I Danmark, hvor vi har en forholdsvis kort tomatsæson og ustadig vejr, vælger mange at dyrke tomater i drivhus. Her står de godt beskyttet for storme, skybrud og køligt vejr. Sædvanligvis vil vi gerne have at drivhuset er varmt til vores tomatplanter, og derfor er det oplagt at holde både døre og vinduer lukkede.

Det er sådan vi har tænkt, og gjort i mange år, og det giver også mening. Ofte, i hvert fald.

Med tiden har vi lært at varme er kun godt, så længe den holdes i det rette niveau og på de rigtige tidspunkter. Og det er vores erfaring, at det kan være ganske svært, at gøre netop det, dag og nat – og igennem hele sæsonen.

Temperaturen er ikke den samme overalt i drivhuset

Her i 2026 har vi allerede oplevet flere perioder med usædvanlig varme og solrige dage. Både i foråret, i juni og igen her i juli har vi oplevet meget høje temperaturer og perioder med hedebølge.

I forsommeren, inden tomatplanterne er plantet ud i drivhuset, betyder de høje temperaturer som regel mindre. Her kan varmen gøre god gavn ved blandt andet at hjælpe med at varme jorden op.  Når planterne først er plantet ud, kan de højre temperaturer give en række udfordringer. Her er hvorfor:

I et drivhus er temperaturen nemlig ikke det samme overalt. Den kan være forskellig alt efter hvor den måles.

Der kan også være forskel på solsiden og skyggesiden, i områder hvor der er tæt bladmasse, nær vinduerne og døren og inden i midten af drivhuset, hvor luften måske står mere stille.

Når temperaturen i drivhuset bliver højere, end tomaterne trives bedst ved, kan det påvirke både planten og tomaterne.

Hvilken betydning det har – og hvorfor, ser vi nærmere på i denne artikel.

Planterne kan visne eller komme i vandstress, og blade og tomater, der er udsat for stærk sol, kan få svidningsskader. De høje temperaturer kan også påvirke blomstring, bestøvningen og frugtsætningen negativt.

Når dagstemperaturen overstiger ca. 33 grader, kan bestøvningen blive påvirket. Nogle blomster bliver slet ikke bestøvet, mens andre kan blive fejlbestøvet, hvilket kan påvirke tomatens normale udvikling og udseende.  Desuden kan de tomater der sidder på planterne, kan blive misfarvede, med en unormal eller uens farveudvikling, ved længere perioder med høje temperaturer.Det kan du læse mere om i vores artikel om tomaternes modning.

Ifølge Linn, kan høje temperaturer og varmt vejr, fremme udviklingen af blandt andet Fusarium. Høje sommertemperaturer kan simpelthen sætte turbo på sygdomsudviklingen, hos planer der allerede er smittet.

Det er sjældent varmen alene, der er hele problemet. Ofte er det kombination af flere faktorer, der gør forskellen.

Varme og fugtighed er ganske fordelagtig for udvikling af svampe og bakterier, hvilket i den grad understreger vigtigheden af focus på klimaet i drivhuset.

Når varme og fugt følges ad

I Danmark, hvor sol og regn, kan afløse hinanden og hvor skybrud kan opstå pludseligt, så kan det lune drivhus pludselig forvandle sig til et vækstmiljø, som i stedet for at give planterne ekstra gode forhold, hurtigt kan presse dem – f.eks. hvis luften bliver varm, tung, fugtig og stillestående. Fugten udenfor påvirker også klimaet inde i drivhuset, ligesom f.eks. overbrusning af planter kan.

Når høj varme møder høj luftfugtighed og dårlig luftbevægelse, kan der opstå små fugtige lommer i drivhuset. Det kan være inde i tæt bladmasse, nede mellem planterne, omkring blomsterne eller i områder, hvor luften ikke bliver skiftet ordentligt ud. De er netop i disse områder, at blade og blomster kan forblive fugtige i længere tid, selvom resten af drivhuset virker tørt.

Flere af de kilder vi har gennemgået, peger på, at høj relativ luftfugtighed i bladmassen kan fremme svampesygdomme, og at bedre ventilation, mere luftbevægelse og større afstand mellem planterne kan reducere risikoen. Derudover kan temperaturen, både for høj og lav, påvirke bestøvning af tomatblomsterne og dermed få betydning for tomathøsten.

Derfor handler udluftning ikke kun om at sænke temperaturen. Den handler også om at få fugtig luft væk fra planterne.

Sådan dyrker vi i vores drivhus

Hos os dyrker vi tomaterne direkte i jorden. Det giver planterne god plads til rødderne, men det betyder også, at vi skal være opmærksomme på, hvordan vanding, jordoverflade og luftfugtighed spiller sammen.

Vi bruger ukrudtsdug og et vandingsanlæg, hvor hver plante får vand gennem to til fire fine slanger. Formålet er at lede vandet ned dér, hvor rødderne arbejder, i stedet for at gøre hele jordoverfladen fugtig.

De seneste år har vi også eksperimenteret med at føre drypslanger ned i afkårne vandslanger vi har sat ned i jorden, i forskellige dybder. Vores håb er at holde en mre stabil fugtighed i flere jordlag, mens overfladen bliver mere tør.

Vi har desuden testet afdækning med uld for at undersøge, om det kan bidrage til et bedre fugtmiljø i drivhuset.

For os hænger det hele sammen: Jordoverflade, vanding, luftfugtighed, varme og luftbevægelse. Det er også derfor, vi ikke ser temperaturen som et isoleret tal.

Vores vigtigste temperaturpejlemærker

Vi bruger temperaturer som pejlemærker, ikke som facit. Det er vigtigt for os. Et tal kan forklare noget, men det kan ikke alene fortælle, hvordan planten har det.

I vores tomatdyrkning forsøger vi at ramme en lufttemperatur på  21-24 °C om dagen i luften. Her oplever vi ofte, at planterne har god spændstighed, blomsterne holder sig pænt, og bestøvningen fungerer bedre, forudsat at vand, luft og plantetæthed også er i orden.

Faglige kilder angiver lidt forskellige temperaturintervaller, alt efter om der tales om dagtemperatur, nattemperatur eller temperatur omkring planten. For drivhustomater anbefaler flere af de faglige kilder  en dagtemperatur på ca. 21-24 °C, og en minimum nattemperatur på ca. 17-18 °C.

Det betyder ikke, at alt går galt, hvis drivhuset kortvarigt kommer højere op. Men det betyder, at vi skifter fra bare at nyde varmen til at holde mere aktivt øje.

Det vi ser på planten

Når drivhuset bliver for varmt, kan det ofte ses på planterne, men ikke nødvendigvis med det samme, når problemet opstår.

Vi holder især øje med blade, der hænger midt på dagen, planter der virker slappe selvom de er blevet vandet eller jorden er fugtig, svedne eller brændte blade, blomster der falder af, manglende frugtsætning og en tung, fugtig luft omkring planterne.

Hvad kan du selv gøre i varme perioder?

For os, er det vigtigste, at vi ikke ser os blinde på én bestemt temperatur, eller et bestemt område i drivhuset. For os handler det om at være opmærksom på de områder, hvor det allerede er, eller kan blive problematisk.

I praksis handler det især om at få luft ind, fugt ud og holde øje med, om planterne retter sig, når temperaturen falder.

FAQ

Kilder og faglig baggrund

Artiklen bygger på vores egne erfaringer med tomatdyrkning i drivhus samt faglige oplysninger fra dyrkningsvejledninger, universitetsbaserede kilder og fagbøger:

Oregon State University – Tomato, Greenhouse – temperaturkrav for drivhustomater, dag- og nattemperaturer samt risiko for svigtende frugtsætning ved høj varme.

University of Arizona Cooperative Extension – Tomato Challenges – blomster uden frugt, frugtsætning, temperatur, pollen, fugtighed, sollys og bestøvere.

UC Agriculture and Natural Resources – Abiotic Problems of Tomato – blomsterfald, høje dag- og nattemperaturer og pollenlevedygtighed.

University of Missouri Extension – Hot Weather Tomato Problems – høj varme, dårlig blomstring, reduceret frugtsætning og temperaturens betydning for pollen og befrugtning.

eOrganic – Managing Diseases of Organic Tomatoes in Greenhouses and High Tunnels – høj relativ luftfugtighed i bladmassen, ventilation, planteafstand og sygdomsforebyggelse.

University of Minnesota Extension – Gray Mold of Tomatoes – gråskimmel, høj luftfugtighed og bladfugt i drivhus- og tunnelproduktion.

University of Minnesota Extension – Tomato Leaf Mold – tomatbladskimmel, høj relativ luftfugtighed, drivhus/tunnel og luftcirkulation.

NC State Extension – Fusarium Wilt of Tomato – Fusarium, varme jordtemperaturer og høj luftfugtighed.

Benton Jones, Tomato Plant Culture – faglig baggrund for temperaturguidelines i tomatdyrkning.

Snyder, Greenhouse Handbook – generel faglig baggrund om drivhusdyrkning.

Dominique Blancard, Tomato Diseases – faglig baggrund om tomatsygdomme.

Linn, M.B., Tomato Diseases & Insects Pests: Identification & Control – faglig baggrund om sygdomme og skadedyr i tomat.