Når tomaterne er udplantet og begynder at vokse, er sideskud noget af det, vi hurtigt bliver opmærksomme på, og særligt i forhold til plantetype og hvor tomatplanten dyrkes. Plantens vækstform, om det er en indeterminant, determinant, semi-determinant eller dwarf har også betydning.

Nogle tomatplanter sætter næsten ingen sideskud. Andre sætter sideskud i hvert eneste bladhjørne, og hvis man ikke følger lidt med, kan planten hurtigt udvikle sig til et virvar af blade, stængler og nye skud.

Den løbende pasning handler her om knibning, der i alt sin enkelthed går ud på at fjerne nye, spæde skud fra planten.
Det gør vi for at begrænse plantens vækst, men kun på de planter der ikke naturligt har en begrænset vækst. Men det er ikke alle planter man med fordel kan fjerne sideskud på, og måden det gøres på og hvornår spiller også en rolle- særligt i forhold til udvikling af sygdom.

I denne artikel samler vi vores erfaringer med sideskud, knibning, sortstyper, luftcirkulation, store sideskud, reservestammer og sideskud som stiklinger, og vil svar på nogle af de mange spørgsmål vi ofte får, såsom:

• Skal sideskud fjernes?
• Gælder det alle tomatsorter?
• Hvornår skal de fjernes?
• Hvad gør man, hvis sideskuddene er blevet store?
• Kan man bruge sideskud til nye planter?
• Og kan et sideskud redde en plante, hvor hovedstammen er knækket?

Hvis begreberne “indeterminant”, “determinant”, og “semi-determinant” er nye for dig, så fortvivl ikke. Se vores tidligere indlæg om de forskellige sortstyper, for en uddybning af væksttyperne, og hvilke der kan/skal og ikke skal knibes.

Hvad er sideskud, hvilke planter sidder de på – og hvor?

Tomatplanter har det med at sætte sideskud i hvert eneste bladhjørne – dvs. hver gang der på stammen af tomatplanten sidder nogle blade, vil der mellem stammen og bladene, efter et stykke tid, dannes et sideskud.

Hvis sideskuddet får lov til at vokse, vil det opføre sig ligesom hovedstammen, og vil selv også danne nye sideskud. De nye sideskud vil igen opføre sig som en ny stamme, og det hele gentager sig igen og igen og igen.

Det er derfor en tomatplante hurtigt kan blive meget tæt, hvis den får lov at passe sig selv.

Det er ikke nødvendigvis et problem, det afhænger af en lang række forhold, som vi nok skal komme nærmere ind på.  Men når det oftes afbefales at fjerne sideskud, så er det fordi de kan give udfordringer, især i drivhuse, hvor pladsen er begrænset, og hvor tæt bladmase kan gøre det sværere at få luft omkring planterne.

Skal sideskud fjernes på alle tomatplanter?

Nej.

Det kommer først og fremmest an på, hvilken type tomatplante der er tale om, hvor den dyrkes, og hvad man ønsker med planten.

Hos os handler knibning ikke om, at en tomatplante skal se “rigtig” ud. Det handler om at passe planten på en måde, der giver mening i forhold til sorten, pladsen, luftcirkulationen og den daglige pasning.

Det er især de indeterminante sorter, vi kniber løbende – dog afhængigt af hvordan planten udvikler sig, om der er behov for det og om det er en dwaf indeterminant type eller ej.

Indeterminante sorter

Det er typisk kun de tomatplanter som har en indeterminant vækstform,  det strengt taget er nødvendigt at knibe.

De indeterminante planter kan som regel fortsætte med at vokse, indtil sygdom eller frost tager livet af dem.

Hvis ikke sideskuddene fjernes, kan planten meget hurtigt udvikle sig til at være et totalt virvar af blade og stammer, der kan få betydning for mængden af lys til andre planter.

Derudover kan det forhindre en god luftcirkulation, og dermed vil have høj risiko for at blive angrebet af gråskimmel.

Når det er sagt, kan der være enorm stor forskel på hvordan en en sort udvikler sig- to tomatplanter med samme indeterminante vækstform, kan have forskellige behov f.eks. kan den ene udvikle sig og blive slank og fin i udtrykket og ikke danne særlige mange sideskud – andre er ekstremt livskraftige, udvikler sideskud alle vegne og har store fylde blade. Om fjernelse af sideskud er nødvendigt, afhænger af den enkelte sort og plante.

Hvorfor fjerne sideskud – fordele ved at fjerne sideskud

Der kan være flere grunde til at fjerne sideskud. Når sideskud fjernes tidligt og hensigtsmæssigt, bliver indgrebet mindre for planten. Det lille sår heler som regel hurtigt op, især hvis vejret er tørt og varmt, og luftfugtigheden ikke er for høj.

Forbedret luftcirkulation mellem tomatplanterne.
Øget luftcirkulation betyder at fugt og kondens på blandt andet blade, bedre kan tørre. Fugtig stillestående luft, fugt/våde blade giver gode vækstbetingelser for svampe og sygdom der vældig hurtigt kan sprede sig til alle planterne i drivhuset.

Den daglige pasning bliver nemmere.
Derudover bliver det nemmere at spotte sideskud, eventuelle skadedyr og ikke mindst bliver det nemmere at få øje på de modne tomater og plukke dem.

Overblik over nogen af fordelene ved at fjerne sideskud

F.eks.

• bedre luftcirkulation
• mere overblik i planten
• lettere daglig pasning
• bedre adgang til at vande, binde op og høste
• lettere at opdage skadedyr, sygdom og modne tomater
• mindre tæt bladmase i drivhuset

Betydning for mængde og størrelse af tomaterne

Hvilken betydning har knibning/ikke knibning af sideskud for mængden eller størrelsen af tomater?

Det synes der ikke at være et entydigt svar på.

Ifølge Craig LeHoullier vil sideskud øge antallet af både blomster og frugter og øge høsten, og vil ikke have en negativ effekt på planten, da planten vil fortsætte med at producere så længe forholdene tillader det. De indeterminante sorter har ingen begrænset vækst og sideskud vil ikke tappe energi fra planten. Fjernelse af sideskud kan være en fordel af mange andre grunde – som primært har at gøre med at opretholde et sundt klima i drivhuset og lette den daglige pasning.

J Benton Jones Jr. mener derimod at sideskud vil suge energi fra hovedplanten, bruge energien til at udvikle sideskud, blomster og danne tomater, og vil – hvis de ikke fjernes, reducere mængden af tomater.

Der er en del forskningsartikler der omhandler emnet, og der er flere modstridende fund. Krishnaprabu har fundet, at tomatplanter der dyrkes med en enkelt stamme giver større tomater, end tomatplanter med to stammer – dog er den samlede høst en smule større, målt i antal kg, for planter dyrket med to hovedstammer. Det synes at være sammenfaldende med de resultater som Mehraj et al, er kommet frem til. Men der er også forskningsresultater der peger i en anden retning. Kumar et al har i et nyere review skitseret en del af dem. I anden litteratur peges på, at hvis ikke plantens sideskud fjernes, kan det få betydning for modningshastighed og mindre frugter.

Set med vores hobbydyrker briller, er det primært hensynet til indeklimaet og planternes sundhed, der vægter højest hos os i forhold til knibning af sideskud. I vores drivhus har det indtil 2024, været vores mål, kun at have to hovedstammer på vores tomatplanter, og fjerne alle andre små sideskud. I 2024 har vi reduceret plantetætheden betragteligt og eksperimenterer med at have flere hovedstammer. På friland, hvor forholdene er anderledes og luftcirkulationen øget, vil vi fortsætte med at lade planterne vokse og sætte sideskud, hvor det er muligt og formålstjenligt.

Fjernelse af små sideskud – hvorår på dagen og hvilken størrelse skal det være?

På de indeterminante sorter fjerner vi hvert nyt sideskud der vokser frem på planten.

Vi fjerner helst sideskud, mens de er små. Jo tidligere de fjernes, desto mindre sår efterlader de på planten.
Det kræver til gengæld, at man holder lidt øje med planterne. I perioder med god vækst kan sideskud vokse hurtigt.

Når sideskuddet er lille, kniber vi det af mellem neglene helt nede ved bladhjørnet.

Vi forsøger at gøre det rent og uden at rive i planten.

Vi fjerner som regel sideskud, når vejret er tørt og lunt, gerne i løbet af formiddagen eller tidligt på eftermiddagen. Det giver planten bedre mulighed for at tørre og hele op.

Vi undgår så vidt muligt at fjerne mange sideskud i fugtigt, køligt vejr, især i et drivhus med høj luftfugtighed.

Fjernelse af sideskud der er blevet store

Store sideskud er en anden sag.

Tidligere år har vi, hvis sideskuddet er blevet lidt stort, knækket det af, ved først ved at bukke det helt over til den ene side, og derefter bukke det til den anden side. Hvis det blev meget stort, skar vi det af med en ren kniv, for at få et helt rent snit, som planten selv kunne hele op.

Vores erfaring er, at metoden ikke er helt risikofri, da fjernelse af store sideskud kan give for store åbne sår på tomatplanten. Det samme kan brug af værktøj, hvis det ikke desinficeres korrekt mellem hver plante – ligesom sygdom kan flyttes mellem planterne ved berøring.

Sår på planten kan give grobund for gråskimmel, især hvis planten dyrkes i et fugtigt drivhus med mangelfuld udluftning. Derudover er det vores erfaring, at metoden med at ‘brække’ sideskud, er risikofyldt, hvis man ikke formår at lave et “rent” bræk, dvs. at der hverken sidder en lille stump tilbage og ej heller kommer til at beskadige stammen.

Nu skærer vi kun, hvis vi ikke har anden mulighed, for netop at sikre os, at snittet bliver rent og ikke bliver en invitation for svampesygdomme.

Er der ”pludselig” kommet store sideskud, som vi vurderer er bedst at fjerne, så bruger vi en skarp kniv/havesaks, der desinficeres mellem hver plante, for at sikre at vi ikke kommer til at overføre noget fra den ene plante til den anden, og i et åbent sår – der efterfølgende måske kan udvikle sig til svamp eller bakterieangreb. Generelt set, så fjerner vi IKKE store sideskud – men ser – og behandler dem som topskud.

Se sideskud som topskud – vores fortrukne metode

Vores fortrukne metode er at lade de sideskud som er blevet for store, vokse lidt og så behandle det som et topskud. Dvs. at vi kniber toppen væk, hvilket vil standse væksten.

Derved undgår vi at skære i planten, og efterlade sår som så kan blive indgang for bakterier, svamp, skadedyr og sygdom.

Med andre ord, så forsøger vi at fjerne sideskud der er meget små, og som efterlader ingen eller kun et minimalt sår på planten, som den sagtens kan hele hurtigt op.

Vi fjerner som regel sideskud dagligt, men er det et lidt større sideskud (som stadig er kort) venter vi til der er udsigt til et par tørre, varme og solrige dage, så luftfugtigheden er lav i drivhuset.

Det er vores erfaring, at sygdomsrisikoen sænkes og såret på planten heles hurtigere op.

Genbrug sideskud, og få nye tomatplanter

Større sideskud kan også bruges til at lave nye tomatplanter.

Det er en af de ting, der gør tomatplanter ret taknemmelige at arbejde med. Et sideskud kan danne rødder og blive til en ny plante, der genetisk er en kopi af planten, det kommer fra.

Det kan være en hurtig måde at få flere planter af en sort, man gerne vil have mere af.

Det kan også være en måde at erstatte en plante, der er gået til, eller lave en ekstra plante senere på sæsonen.

Vi har bedst erfaring med sideskud på cirka 5-10 cm. De skal have lidt længde, så der er stængel nok til at danne rødder, men de må helst ikke være så store, at de hurtigt tørrer ud eller kollapser.

På den måde kan vi hurtigt få nye planter af samme tomatsort, og langt hurtigere, end ved at så nye frø. En anden sidegevinst er, at skuddet synes at være hurtigere til at sætte blomst og give tomater.

Når sideskuddet er taget af, skal det hurtigt i vand, fugtig jord eller et andet egnet medie.

At sideskuddene opfører sig som en ny hovedstamme har været nyttig viden for os, i de situationer hvor vi har været så uheldige at være kommet til at skade, eller knække plantens “rigtige” stamme. I de tilfælde har vi blot ladet et sideskud vokse, og vupti – så er planten reddet, da den har fået en ny stamme.

Sideskud som reservestamme

Nogle gange, hvis der er plads i drivhuset, og planten ellers er sund og rask, lader jeg et enkelt eller to sideskud være, og lader det vokse ud. Derved vil planten få to eller tre stammer, give et lidt højere udbytte, og jeg vil have en reservestamme, hvis der skulle ske den oprindelige hovedstamme noget.

Sideskud – roddannelse i vand

Det er nemt at få et sideskud til at sætte rødder – det kan gøres let, ved at sætte et sideskud i vand.

Fordelen er, at man kan følge med i roddannelsen. Man kan se, hvornår rødderne begynder at komme, og hvornår sideskuddet er klar til at blive plantet.

Når vi sætter sideskud i vand, sørger vi for:

• at kun stænglen står i vand
• at blade ikke står nede i vandet
• at vandet skiftes jævnligt
• at glasset står lyst, men ikke for varmt
• at sideskuddet ikke står i direkte bagende sol

Små sideskud kan lettere rådne eller tørre ud, hvis de ikke har nok stængel under vand. Derfor bruger vi helst sideskud med en god længde.

Sideskud – roddannelse i jord

Man kan også sætte sideskud direkte i fugtig jord.

Her er det vigtigt, at jorden holdes fugtig, men ikke våd. Hvis jorden bliver for våd, kan stiklingen rådne. Hvis den tørrer ud, kan stiklingen visne, før den når at danne rødder.

Når sideskuddet står i jord, kan man ikke se roddannelsen på samme måde som i vand. I stedet holder vi øje med, om planten holder sig frisk, om den begynder at sætte nye blade, og om den kommer i vækst.

Sideskud – roddannelse i Grodan

Vi har også haft gode erfaringer med at sætte sideskud i stenuld.

Stenuld kan holde sideskuddet fugtigt omkring stænglen og give rødderne gode betingelser for at udvikle sig. Hos os har det været en metode, der har fungeret godt, især i perioder hvor vi har haft mange ting at holde øje med.

Når vi bruger stenuld, sørger vi for, at materialet er gennemvandet, og at et godt stykke af stænglen er omgivet af materialet. Derefter stiller vi sideskuddet lyst og køligt, men uden direkte sol, indtil det har dannet rødder nok til at blive plantet om.

Efter ompotning beskytter vi planten mod for høj varme og direkte sol de første dage. Derefter tilvænner vi den gradvist mere lys.

Hvor skal planter lavet af sideskud dyrkes?

Når man laver en ny tomatplante af et sideskud, er det også værd at tænke over, hvor planten senere skal dyrkes.

En plante, der er sået fra frø, udvikler sit rodnet fra starten. En plante lavet af et sideskud danner derimod nye rødder fra stænglen.

Det betyder ikke, at en plante lavet af et sideskud er dårlig. Den kan sagtens blive stærk og give tomater.

Men vores erfaring er, at den type planter har særlig glæde af en mere stabil vandforsyning. De har ikke nødvendigvis samme mulighed for at søge dybt efter vand som en plante, der har udviklet sit rodnet fra frø og er vokset på stedet gennem længere tid.

Derfor tænker vi over, hvor vi placerer planter lavet af sideskud.

De kan være oplagte i potter, kapillærkasser, plantesække eller andre steder, hvor vi lettere kan holde øje med vandingen. På friland kan de også bruges, men dér skal man være mere opmærksom på, om de får vand nok, især i tørre perioder.

Sideskud kan give hurtigere blomster

En af fordelene ved at bruge sideskud som nye planter er, at de ofte er længere fremme i udviklingen end en ny plante fra frø.

Et sideskud kommer fra en plante, der allerede er i vækst. Derfor kan den nye plante nogle gange hurtigt sætte blomster og senere tomater.

Det kan være en lille genvej, hvis man gerne vil have flere planter senere på sæsonen, eller hvis man har mistet en plante og gerne vil nå at få en ny i gang.

Det er dog stadig vigtigt at give den nye plante ro til at danne et godt rodnet, før den udsættes for for meget varme, sol eller tørke.

Determinante sorter

Determinante sorter skal ikke knibes.

Determinante sorter skal som udgangspunkt ikke knibes.

De har en naturligt begrænset vækst. De vokser til en vis størrelse, sætter blomster og frugter og stopper derefter væksten mere naturligt.

Hvis man fjerner sideskud på determinante sorter, risikerer man at fjerne noget af det, planten ellers skulle bruge til at danne blomster og tomater.

Derfor kniber vi som udgangspunkt ikke determinante sorter.

Semideterminante sorter

Da semideterminante kan arte sig meget forskelligt, vil knibning af sideskud afhænge af erfaringer med sorten. Nogle sorter kan blive meget tætte, og det kan, især hvis de dyrkes i drivhus, giver udfordringer med stillestående luft inde blandt plantens stængler og blade.

Vi anbefaler, at hvis man IKKE har erfaringer med sorten fra tidligere år, knibes de som udgangspunkt ikke. Hvis planten udvikler sig, og bliver meget stor, med mange stammer der fortsætter med at vokse, tynder jeg ud i de stammer der endnu ikke er begyndt at udvikle tomater.

Jeg fjerner så meget, at der skabes tilstrækkelig luftcirkulation omkring blade og stængler.

Indeterminante dwarf sorter

Der er kommet et væld af dwarf/dværg sorter, hvor mange af dem, især fra Tomato Dwarf Project, er indeterminante.

Dwarfsorterne af de indeterminante typer, bliver ikke så store som de normale sorter, men er lige så dygtige til at sætte sideskud. Og selv om de er mere kompakte, vil de indeterminante dværge blive ved med at vokse indtil de må bukke under for frosten til efteråret.

Her har vi to forskellige fremgangsmåder, afhængigt af, hvor de dyrkes.

Dyrkes de i drivhuset, fjernes de sideskud, som er nødvendige for at sikre luftcirkulation og hensigtsmæssigt vækst.

Dyrkes de på friland, knibes de ikke og de får lov at vokse som de har lyst til

Artiklen er opdateret 8.6.2026

Kilder

Craigh LeHoullier, 2015: Epic Tomatoes
J. Benton Jones, Jr. 2008, Second edi.: Tomato Plant Culture; In the Field, Greenhouse and Home Garden,
Dominique Blancard, 2012, Second edi.:Tomato Diseases: Identification, Biology and Control
Krishnaprabu, S, Impact Of Growth Regulation Through Spacing and pryning on yeld and quality of tomato hybrids, Plant Archives Vol. 20, Supplement 1, 2020 pp. 2040-2044
Kuldeep Kumar et al, 2019: Progress in Pruning to
Vegetable Crops: A Review, International Journal of Advances in Agricultural Science and Technology,
Vol.6 Issue.2, February- 2019, pg. 19-32
H Mehraj., et al. , 2018, “Shoot Pruning on Fruit and Seed Production of Two Winter Tomato Varieties”. EC Nutrition 13.5 (2018): 265-271.