Nyhedsbrev: Succes med tomatdyrkning på friland

Uge 18 - 2026

af | maj 3, 2026 | Nyhedsbrev

🍅 Kære med-tomatentusiast 🍅

Først og fremmest vil vi gerne sige varmt velkommen til alle jer, der er kommet til den seneste tid.

Det gør os oprigtigt glade, at så mange har fået lyst til at følge med i vores nyhedsbreve, opslag og arbejde på Tomatdatabasen. Og til jer, der har læst med længe: Tusinde tak, fordi I bliver ved med at følge med, dele jeres erfaringer og bakke op om det, vi laver.

Maj er begyndt forrygende flot. Blå himmel, høje temperaturer og årets første sommerdag har givet en næsten sommerlig stemning i haven. Den slags vejr gør noget ved havelysten. Det er svært ikke at få lyst til at plante ud, særligt når planterne står og ser ud, som om de også er klar.

I sidste uge skrev vi om tålmodigheden i tiden frem mod udplantning. Den tålmodighed har vi stadig brug for her hos os, selvom vejret lige nu gør sit bedste for at lokke.

For os begynder frilandssæsonen længe før selve udplantningen. Den begynder med de overvejelser, vi gør os om det sted, tomaterne skal vokse hele sæsonen.

De senere år har vi måttet gentænke meget af vores frilandsdyrkning. Klimaændringerne mærker vi også i haven, og selvom vi ikke kan styre vejret, kan vi arbejde mere bevidst med de betingelser, tomatplanterne får fra start.

I dette nyhedsbrev bliver vi derfor ved voksestedet: Jorden, vandet, vinden, rødderne, placering af bed, type af frilandsbed, opbindingen og de valg, vi selv er blevet mere opmærksomme på, når vi forbereder tomater til friland.

Du får også ugens dyrkning, ugens tip, ugens fokus og næste uges tilbud i webshoppen.

Du er også velkommen til at tage et kig på de emner vi har behandlet i tidligere nyhedsbreve:

Rigtig god læselyst.

De varmeste hilsner,
Tina & Lars
Tomatdatabasen.dk

Overblik over nyhedsbrevets indhold

    Ugens dyrkning

    Farver, former og bedre udnyttelse af pladsen

    002115_Hula Hop_Rødbede Buzzy

    Efter de lune dage vi har haft, begynder jorden så småt at blive godt lun.

    Det betyder, at maj åbner for flere muligheder direkte på friland. Der er stadig sorter, der trives bedst med en lun forspiringsplads lidt endnu, men der er også meget, der nu kan sås direkte i bede, krukker, højbede, Root Pouches og plantesække.

    Når vi sår i køkkenhaven, tænker vi gerne i kombinationer.

    Nogle afgrøder udvikler sig nede i jorden, andre fylder mere over jorden. Nogle bliver stående længe, mens andre kan sås på de små ledige steder, hvor der er plads. På den måde kan man få mere ud af sit bed uden nødvendigvis at gøre det mere besværligt.

    Sicilia Violetto Blomkål - Franchi

    Det er også et af de greb, vi selv er blevet mere opmærksomme på gennem årene: at sorterne ikke bare skal passe til årstiden, men også til hinanden, til pladsen og til det udtryk, vi gerne vil have i haven.

    Der er mange gode fif at hente i havebøger, blandt andet hos Huw Richards, hvor netop planlægning, samdyrkning, pladsudnyttelse og det at få mere ud af selv små dyrkningsarealer fylder meget. Du finder også god inspiration i bogen fra  Yen Frydensberg Egebak Dyrk grøntsager året rundt, som er en detaljerede almanak hvor du måned for måned får konkrete guides og tip til at dyrke haven i Danmark.

    I denne uge har vi valgt seks sorter fra webshoppen, som kan passe fint ind i maj: nogle til køkkenhaven, nogle til blomsterbedet – og alle i farver, der kan spille sammen i lilla, limegrønt, hvidt og varme toner

    Til køkkenhaven – og blomster der giver farver og liv i bedet og i buketter

     004505 Irlands Klokke - Molucella Buzzy
    N

    Kinesisk purløg – ‘Garlic Chives’
    En flerårig krydderurt med mild hvidløgssmag. Den kan dyrkes i bed eller krukker, bruges frisk i køkkenet og får senere fine hvide blomsterskærme.

    N

    Rødbede mix (hula hoop)
    En farverig rødbedeblanding med hvide, gule, røde og rød-hvide rødbeder. Den kan dyrkes i bede, potter, Root Pouches eller store plantesække og er fin, hvis du gerne vil udnytte pladsen lidt mere.

    N

    Blomkål ‘Sicilia Violetto’
    En violet blomkål, der kan forspires nu og plantes ud senere. Den giver farve i køkkenhaven og variation i køkkenet senere på sæsonen.

    004162 Kornblomst WhiteBall Buzzy
    N

    Kornblomst ‘White Ball’
    En hvid kornblomst, der kan sås direkte på friland frem til slut maj. Den er let at dyrke, fin mellem grøntsagerne og rigtig god som snitblomst.

    N

    Molucella, Irlands klokker
    En sommerblomst med limegrønne klokker og høje stængler. Den giver højde og struktur i bedet og er smuk i buketter og dekorationer.

    N

    Mexikansk hat ‘Red Midget’
    En blomst i varme rødbrune og gule toner, som trives solrigt. Den giver varme til farvepaletten og passer godt sammen med de hvide, grønne og violette nuancer.

    Der er selvfølgelig meget mere, du kan så og forspire nu, end det vi har nævnt her. Men det er ugens udvalgte, som vi håber kan inspirere dig.

    Se også alle de andre skønne muligheder og find dine favoritter i vores såkalender.

    Ugens tip

    Forrådstomater og vintertomater – hvis du stadig vil nå et par sorter

     Gemme tomater - vintertomater

    Hvis du ikke har fået sået forrådstomater eller vintertomater endnu, kan det stadig nås.

    Men det er ved at være nu.

    Mange af de almindelige tomatsorter er allerede godt i gang, og flere er måske både priklet og ompottet. Det kan faktisk give lidt ledig plads på den lune forspiringsplads – samtidig med at maj giver mere lys og varme.

    Forrådstomater og vintertomater er interessante, fordi de først og fremmest dyrkes for deres holdbarhed efter høst. Flere af dem behøver heller ikke blive plukket fuldmodne på planten, men kan eftermodne og gemmes under de rette forhold.

    Det er ikke noget, der behøver fylde meget. En enkelt sort eller to kan være nok til at gøre sig erfaringer i år.

    Faktaboks

    Hvad er forrådstomater?
    Tomatsorter, der er interessante på grund af deres holdbarhed efter plukning.

    Hvorfor så dem nu?
    Mange andre tomatplanter er allerede ompottet, og der kan være blevet lidt ledig plads på den lune forspiringsplads. Samtidig er der mere lys og varme.

    Er det for sent?
    Nej, men det er ved at være nu, hvis de skal nå godt med i år.

    Skal de plukkes helt modne?
    Ikke nødvendigvis. Flere gemmesorter kan plukkes før fuld modenhed og eftermodne under opbevaring.

    Hvor mange skal man prøve?
    En enkelt sort eller to er fint, hvis man vil gøre sig erfaringer.

    Hvad skal man notere?
    Sort, såtidspunkt, vækst, modning, høsttidspunkt og hvordan tomaterne holder sig efter plukning.

    Sorter du kan kigge på i webshoppen

    Ugens emne

    Succes med dyrkning af tomater på friland

    Vi har gennem årene haft frilandsbede flere forskellige steder i haven og dyrket tomater på vidt forskellige måder.

    Direkte i jorden, i højbede, i let forhøjede bede, i potter og i Root Pouches.

    Det har lært os meget — især fordi alle løsninger ikke har fungeret lige godt.

    Nogle steder fik planterne hurtigt fat, og klarede sig godt igennem sæsonen. Andre stod mere stille, selv om de fik næsten samme pasning. Nogle bede tørrede hurtigt ud, mens andre blev udfordret, når regnen kom hårdt. Nogle placeringer gav god varme, men også for meget vind. Andre havde læ, men næsten for lidt luft omkring planterne. Den slags erfaringer har flyttet vores fokus.

    Tidligere kiggede vi især efter sol og et passende tidspunkt at plante ud. Det gør vi stadig. Men i dag begynder vores vurdering tidligere og bredere.

    Vi ser på hele voksestedet.

    Hvor rammer solen? Hvor kommer vinden fra? Hvor løber vandet hen ved kraftig regn? Hvordan er jorden bygget op? Kan rødderne arbejde sig ned? Og kan planterne støttes ordentligt, når de senere bliver store og tunge? Hvordan er mikrolivet. Vi har erfaret, at det altsammen har betydning – og mere for hvert år.

    Det er især blevet vigtigt, fordi vejret ikke altid opfører sig, som vi kunne ønske. Tørre perioder, kraftige regnskyl, blæst og store temperaturskift stiller andre krav til frilandstomater end tidligere.

    For os handler forberedelse af frilandsbed derfor ikke kun om at gøre jorden klar til udplantning. Det handler også om at forstå det sted, planterne skal stå hele sæsonen.

    Et solrigt sted kan være forblæst. Et lunt hjørne kan have for lidt luft. Et højbed kan være praktisk, men kræve mere vanding. Et bed i jordniveau kan give god rodkontakt, men også mere risiko for opsprøjt fra jord ved kraftig regn.

    Det er ikke for at gøre frilandstomatdyrkning mere kompliceret, end det behøver at være. Tværtimod. Jo bedre vi forstår stedet fra start, jo lettere bliver det ofte at træffe gode valg undervejs.

    II vores nye artikel gå vi mere i dybden med etablering af frilandsbed, og voksestedet – placerings betydning.

    Den handler om de ting, vi selv ville ønske, vi havde været mere opmærksomme på tidligere: jord, vand, vind, bedtype, rødder og støtte.

    Hvis du vil læse mere

    Her er en række af vores artikler, om de emner som har gjort en særlig forskel for os.

    Tomatplantens rødder
    Om rodnet, rodzone og hvorfor rødderne betyder så meget for plantens trivsel.

    Jord og dens egenskaber
    Om jordstruktur, luft, vand, organisk materiale og livet i jorden.

    Vandbalance og nedbør
    Om hvordan jorden håndterer regn, tørke og vandets bevægelse.

    Jordforbedring og klimatilpasning
    Om de greb, vi selv arbejder med for at forbedre jorden over tid.

    Betydningen af jord- og lufttemperatur for tomatplanter
    Om hvorfor jord- og lufttemperatur betyder noget, når planterne skal videre.

    Tomat opbindingskit
    Hvis du er ved at planlægge opbinding til sæsonen.

    Ugens fokus

    Tomater i beholdere: Murerspande, krukker eller noget helt tredje?

    Sorte plastpande - murespande og deres anvendelse til dyrkning af fødevarer

    Når der gøres klar til tomater på friland, er det ikke altid et bed i jorden, der er løsningen.

    Nogle dyrker i krukker, andre i plantesække på jorden, andre vælger murerbaljer, traktordæk eller sorte murerspande. Der kan være mange gode grunde til at dyrke i beholdere. Det kan give mere fleksibilitet, det kan være en god overgangsbeholder indtil  jorden er klar, eller fordi pladsen er begrænset, eller fordi man gerne vil kunne placere planterne et bestemt sted i haven, på terrassen eller langs en lun væg. Men hvad skal man vælge og hvorfor?

    Murerspande dukker op hvert år, når tomatsæsonen nærmer sig. Det forstår vi godt. De er nemme at få fat i, de har en god størrelse, og de kan virke som en oplagt løsning, hvis man gerne vil dyrke tomater uden at anlægge et egentligt frilandsbed. Derfor dukker der hvert år også spørgsmål op særligt om de sorte industri-/murerspande f.eks.

    {

    Om de kan bruges i forhold til plantens trivsel og udvikling

    {

    Om de udgør en sundhedsrisiko

    {

    Og hvad man i så fald skal være opmærksom på

    r

    For os er det ikke et spørgsmål, der kan besvares med et hurtigt ja eller nej

    Det vi især vil kigge efter er plasttypen, mærkningen, om beholderen er beregnet til kontakt med fødevarer, og hvordan materialet klarer sig i sol, varme, fugt og jord gennem en hel sæson og ikke mindst hvordan de bortskaffes. Det er ikke for at gøre det besværligt. Det er bare en del af de overvejelser, der giver mening, når vi dyrker noget, vi senere skal spise. Dernæst om de hjælper planten til at udvikle sig og understøtter rodnettet, men det er en helt anden snak.

    Har du selv overvejet murespande, baljer eller andre plastbeholdere til tomater, har vi skrevet mere om vores overvejelser her: Dyrkning af tomater i murespande – skal, skal ikke?

    Ugens tilbud

    Tomatklasestøtter

    Tomatstammestøtte - kan hjælpe med at forebygge at stængler knækker

    Når tomaterne senere på sæsonen begynder at sætte store og tunge klaser, kan stilken få brug for ekstra støtte.

    Det gælder ikke mindst på friland, hvor planterne også skal håndtere vind, regn og temperaturskift. Derfor giver det mening at tænke støtte ind i god tid — inden klaserne bliver så tunge, at de begynder at trække i planten.

    I næste uge er der tilbud på tomatklasestøtter i webshoppen.

    Klasestøtterne sættes på stilken og hjælper planten med at bære vægten, efterhånden som tomaterne vokser. De er fleksible, følger plantens vækst og har rundede kanter, så risikoen for skader på planten bliver mindre.

    Sådan hjæper tomatklasestøtter

    Når klaserne bliver tunge
    Stilken støttes, så risikoen for, at den knækker under vægten bliver mindre.

    Hvis planterne står på friland
    Giver ekstra støtte, når vind og regn også belaster planten.

    Klaserne udvikler sig over tid
    De fleksible støtter følger plantens vækst.

    Stænglerne kan være sårbare
    De rundede kanter mindsker risikoen for skader.

    Opbindingen bør planlægges tidligt
    Klasestøtter kan tænkes ind sammen med snor, clips, hovedstammestøtte og stativ/rionet.

    Har du brug for en mere samlet løsning til opbinding, har vi også et tomatopbindingskit med vores super kraftige jutesnor, clips, klasestøtter og hovedstammestøtter.

    Lidt nyt til bordet, til udelivet i drivhuset eller middage i det fri

    Ib Laursen - duge
    Servietter Flora Danica - Koustrup og Co

    Når maj begynder så dejligt som i år, med blå himmel, lune dage og mere tid i haven, bruger vi ekstra meget tid udendørs.

    Kaffen bliver drukket på terrassen. Frokosten nydes under solen. Og nogle aftener får man lyst til at dække lidt pænere op, selvom det bare er en helt almindeligt dag. Bare fordi, levet skal leves – hver dag.

    Vi har fået lidt nyt hjem til bordet og havelivet,  blandt andet duge og servietter, som passer fint til de dage, hvor haven eller terrassen danner ramme om sommerens grillaftner sammen med  gode venner og familie. Det kan være som en lille gaveidé til dig selv, en fødselsdag eller måske Mors dag.

    Bliv inspireret her

    Kig forbi shoppen – der er mange skønne lækre servietter, vaser, træskåle og fade

    Tak fordi du læste med.

    Vi håber, nyhedsbrevet har givet dig noget at tage med ud i haven uanset om du allerede har et frilandsbed, er ved at anlægge et nyt, eller stadig går og overvejer, hvor tomaterne skal stå i år.

    For os er det netop sådan erfaringerne bliver til: ved at prøve, kigge efter, justere og lære lidt mere for hver sæson.

    I næste uge bliver vi ved udplantningen, men rykker fokus ind i drivhuset. Her ser vi nærmere på, hvordan vi gør drivhuset klar, før tomaterne for alvor skal plantes ud.

    Har du glæde af Tomatdatabasen.dk, vores artikler og webshop, betyder det meget, hvis du vil anbefale os til andre tomatinteresserede. Du må også meget gerne skrive et par ord i en Google-anmeldelse, hvis du har lyst.

    Tak fordi du følger med og bakker op om vores arbejde.

    De varmeste hilsner

    Tina & Lars
    Tomatdatabasen.dk

    SE OGSÅ DISSE INDLÆG

    Nyhedsbrev

    🍅 Kære med-tomatentusiast 🍅Velkommen til nyhedsbrevet – og velkommen til 2026-sæsonen hos os. Det er altid lidt særligt at sende årets første mail. Dels fordi der stadig er god tid, før sæsonen for alvor går i gang, og dels fordi vi allerede nu kan mærke, at mange er...

    Nyhedsbrev februar 2023

    Ny webshop - og gode tilbud, og rabatkoder fra os - til dig! Så er vi klar igen med lidt nyt fra Tomatdatabasen.dk  De sidste mange uger har været ganske travle. Men nu er vi parate til at løfte sløret for, hvad vi har puslet med. Det har været et stort ønske fra Lars...

    Nyhedsbrev

    🍅 Kære med-tomatentusiast 🍅Sneen er på vej, og det samme weekenden og vinterferie. Det ser ud til at blive en både smuk og kold uge med sne og frost. Hvis ikke du skal afsted på ferie, skal du måske som os, bruge weekenden og ferien på at læse i  havebøger, og drømme...

    Efterår 2025

    🍅 Kære med-tomatentusiast 🍅Velkommen tilbage til dig, som plejer at læse med - og et varmt velkommen også til dig, som er ny modtager af vores nyhedsbrev. Det betyder utrolig meget for os, at du har lyst til at læse med. Vi bliver så glade for alle de beskeder, mails...

    Nyhedsbrev

    🍅 Kære med-tomatentusiast 🍅Selvom vi nærmer os marts, kan vi være meget forskellige steder lige nu. Nogle er allerede i gang og har bakker stående i vinduet. Andre er stadig i gang med forberedelserne og prøver at få styr på jord, potter og plads.Og mange - rigtig...
    Nyhedsbrev februar uge 6 fra Tomatdatabasen.dk - med nyheder og rabatkode

    Nyhedsbrev Februar 2023 – uge 6

    Nyhed, og rabatkoder fra os - til dig! Tusinde tak for den flotte modtagelse  Det er snart en lille uge siden, at vi lanceret vores nye web-shop. Vi har haft overvældende mange besøg på siden, og fået så fine positive tilbagemeldinger. Vi har haft lidt udfordringer...

    0 kommentarer

    Indsend en kommentar