Tomatdyrkning er en proces, hvor vi løbende lærer, justerer og tilpasser os. Hvert år bygger vi videre på vores erfaringer og undersøger nye metoder og tiltag, for at optimere dyrkningen.

Vi dyrker tomater på friland, i drivhus, i vindueskarmen og i udestuen – i potter, direkte i jorden og i hængeampel. Alle steder har deres fordele og ulemper, og vi kan ikke længere gøre, som vi “plejer”.

Vi må løbende justere i forhold til klimaforandringer samt til vores aktuelle livssituation og måden, vi ønsker at bruge vores tid på.

Status og fremtidsplaner

Hvert år, når sæsonen er afsluttet, laver vi en status over året.

Dette resulterer i en overordnet plan med en række punkter vi ønsker at arbejde målrettet med. Vi søger hele tiden ny viden, får flere erfaringer, får indsigt, undersøger og eksperimenterer.

Men er alt dette nødvendigt? Er det ikke lige lovlig meget at gøre ud af tomatdyrkning?

Jo, det vil nogen måske mene. Men for os er det også en hobby, og når man er passioneret omkring sin hobby, hvad enten det er stauder, strikning, cykling, golf eller noget helt andet, så bruger man gerne tid på det.

Måske genkender du det fra dig selv? Herunder ser du nogle af de fokuspunkter vi havde i år.

Planer for 2025

Vi fokuserer i år på de områder, hvor vi dels oplevede størst udfordringer sidste sæson og nye fokusområder f.eks. at teste nye metoder, vi ikke har prøvet før – afstemt i forhold til vores tid og ressourcer.

For 2025 har vi udvalgt en række indsatsområder, der afspejler både de erfaringer vi har gjort os og de behov vi ser for tilpasning, bl.a.:

Status over årets mål og fokus – efterår 2025

Klimaforandringer og tomatsæsonen

Klimaforandringerne har igen i år gjort sig bemærket. Sommeren bød på tørke og varme efterfulgt af skybrud – og i starten af maj havde vi endda frost og hagl.

Som du måske husker, har vi i 2025 igen eksperimenteret med at følge den astronomiske kalender. Det har givet nogle spændende erfaringer:

Den senere forspiring betød, at vores planter var noget mindre end tidligere ved udplantning. I drivhuset betød det ikke så meget, da planterne hurtigt blev store, og vi oplevede ikke, at det forsinkede tidspunktet for høst. På friland har vi i år oplevet en forsinket modning. Eftersom september har været fantastisk, og temperaturen også her i oktober er pæn, når planterne stadig at give en fin høst.

Men med klimaforandringer er det ikke til at vide, hvordan sensommer og det tidlige efterår arter sig. Ifølge DMI’s sammendrag for september 2025 var måneden den femte mest solrige siden 1920. Tallene viser store forskelle i landet.

Nogle steder i landet har der allerede været nattefrost. Andre steder – som hos os – er vi gået fri. Men det kunne lige så godt have været hos os, og så kunne vores høst af tomater her i oktober og november, som vi tidligere har været heldige med, være gået tabt.

Tallene viser, hvor forskellige dyrkningsvilkårene er i Danmark – og hvorfor valg af tomatsorter bør tage udgangspunkt i lokale klimaforhold og vækstmuligheder. På Tomatdatabasen.dk opdaterer vi i den kommende tid vores oversigter over:

Klimaforandringerne giver os altså større usikkerhed, og vi må løbende justere vores dyrkningsstrategi for at gøre den mere robust og fleksibel. I det følgende kan du læse om vores overvejelser om klimatilpasning og forspiring.

Klimatilpasning og overvejelser om forspiring

Selvom vi elsker idéen om at holde fast i forspiring omkring forårsjævndøgn, er vejret efterhånden så uforudsigeligt, at vi har diskuteret, om vi i 2026 skal starte tidligere igen.

Det er ikke nogen nem beslutning – for tidligere forspiring betyder:

Hvis man forspirer tidligt, kræver det virkelig god styring af fugt, varme, lys og ventilation – og det bruger vi meget energi på at få til at spille.

Derfor overvejer vi at bruge vores dyrkningstelt mere aktivt. Det giver os mulighed for bedre styring af klimaet og gør det lettere at optimere lys og luftcirkulation.

Vi planlægger at reorganisere lidt derhjemme i forbindelse med næste etape af renoveringen, så teltet kan blive vores primære forspiringsrum. Med udsigt til at elpriserne falder, gør det tanken om dyrkningsteltet endnu mere attraktiv – især med automatisk styring af lys og ventilation.

Tidligere forspiring betyder uvægerligt mere arbejde og flere ompotninger. For at reducere mængden af arbejde kan en mulighed være at reducere antallet af sorter, vi dyrker, fra de ca. 150 i år til omkring 100 næste år. Sidste udfordring er tiden, der bruges på at bære planterne frem og tilbage. Pt. overvejer vi forskellige løsninger, blandt andet at flytte groteltet ud i drivhuset i det tidlige forår.

Intet er besluttet endnu.

Udplantning og erfaringer

Når det gælder udplantning, holder vi fast i vores erfaring:

Temperaturen dag og nat – og fugtigheden i jorden – passer meget bedre dér. Planterne får hurtigere fat, bliver kraftigere, og vi mister stort set ingen planter.

Vandingsanlæg og ferie-fri dyrkning

I år har vi for første gang haft alle vores potter og drivhuse koblet på vandingsanlægget – og det har været en kæmpe lettelse!

Vi fører vandet direkte ned til planternes rødder via slanger og har lagt uld over vandingspindene for at mindske fordampning. Overfladen holdes tør, og vi har næsten kun brugt regnvand – kun to gange måtte vi supplere fra hanen i tørkeperioder.

Næste år er målet også at få vores hængeampler koblet på systemet, så vi helt kan tage fri uden bekymring for vanding.

Kratky-metoden og hydroponisk dyrkning

Også i år har vi fortsat med Kratky-metoden, og vi er stadig meget begejstrede. Især til chilier og vinterdyrkning giver den stor frihed og imponerende resultater.

Vi har lært, at det kan være en fordel at udskifte vandet af og til, og at mørke beholdere hjælper mod algevækst. I en af vores beholdere har vi eksperimenteret med en vandpumpe, som kører 10 minutter ad gangen nogle gange om ugen – det har givet stærkere og kraftigere rødder.

Forbedring af vækstforhold i drivhusene

Et andet fokuspunkt vi har haft i år er forbedring af vækstforholdene i vores drivhuse, med fokus på at nedbringe fugt og øge luftcirkulationen samt tiltag, der forhindrede fugt i at komme ind af vores selvoplukkelige vinduer.

I år har vi fjernet flere vinduer i drivhuset, både på siden og i enden, opsat net over vores selvoplukkelige vinduer og udlagt uld som afdækning af jorden i både potter og på jorden. Vi kan se, at det alt sammen har haft effekt. Ved at sørge for at lægge uld over vandingspindene og føre vandet ned i rør dybt i jorden har det bidraget til mindre fugt. Vi synes også, at der har været mindre kondens i drivhuset, hvilket vi tænker kan tilskrives øget luftgennemstrømning via de fjernede vinduer samt ulddækket, som har bidraget til reduceret fordampning.

Da vi udlagde uld, talte Lars og jeg om, hvorvidt det ville medføre flere fugle i drivhuset på jagt efter redemateriale, men det har ikke været tilfældet. Samtidig kan vi konstatere, at vi i år ikke har døjet med nogen som helst skadedyr i drivhuset (bortset fra bænkebidere!).

En af de udfordringer, vi har haft igen i år – som de sidste par år – er, at der er visse pladser i drivhuset, hvor planterne bare ikke vil vokse så godt som de andre steder. Vi håbede, at vores tiltag med uld, vandingsanlæg og færre planter måske kunne gøre en forskel – men det var ikke tilfældet. Vi har snakket meget om, hvad vi skulle stille op. Om vi i stedet for at dyrke tomater i drivhuset kun skulle dyrke chilier, som synes at trives bedre dér. Ved en tilfældighed har vi MÅSKE fundet kilden til vores udfordringer! Om vi endelig har fundet årsag – og løsning – kan vi dog først få en fornemmelse af om et års tid. Først skridt i den retning har været at så skåret busken her ned.

Jordforbedring og klimatilpasning

Efteråret er en oplagt tid til at tænke over jordens sundhed og klimatilpasning. Hos os spiller nedfaldsæbler, blade og grønt haveaffald en vigtig rolle – det er næring, ikke affald.

Ved at kompostere med Bokashi kan du omdanne køkkenaffald til værdifuldt næringstilskud til jorden. Et lag bladkompost eller uld som afdækning beskytter jordens liv, holder på fugten og hjælper mikroorganismerne med at trives gennem vinteren.

På bloggen finder du vores artikler om jordforbedring og mikroliv, hvor vi dykker ned i