Sommer 2025

af | jul 29, 2025 | Nyhedsbrev

🍅 Kære med-tomatentusiast 🍅

Velkommen tilbage til dig som plejer at læse med – og dig, som er ny modtager af vores nyhedsbrev.

Det betyder rigtig meget for os, at du har lyst til at læse med, og vi er så glade for den respons vi løbende modtager, både på mail, sms, FB og IG beskeder. Tusinde tak for det!

Find dig bare en kop kaffe, eller kop the og sæt dig behageligt, for igen har vi en masse vi gerne vil dele med dig.

De sidste par måneder har vi alle oplevet effekten af klimaforandringerne, voldsomt vejr med både tørke, varme/hedebølge og skybrud efter skybrud har væltet ind over os. I start maj havde vi frost, og hagl her i sommermånederne har vi også haft. Hvem skulle tro det? Men som med så meget andet i verden, er vejret også temmelig omskifteligt og det er en virkelighed vi bliver nødt til at tilpasse os.

Klimatilpasning af tomatdyrkning

Der er mange faktorer og forhold der har betydning og i vores nye tema serie, skriver vi f.eks. om tørkeindeks, dyrelivet i jorden, bokashi, regnorme, porer i jorden, betydning af forskellige jordtyper og deres sammensætning. Der er meget vi kan gøre for at gøre vores tomatdyrkning mere robust og fremme tomatplanternes trivsel. Valg af tomatsorter, og sorter som er testet i Danmark eller andre steder med lignende klima, er oplagt. Det danske vejr som ofte er fugtigt, og byder på store vejrskifte fra den ene dag til den anden, kan give sygdom og andre problemer med vores tomatplanter. Det er mange månders arbejde der kan gå tabt på ganske kort tid. 

Langt, hævet frilandsbed med bunddække og tætvoksende tomatplanter

Hos os, er vi begyndt at overveje hvilke tomatsorter vi skal dyrke i fremtiden, og udvælge sorter der er mere robuste. Klimatilpasning er noget vi arbejder bevidst med, og indgår i vores  focus og målsætning for vores tomatdyrkning.

Hvert eneste år, gennemfører vi små eksperimenter. Det gælder også i år. Sidste år testede vi brug af uld omkring de tomatplanter vi dyrkede i Root Pouches, i år er forsøget udvidet gevaldigt til også at omfatte drivhus og friland. Et andet område vi er optaget af, og er tomatplantens rødder

Tomatplantes rødder og vandbalance

Nærbillede af en tomatplantes nederste stængel, hvor fine rødder er vokset direkte ud fra stænglen

Dyrker du blåbær, andre surbundsplanter eller måske asparges, så ved du allerede, at de stiller krav til den jord, de vokser i for at trives og udvikle sig optimalt. Det gælder også tomatplanter, selvom de i grunden er meget hårdføre.

For at forstå, hvad der er afgørende for tomaternes trivsel, er det vigtigt for os, at kende lidt til plantens rodsystem, da rodnettet fungerer som en livline. Tomatplantens rodnet er et omfattende emne, og det er super interessant hvordan emner som vand, jord og regnorme gensidigt påvirker hinanden. Det har vi skrevet lidt om i vores nye artikel om Tomatplantes rødder, som er den første artikel i temaet Anatomi, hvor vi løbende vi frigive artikler om tomatplanten og tomaternes opbygning og funktion.  Også mikrolivet i jorden, og superheltene regnormene er vi gået helt tæt på, det fortjener de. Den betydning de har for dyrkningsjorden og ikke mindst for tomatplanterne er ofte undervurderet.

Hyppige udfordringer og spørgsmål

Nærbillede af en tomatplantes nederste stængel, hvor fine rødder er vokset direkte ud fra stænglen

På denne tidspunkt på sæsonen, er der mange der spørger ind til  f.eks. fjernelse af blade på planterne, hvorfor der ikke er så mange tomater, hvorfor blomsterknopperne falder af,  hvad planterne mangler når der er farveændring på bladene og hvorfor planterne pludselig klasker sammen selvom de får vand.

Spørgsmål som disse bestræber vi os på at give svar på, i relevante artikler på bloggen, ligesom vi deler tip til tomatdyrkning. Har du et brændende spørgsmål om tomatdyrkning, så skriv endelig til os, og så kan det være det næste vi skriver om på bloggen.

Herunder finder du link til emner der er relevante netop nu.

Der kan være gode grunde til at fjerne blade, på bloggen kan du læse om vores overvejelser, og fremgangsmåde.

Mangel på tomater kan skyldes en række faktorer. For mange kan vækstvilkår og for høj varme og fugt være årsagen. Bestøvning af  tomatblomster er en følsom affære, som kræver de retter forudsætninger – læs med her, for at finde ud af hvilke og hvad man kan gøre for at fremme bestøvningen.

Hyppigt er også spørgsmål til ændrede farver på tomatbladene og tegn på næringsstofmangel. Tomatplanter kræver god og stabil tilførsel af næringsstoffer, igennem sæsonen. Måske det er tid til at se på om plantenre får tilstrækkelig gødning og de rette mængder. På webshoppen finder du den gødning vi bruger, og som vi har gode resultater med.

Som tomatdyrker er egne erfaringer guld værd, og at føre havedagbog igennem sæsonen hjælper os til huske hvordan sæsonen forløb, hvordan de enkelte planter udviklede sig osv. På Tomatdatabasen.dk har vi oprette vores egen personlige oversigt over årets tomatsorter, hvor vi skriver om de enkelte sorters vækst gennem sæsonen, og notere f.eks. smag og bedømmelse af sorten. Lige nu hvor tomaterne begynder at modne, bruger vi den ekstra flittigt. Du kan gøre det samme – og det er gratis at bruge. Her kan du læse mere om hvordan du opretter dine egne lister og tilføjer personlige noter, og logbogsnotater.

Vi håber vi kan inspirere dig og bidrage til at du får endnu mere succes med din tomatdyrkning.

Nu går Lars og jeg på ferie, og når vi kommer tilbage, fortsætter vi med at frigive flere artikler, om emner der er relevante for hobbytomatdyrkere blandt andet sundhed og sygdom, skadedyr, frøtagning, sensommer i drivhuset og meget andet.

I ferien skal vi smage på nogen af de mange modne tomater der venter på os i haven, prøve nye opskrifter af, og så endnu mere basilikum, og spiregrønt og hvad der ellers kan såes nu. Kig med her, og se hvad du fortsat kan hygge dig med at så og spire.

Har du glæde af Tomatdatabasen.dk og vores artikler, og webshop håber vi du vil anbefale os til andre og måske skrive et par ord på Google anmeldelse.


Rigtig god læselyst!

Lars og Tina

Tomatdatabasen.dk

SE OGSÅ DISSE INDLÆG

Nyhedsbrev – maj 2024

Kære med-tomatentusiast! Velkommen tilbage til dig som plejer at læse med - og dig, som er ny modtager af vores nyhedsbrev. Det betyder rigtig meget for os, at du har lyst til at læse med, og vi er så glade for den respons vi løbende modtager, både på mail, sms, FB og...

Nyhedsbrev februar 2023

Ny webshop - og gode tilbud, og rabatkoder fra os - til dig! Så er vi klar igen med lidt nyt fra Tomatdatabasen.dk  De sidste mange uger har været ganske travle. Men nu er vi parate til at løfte sløret for, hvad vi har puslet med. Det har været et stort ønske fra Lars...

Nyhedsbrev juli

 Så blev det juli, og hvor har vi glædet os! Juni har på alle måder være ekstrem travl, både på webshoppen og med tomatdyrkningen.  Vi har haft super lækkert og flot junivejr, som vi virkelig har nydt. Men fra et tomatdyrkningsperspektiv, har det været langt fra...

Nyhedsbrev marts 2025

🍅 Kære med-tomatentusiast 🍅Hvor tiden dog iler, og endelig er vi klar med endnu et nyhedsbrev.Siden sidst er en masse nye læsere kommet til, og herfra skal der lyde et stort velkommen! Vi ved, at tid er en begrænset faktor for de fleste, og derfor gør vi os umage med...
Nyhedsbrev marts uge 10 2023 | Tilmeld dig vores nyhedsbrev på Tomatdatabasen.dk

Nyhedsbrev uge 10 – Marts 2023

Årets tomatsæson er officielt igang  Tiden flyver afsted! Selvom der ligger sne udenfor, og der er lidt tilbagefald i foråret - er årets tomatsæson officielt i gang her hos os. Faktisk gør det mig ikke spor, at kong Vinter holder lidt fast. Kigger vi på DMI's prognose...

April

🍅 Kære med-tomatentusiast 🍅Foråret er i fuld gang, og vi byder dig velkommen til endnu et spændende nyhedsbrev fra Tomatdatabasen! 🌟 Som altid brænder vi for at dele praktiske tips, viden og inspiration, der kan gøre en forskel for din dyrkningssæson. Vi tester og...

0 kommentarer

Indsend en kommentar