April

- hos Tomatdatabasen & ‘Tomatlaboratoriet’ for hobbydyrkere

af | apr 12, 2025 | Nyhedsbrev

🍅 Kære med-tomatentusiast 🍅

Foråret er i fuld gang, og vi byder dig velkommen til endnu et spændende nyhedsbrev fra Tomatdatabasen! 🌟

Som altid brænder vi for at dele praktiske tips, viden og inspiration, der kan gøre en forskel for din dyrkningssæson. Vi tester og lærer konstant nyt, og vi glæder os til at dele vores erfaringer med dig.

Som du sikkert ved, startede vi vores forspiring omkring forårsjævndøgn, den 20. marts. Det er nu ca. tre uger siden, og vi er ved at være klar til at prikle eller ompotte tomaterne. Derfor har vi denne gang fokus på de elementer i tomatdyrkningen, der er relevante netop nu: Prikling, temperatur, lys, gødning, testdyrkning, sørgemyg og vanding

Du vil denne gang også få tips til klargøring af drivhus og andre påskeprojekter blandt andet opsamling af regnvand, testdyrkning og dyrkning af mikrogrønt.

Klimatilpasning, jord og jordforbedring er emner som optager os meget, og som vi det sidste års tid har læst en del omkring og eksperimenteret med. Det er der blevet en række artikler ud af, og denne gang får du den første, som omhandler uld.

Der kommer løbende nye artikler på bloggen. Siden sidst er der blevet udgivet flere omkring frøtyper/sorttyper om blandt andet F1, heirloom og frøkonstante typer. Vi barsler med endnu flere henover sæsonen. Har du spørgsmål eller emner du synes kunne være spændende vi skrev om, så skriv endelig til os.

Påsken venter lige om hjørnet, og Lars og jeg holder lidt fri. Webshoppen er stadig åbent og vi sender stadig ordrer afsted, næsten dagligt, ligesom der er mulighed for at komme og afhente både frø, potter, opbindingskit eller måske et påskeæg/værtgave, næsten døgnet rundt – efter aftale.

Tak fordi du læste med – Lars og jeg ønsker dig en rigtig dejlig påske og ferie. 

Prikling og ompotning – vejen til stærke planter

Når dine tomatplanter har udviklet to sæt takkede blade, fået lidt størrelse/højde og et godt rodnet, er de klar til at flytte fra spirekassen til vækstkassen. Her får de mere jord og egen potte at vokse i, hvilket er afgørende for deres trivsel.

Det er en masse ting at holde styr på, og det kan også være, at du har stillet dig selv, nogen af de spørgsmål som vi har haft – f.eks.

^

Hvad betyder det egentlig at “prikle”?

^

Hvad er forskellen på prikling og ompotning?

^

Hvor skal planterne stå efter prikling/ompotning?

^

Hvordan vælger man den rette jord?

^

Hvor meget lys og vand skal de have?

^

Hvad gør man ved de små sorte fluer omkring planterne?

^

Hvornår skal de gødes?

Med udgangspunkt i faglitteraturen og vores egne erfaringer, har vi skrevet en række artikler, hvor du kan finde svar på ovenstående og og flere spørgsmål om tomatdyrkning.
Klik på artiklerne herunder for at læse mere.

Klargøring og påskeprojekter

April er perfekt til at begynde at klargøre drivhus, fjerne ukrudt og snegle, og gøre klar til den kommende sæson. April er på ingen måde velegnet til at plante ud, jorden er endnu ikke tilstrækkelig opvarmet og når nattemperaturen er for lav, dvs. under ca.13 grader, så kan det betyde at bestøvning af blomsterne bliver påvirket, og bliver ufuldstændig eller slår helt fejl. Det er endnu en god grund til at sidde på hænderne og ikke plante ud for tidligt. Selvom planterne overlever lige her og nu og ser ud til at vokse, så kan det få enormt betydning om nogle måneder, for både blomsterdannelse, frugtsætning og plantens vækst og evne til at modstå temperaturudsving. Men der er masser af andre projekter du kan hygge med i påsken. Her er et par forslag

Regnvandsopsamling

Påskeferien er også et godt tidspunkt at gøre sig overvejelser om, hvordan dine tomatplanter skal vandes. Skal det være hanevand, regnvand eller en kombination. Iflg. DMI har vi haft en usædvanlig tør periode med meget lidt nedbør. Der er ingen der ved, hvilken sæson der venter os, men her hos os, er vi i gang med at ‘preppe’ vand, til drivhus og have. Vi har flere regnvandstanke stående, som vi opsamler regnvand i. Der er mange faktorer der har betydning, når man skal opsamle regnvand og bruge det til fødevarer.
I nedenstående artikel har vi samlet vores erfaringer på området, suppleret med faglig viden fra myndigheder og fagpersoner.

Klargøring af jord i drivhus

Selvom det endnu er for tidligt at plante ud, så er det ikke spor for tidligt at begynde at forberede drivhuset og jordforbedre bedene. Her hos os komposterer vi, både husholdningsaffald med bokashi-metoden og haveaffald i kompostbeholder. Tilsammen bliver det god næringsrig muld. Før vi anvender det, undersøger vi jordens pH værdi. pH-værdien er en vigtig indikator, da både for høj og for lav pH værdi kan påvirke tomatplanternes vækst og trivsel negativt.
Læs mere i nedenstående artikel.

Testsdyrkning

En vigtig del af vores arbejde med tomatdyrkning er testdyrkning. Testdyrkningen foretager vi når vi indkøber nyt jord, før vi bruger jordsække der har ligget fra sidste år, og før vi udplanter alle vores planter. Testdyrkningen er for os ret vigtig, da den kan afsløre jordens tilstand og evt. forekomst af pesticiderester, som begge i værste tilfælde kan føre til misvækst og plantedød.
Læs mere om testdyrkning i artiken nedenfor.

Dyrk mikrogrønt

Som barn elskede jeg påsken. Det gør jeg stadigvæk. Noget af det som jeg holdt meget af, var at vi altid forspirede en masse ting – foruden karse. Min mor var ret god til at få selv simple retter til at fremstå delikate og flotte, tit og ofte bare med et drys purløg, karse, persille og andre krydderurter og spirer, som hun dengang spirede frem i et syltetøjsglas. Hun var god til at huske at skylle glasset flere gange om dagen.
I vores hverdag, er lige der her med at huske at skylle flere gange om dagen, en sten på vejen for at vi får det gjort. Efter at vi har fået spirebakker med en lille vandbeholder hvor spirerne vokser på en hampmåtte, er det meget mere overskueligt og opnåeligt for os. Har du lyst til at selv at dyrke sund, nærende mikrogrønt kan du komme let igang med vores ‘Kom Godt i Gang – mikrogrønt’ pakke, hvor du får beholder, måtte og frø. Alt hvad du har brug for, for at komme igang. Du kan selvfølgelig altid supplere med flere spændende mikrogrønt frø og nye måtter, på webshoppen. Skal du afsted til påskefrokost, eller vil glæde en med et ‘påskeæg’ er ‘Den Lille Grønne Gave’ – en skøn gave at kunne give.

Tomatdyrkning med uld – vores nye eksperiment

Sidste år begyndte vi at eksperimentere med at bruge uld i tomatdyrkning.  Vi var ret plaget af snegle og var nysgerrige på, hvad uld evt. kunne bidrage med. Vi er blevet optaget af emnet og ikke mindst i forhold til jordforbedring og klimatilpasning af jorden. Vi er i gang med flere artikler, der tilsammen kommer til at udgøre en artikelserie om emnet.
Den første artikel finder du her.

Forstå tomat- og frøtyper

Måske er du blevet lige så fascineret af tomater og tomatdyrkning som os og vil lære mere?

Vidste du, at vi løbende skriver artikler på Tomatdb.dk. Siden sidst vi sende email ud, har vi blandt andet skrevet artikler om

📌 Dyk ned i vores artikler om F1, frøkonstante og heirlom tomatsorter og lad dig inspirere – der er masser af viden at hente!

Tomatdatabasen

Der er kommet ganske mange nye læsere til, og derfor vil vi minde om, hvordan DU kan bruge Tomatdatabasen.dk, til at få styr på dine tomatsorter, skrive havedagbog og printe gratis planteskilte ud.

Læs mere herunder om, hvordan du kan bruge Tomatdatabasen til at få styr på dine frø og sorter.

Få styr på dine frø og sorter

Når du er oprettet som bruger på Tomatdatabasen, har du mulighed for at oprette dine helt egne lister/oversigter over tomater. F.eks. en liste over tomaterne i dit drivhus, eller dem du synes er supergode, eller ønsker til tomatsorter til næste år. Med Tomatdatabasen kan du hurtigt få overblik og styr på alle dine tomatsorter eller tomatplanter. Ved at bruge Tomatdatabasen slipper du for selv at finde informationer og fotos om sorten og taste det ind i excel eller word. Her har vi gjort arbejdet for dig.

Med ganske få skridt kan du oprette dine egne lister, som du let vedligeholder og dermed får mere tid til andre ting. Udover at få en flot oversigt over dine sorter, har du også mulighed for at printe flotte og informative planteskilte ud – kvit og frit. Du kan vælge mellem flere forskellige størrelser – f.eks. en til din frøpose, en til at sætte ved din plante ved forspiring og en anden til at hænge op, når du planter ud.

Udover at lave lister, giver Tomatdatabasen.dk dig mulighed for at samle alle dine noter et sted – online!

Her er lidt tips til, hvordan du kan bruge mulighederne på Tomatdatabasen.dk:

SE OGSÅ DISSE INDLÆG

Nyhedsbrev maj – juni

Kære med-tomatentusiast! Velkommen tilbage til dig som plejer at læse med - og dig, som er ny modtager af vores nyhedsbrev. Det betyder rigtig meget for os, at du har lyst til at læse med, og vi er så glade for den respons vi løbende modtager, både på mail, sms, FB og...

Nyhedsbrev april 2023

April: Den lunefulde måned April, sol og blå himmel.Det er en fantastisk flot og lun påske vi har haft, og kigger vi fremad, synes det gode vejr at fortsætte - det kan næsten ikke blive bedre. Vi håber du har haft en dejlig påske. Måske har du - som Lars og jeg,...

Nyhedsbrev marts 2025

🍅 Kære med-tomatentusiast 🍅Hvor tiden dog iler, og endelig er vi klar med endnu et nyhedsbrev.Siden sidst er en masse nye læsere kommet til, og herfra skal der lyde et stort velkommen! Vi ved, at tid er en begrænset faktor for de fleste, og derfor gør vi os umage med...
Nyhedsbrev uge 7 | Tomatdatabasen.dk

Nyhedsbrev – uge 7 – Fra Tomatdatabasen.dk

Nyheder på webshoppen & rabatkoder KUN i nyhedsbrevet Fødselsdagsfejringen fortsætter  Denne uge er det vinterferie for mange. Det er tiltrængt efter en meget våd og mørk januar. Vi er snart halvt igennem februar, og vintergækker, erantis, og påskeklokker er...
Nyhedsbrev marts uge 10 2023 | Tilmeld dig vores nyhedsbrev på Tomatdatabasen.dk

Nyhedsbrev uge 10 – Marts 2023

Årets tomatsæson er officielt igang  Tiden flyver afsted! Selvom der ligger sne udenfor, og der er lidt tilbagefald i foråret - er årets tomatsæson officielt i gang her hos os. Faktisk gør det mig ikke spor, at kong Vinter holder lidt fast. Kigger vi på DMI's prognose...
Nyhedsbrev februar uge 6 fra Tomatdatabasen.dk - med nyheder og rabatkode

Nyhedsbrev Februar 2023 – uge 6

Nyhed, og rabatkoder fra os - til dig! Tusinde tak for den flotte modtagelse  Det er snart en lille uge siden, at vi lanceret vores nye web-shop. Vi har haft overvældende mange besøg på siden, og fået så fine positive tilbagemeldinger. Vi har haft lidt udfordringer...

2 Kommentarer

  1. Karma

    Hej
    I artiklen om gødning kan jeg ikke finde det gødningsskema, I henviser til (“Se her” henviser bare til at man kan købe gødningen)

    • Tina Laugesen

      Gødningsskemaet er specifikt til de gødningsprodukter vi sælger på webshoppen, og er kun brugbar sammen med det. Gødningsskema følger med, når man køber køber gødning hos os. Bh Tina, Tomatdatabasen.dk

Indsend en kommentar

Kom godt i gang med mikrogrønt