Der er mange måder at dyrke tomater på, og ligeså mange positive og negative erfaringer med forskellige dyrkningsmetoder.

Fra vores synspunkt, så er den rette dyrkningsmetode, den metode som dels passer ind i din hverdag, som er mulig og ikke mindst er realistik at passe hele tomatsæsonen igennem.

I dette blogindlæg vil vi dele vores erfaringer med brug af kapilærkasser – også kaldet selvvandingskasser. I artiklen, vil begge begreber blive anvendt.

Indledningsvis vil vi kort fortælle hvad en kapillær/selvvandingskasse er, og fungerer – dernæst vil vi skitsere de fordele og ulemper der er, som vi oplever det.

Afslutningsvis vil vi fortælle hvorfor vi har foræret vores kapilærkasser væk og hvilken anden løsning vi har valgt, og hvorfor

Hvad er en kapillærkasse? Derfor kan det være et godt valg

Måske har du set de hvide flamingokasser i et drivhus eller på en terrasse og tænkt: “Hvordan fungerer de egentlig, og er det noget for mig?”

En kapillærkasse er en selvvandingskasse, som gør det muligt at dyrke planter i plantesæk på mange forskellige steder – fx på friland, i drivhus, på terrasse, i udestue, i en gårdhave eller på altan.

Den er især relevant de steder, hvor man ikke kan (eller ikke ønsker at) dyrke direkte i jorden, men gerne vil dyrke i plantesæk og have en løsning, der ofte betyder mindre fokus på den daglige vanding – særligt i varme perioder.

Kapillærkasser bruges især til tomater, men også til andre afgrøder som fx agurker og chili. Og som med alt andet i haven afhænger resultatet af både rammerne hos dig, dine dyrkningsmål, og hvordan systemet fungerer i praksis.

Hvordan er en kapillærkasse bygget op?

En klassisk kapillærkasse består typisk af:

1. En vandbeholder i bunden,
2. Et låg eller en hylde til plantesækken,
3. Store rør eller huller der skaber forbindelsen mellem vand og vækstmedie, og
4. Et vandingshul til opfyldning.

Afhængigt af hvilke afgrøder du dyrker, kan du bruge 1, 2 eller 3 af rørene. Ofte bruger man røret i midten, eller de yderste rør.

Tanken bag er enkel: Man lægger plantesækken ovenpå kassen og fører jord ned i hullerne/rørene. På den måde skaber man jordkontakt mellem plantesækken og vandet i bunden, så vand kan trækkes op nedefra.

Tre afgørende ting vi har lært

Vores erfaring er, at det især er tre ting der afgør, om kapillærkasser fungerer godt i praksis:

Jordkontakt: For at systemet kan fungere, skal der være god kontakt mellem jorden i plantesækken og vandet i kapillærkassen. Det er den forbindelse, der gør, at vand kan trækkes op nedefra. Hvis jordkontakten er dårlig, bliver selvvandingen mere ustabil – især tidligt på sæsonen, før rødderne er godt etableret.

Jordvolumen: Vi oplever, at en stor plantesæk giver en mere stabil dyrkning, fordi der er mere plads til rødderne og mere buffer for både vand og næring. Det gør planterne mindre følsomme over for udsving gennem sæsonen.

God gødningsstrategi: Her er vores erfaring, at det i kapillærkasser kan være let både at under- og overgøde. Særligt i varmt vejr, hvor planterne ændrer tempo hurtigt, og hvor vandoptaget kan gøre det sværere at ramme rigtigt. Derfor er det vigtigt at tænke gødning som en løbende og gennemtænkt del af dyrkningen.

Kapillærkasser kan fungere rigtig fint, men hos os er det især disse tre forhold, der afgør, om dyrkningen bliver stabil og velfungerende.

Fordele ved kapilærkasser

Ulemper ved kapilærkasser

Derfor udskiftede vi vores kapillærkasse med Root Pouches

Ulemperne ved at dyrke i kapilærkasser var afgørende for os.

Noget af det vigtigste for er, at vores tomatdyrkning passer til vores hverdag, livsstil og er så let, simpel og selvpassende som muligt, og samtidig vil vi sikre, at planterne trives bedst muligt, og både udbytte og smag er i top.

Derfor har skiftet fra kapillærkasser til Root Pouces været det helt rigtige valg. I dag dyrker vi primært direkte i jorden i et let forhøjet bed og i Root Pouches. Her er en kort sammenligning, set med vores øjne, på de forskellige dyrkningsformer.

Sammenligning: Kapillærkasse, direkte i jord og Root Pouch

Når vi taler om kapillærkasser, ender snakken ofte med at handle om én ting: “Hvad er bedst?”
For os giver det mest mening at stille et andet spørgsmål: Hvad passer bedst til vores rammer, og til den måde vi gerne vil dyrke på?

Her er vores erfaringer i korte træk. Det er ikke en facitliste, men en ærlig sammenligning af de tre dyrkningsformer, som vi selv har arbejdet mest med.

Uanset om du har gode eller mindre gode erfaringer med at dyrke i kapillærkasser, så håber vi, at du har lyst til at dele dem i kommentarfeltet.