi foretrækker at trimme planterne, på det tidspunkt på dagen, når planterne er tørre og i en periode hvor der er udsigt til flere dage med høje temperaturer, vind og tørt vejr dag og nat, så planten får de bedste betingelser for at hele hurtigt op.

Når sideskuddene at blive er så store, at de er begyndt at danne blomster, kan det være problematisk at fjerne dem uden at efterlade et åbent sår, som kan danne åbning for skadedyr og sygdom.
Fordelen ved at lade sideskuddet blive er, at du kan få flere tomater, og du undgår at skære i planten.
Ulempen er, at drivhuset hurtigt kan blive for tæt og ufremkommeligt og endvidere blive en udfordring i forhold til at opretholde et sundt vækstmiljø i drivhuset.

Men du kan også lave en kombi.

Kombimetode går ud på, at lade sideskuddet blive siddende, men undgå at den vokser vildt og uhæmmet videre.  Det kan man gøre, ved at behandle sideskuddet som et topskud, dvs. fjerne vækstpunktet, og dermed forhindre at det vokser videre. Derved undgår vi at skære i planten, vi kan stadig styre plantes vækst – og vi får en ekstra klase tomater. Det er den metode, vi foretrækker og har gode erfaringer med at bruge

Tilbud i juli 

Opbinding af tomat og chiliplanter
Opbinding af tomat og chiliplanter

Også i denne måned, har vi et par gode tilbud til dig, som modtager nyhedsbrevet.

Opbindingskit
½ kg opbindingsclips og støtte (posen indeholder : tomatclips (brune og/eller sorte), tomatklasestøtter og tomatstammestøtter) samt 120 m kraftig jutesnor.
Pris: 399 kr.

Opbindingskit,  gødning og 1 stk gratis lille Root Pouch
½ kg opbindingsclips og støtte (posen indeholder : tomatclips (brune og/eller sorte), tomatklasestøtter og tomatstammestøtter), 125 m kraftig jutesnor samt 1 liter Gødning A og 1 liter Gødning B. Du får derudover 1 stk gratis Root Pouch.
Pris: 559 kr.

Tilbud gælder så længe lager haves.

 

Her er et flere tips til at optimere og forbedre vækstbetingelserne, og reducere problemer
  • Fjern planter i bunden af drivhuset som hindrer luftgennemstrømning
  • Kig efter mørke pletter på bladene, og andre tegn på sygdom
  • Hold jorden tør/afdækket
  • Monter jalousivindue
  • Fjern glas i toppen
  • Undgå at vande sent om aftenen
  • Undgå at ramme bladene når du vander
  • Hold vinduer og døre åbne, døgnet rundt
  • Vær opmærksom på hvornår og hvordan du beskærer og fjerner sideskud
  • Sørg for at planterne får dækket deres gødningsbehov
  • Tiltræk nyttedyr, sæt insektvenlige planter nær der hvor du dyrker tomatplanter

SE OGSÅ DISSE INDLÆG

Det kan du så i juli i vindueskarm og på friland |Tomatdb.dk

Juli nyhedsbrev 2024

Velkommen og velkommen tilbage  Velkommen til dig som læser med for første gang- og dig som er trofast læser. I vores  nyhedsbreve dykker vi ned i forskellige temaer og områder af tomatdyrkning, der har relevans for hobbydyrkere i Danmark, uanset om man dyrker en...
Nyhedsbrev uge 7 | Tomatdatabasen.dk

Nyhedsbrev – uge 7 – Fra Tomatdatabasen.dk

Nyheder på webshoppen & rabatkoder KUN i nyhedsbrevet Fødselsdagsfejringen fortsætter  Denne uge er det vinterferie for mange. Det er tiltrængt efter en meget våd og mørk januar. Vi er snart halvt igennem februar, og vintergækker, erantis, og påskeklokker er...

Nyhedsbrev april 2023

April: Den lunefulde måned April, sol og blå himmel.Det er en fantastisk flot og lun påske vi har haft, og kigger vi fremad, synes det gode vejr at fortsætte - det kan næsten ikke blive bedre. Vi håber du har haft en dejlig påske. Måske har du - som Lars og jeg,...

Nyhedsbrev februar 2023

Ny webshop - og gode tilbud, og rabatkoder fra os - til dig! Så er vi klar igen med lidt nyt fra Tomatdatabasen.dk  De sidste mange uger har været ganske travle. Men nu er vi parate til at løfte sløret for, hvad vi har puslet med. Det har været et stort ønske fra Lars...

Nyhedsbrev august 2023

🍅🌻 Velkommen tilbage til dig, der følger os trofast, og dig, der er ny læser! 🌟 For nogle uger siden spurgte vi, hvad I gerne vil læse om i vores næste nyhedsbrev, og der kom rigtig gode forslag og emner på banen. Jeres input er vigtigt for os, og vi er meget glade...

Nyhedsbrev – maj 2024

Kære med-tomatentusiast! Velkommen tilbage til dig som plejer at læse med - og dig, som er ny modtager af vores nyhedsbrev. Det betyder rigtig meget for os, at du har lyst til at læse med, og vi er så glade for den respons vi løbende modtager, både på mail, sms, FB og...

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Nyhed

Kom godt i gang med mikrogrønt