Fjernelse af tomatblomster

– en effektiv metode eller en myte?

Kan fjernelse af de første blomster gavne tomatplanten?

Dyrker du chiliplanter, har du måske prøvet at fjerne de første 7-9 chiliblomster for at stimulere planten til at producere flere blomster senere. Mange har gode erfaringer med denne metode, men gælder det også tomatplanter?

Jeg har bemærket, at flere – måske inspireret af svenske tomatdyrkere – er begyndt at fjerne de første blomster på deres tomatplanter, både før og vedudplantning. Ved lidt research online kan jeg se, at nogle mener, at fjernelse af de første blomster stimulerer planten til at danne flere blade, styrker roddannelse og giver bedre vækst.

Men er det virkelig sådan, det fungerer?

Rodnet, temperatur og vækstvilkår – hvad betyder mest?

 

Hvis tanken om at fjerne blomsterne bygger på en idé om, at planten i stedet vil bruge sin energi på roddannelse, kan det umiddelbart virke logisk. Men hverken vores erfaringer eller faglitteraturen peger på, at blomsterknoppernes tilstedeværelse har en afgørende betydning for rodudviklingen.

Forskningen viser tværtimod, at rodnettets vækst og udvikling primært styres af temperatur og ikke af, hvorvidt blomsterknopperne fjernes eller bevares. Derfor er det langt mere fordelagtigt at vente med udplantning, indtil vækstbetingelserne er optimale. På den måde får planten de bedste forudsætninger for at etablere et stærkt rodnet fra starten.

Men vil planten ikke naturligt udvikle supplerende rødder over tid, inden den bliver fyldt med tomater? Det er et relevant spørgsmål. Svaret skal findes i faglitteraturen om tomatrødder og temperaturpåvirkning.

Som vi forstår det, vil planten kun i begrænset omfang udvikle rødder, hvis temperaturen er for lav. Selvom planten kan vokse, sætte blomster og danne tomater, skyldes det primært dens genetiske regulering, sollys og næringstilførsel. Hvis temperaturen er under det niveau, hvor tomatplanten naturligt udvikler sine rødder, kan roddannelsen blive hæmmet. Ved meget lave temperaturer kan planten endda gå i vækststandsning, og det kan være vanskeligt at rette op på.

Konsekvensen er, at planten muligvis ikke har udviklet et tilstrækkeligt rodnet til at understøtte dens behov, når frugtsætningen for alvor begynder.

Vores holdning til fjernelse af tomatblomster

Ud fra vores erfaringer og nuværende viden mener vi, at fjernelse af tomatblomster for at stimulere vækst og roddannelse hverken er nyttigt eller meningsfuldt.

Derimod giver det langt mere mening at vente med at udplante tomatplanter, til vækstbetingelserne er optimale. På den måde sikrer man, at planten får de bedste forudsætninger for at kunne optage den næring, den har brug for, når behovet opstår, og i de rette mængder.

Kan der være situationer hvor det er meningsfuldt af fjerne blomsterne?

Hvis man har udplantet tidligt, kan blomsten begynde at blomstre endda også kraftigt, grundet temperatur og genetik. Men det er ikke udtryk for at planten har udviklet et tilstrækkeligt stort rodnet, så den rent faktisk kan understøtte og honorerer at bære tomater. Har man udplantet tidligt, og blomstrer ens tomater, så kan evt. kigge på rodudviklingen for at se om det er sparsomt og lille, eller stort og forgrenet og så beslutte sig derefter. 

Vi har selv oplevet hvordan en af vores planter stod stor og flot, med massere af tomater – og før de nåede at modne, bukkede planten under, da rodnettet slet ikke kunne trækker nok væske op gennem planten.

Vi har tidligere skrevet om temperaturens rolle i artiklen ‘Temperaturens betydning’,  og Betydning  af jord og lufttemperatur for tomatplanterne, hvor vi går i dybden med, hvordan de rette vækstforhold kan understøtte en sund rodudvikling.

SE OGSÅ DISSE INDLÆG

Root Pouch | Potte tomater | Potte have | Find Root Pouch på Tomatdatabasen.dk

Dyrkning af grøntsager i potter: Vores 2023 projekt

I år skal vi prøve noget vi ikke har gjort før, nemlig at dyrke grøntsager og krydderurter i Root Pouch. Vi har rigtig gode erfaringer med at dyrke både chilier, tomater og citrus-planter i Root Pouch, og nu er turen kommet til grøntsager. Hvorfor ikke i højbed tænker...

Heirloom-tomater

Heirloom-tomater er gamle frøkonstante sorter, bevaret gennem generationer. Kendt for intens smag, historie og resistens for sygdom opnået gennem mindst 50 år.

Tomatsorter der er velegnet til at dyrke på friland

Frilands tomater

Da vi startede med at dyrke tomater, var vi overbevist om, at tomater helst skulle dyrkes i drivhus. Idag har vi erfaret, at sådan er det slet ikke. Der er sorter, som simpelthen trives bedst i drivhus - men der er faktisk også en lang række skønne og smagfulde...
Tomatsorter til friland - høje

Høje – indeterminante tomatsorter

Hver eneste år dyrker vi et stort antal tomatsorter på friland. Vi har tidligere dyrket tomater i kapilærkasser, i plantesække eller højbede. Nu dyrker vi frilandstomater, enten direkte i jorden, på et lille stykke af vores have, som vi har indrettet specielt til...

Hvor mange timers lys skal tomatplanterne have

Lys er en afgørende faktor for tomatplantens udvikling og vækst. Det er en nødvendighed for fotosyntese og fungerer som plantens primære energikilde. Lysets betydning kan opdeles i to hovedområder: lysintensitet/kvalitet og længden af lysperioden. Denne artikel...
Tomatsorter med en kompleks og/eller mørk smag

Tomater med kompleks og/eller mørk smag

Klik her - eller på fotoet, for at få en oversigt over alle vores tomatsorter med en kompleks og/eller mørk smag. Kompleks smag, kan være smagsnuancer der byder på flere og samtidige smagsaromaer, f.eks.salt, røget, sød og mørk. Herunder kan du klikke på det ønskede...

0 kommentarer

Indsend en kommentar